Tre stationsspecialister fra forsvaret holder landingsbanen i Mestersvig åbent døgnet rundt hele året – også juleaften.
I lighed med resten af Grønland blev den udendørs julebelysning på Station Mestersvig tændt 1. december.Foto: Privat
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Selv om der er langt til
naboerne, mangler der ikke julepynt på Station Mestersvig – hverken inde eller
ude.
For de tre mænd på stationen godt 200 kilometer nord for Ittoqqortoormiit har
generelt tid nok til at pynte til jul, så både gummiged, dumper og snekasteren
har også fået julepynt her tidligt i december.
Selv om der er langt til
naboerne, mangler der ikke julepynt på Station Mestersvig – hverken inde eller
ude.
Annonce
For de tre mænd på stationen godt 200 kilometer nord for Ittoqqortoormiit har
generelt tid nok til at pynte til jul, så både gummiged, dumper og snekasteren
har også fået julepynt her tidligt i december.
Stationen er denne jul
bemandet med stationslederen, overkonstabel Erik Sterling, sergent Emil Niss og
konstabel Mads Falled Normann Hansen.
De tre har til opgave at
holde Mestersvigs landingsbane på 1800 meter klar døgnet rundt – året rundt. Og
så skal de også passe og vedligeholde en række bygninger på stationen.
En enkel tilværelse
- Det er en forholdsvis
enkel tilværelse. Vi rydder sne, når det er nødvendigt. Hvis noget går i
stykker, reparerer vi det – og er der noget, vi mangler, bestiller vi det med
næste fly, fortæller Mads, der er stationens yngste mand, som er i gang med sin
første overvintring i Nordøstgrønland.
De to andre har prøvet
det før. Stationslederen Erik er tidligere Sirius-mand – og Emil har tidligere
haft to år på Station Nord.
- Julen på Mestersvig
begynder for alvor, når Hercules-flyet fra Aalborg kommer med forsyninger i
midten af december. Her får vi suppleret forrådet med lækkerier til julen,
gaver fra familien og det allervigtigste – et juletræ, fortæller Emil.
- Det er også derfor, vi
pynter til jul allerede i begyndelsen af december. Vi får jo ikke så mange
gæster her på stedet, så når det sker, skal der selvfølgelig være julepynt.
De tre er også godt i
gang med at lægge planer for, hvordan juleaftensdag og aftenen skal forløbe.
- Vi skal naturligvis
passe arbejdet, men der skal også være tid til en masse god mad – og så
forventer vi helt klart, at vi får besøg af julemanden. Vi er jo i Grønland,
fortæller Erik.
- Skulle julemanden mod
forventning ikke lande med sine rensdyr på grund af vejret, har vi også en plan
B, som involverer vores tre hunde og ikke mindst Mads. Han er jo ung endnu, så
han kan da snildt kravle gennem et vindue med gavesækken, griner Erik.
Vinterbadning
Mads er også årsagen til
et nyt tiltag på juleaftensdag – aldrig set i Nordøstgrønland før, ifølge
kammeraterne.
- Han er jo flyfrisk og
kommer lige fra Danmark. Så han har altså besluttet sig for lidt vinterbadning
juleaftensdag.
- Vi andre skal altså
ikke nyde noget, men ham om det. Hvis han virkelig ønsker sig et bad til jul,
hjælper vi ham gerne med at skære et hul i isen med motorsav. Vi har en stor
motorsav med et skær på godt en meter, så vi skal nok få hul, selv om isen
allerede er tyk – og så kan Mads får sit bad, fortæller Emil, mens Mads glæder
sig over kammeraternes omsorg.
Den store julemenu
Der er også lagt en plan
for julemaden. Det bliver stort, selv om de kun er tre mand på stationen og
også selv skal lave maden.
- Sådan er det overalt i
Nordøstgrønland. Vi kører hele menuen til juleaften. Vi kommer jo forskellige
steder fra og har forskellige juletraditioner, så der er ikke nogen, der skal
ikke mangle noget som helst. Så vi laver både and, flæskesteg, gås, frikadeller
og medister plus det løse – og så selvfølgelig ris a’lamande med kirsebærsovs,
forklarer Erik.
- Der bliver nok lidt
levninger. Dem kan vi så hygge os med i dagene efter juleaften.
Udover at save hul i isen
og lave julemad bliver der også tid til at hilse på familien i Danmark
juleaftensdag.
- Vi har en fin
telefonforbindelse her på Mestersvig. Sådan er det ikke længere mod nord på
Daneborg og Station Nord. Så vi ringer nok lige hjem tidligt på eftermiddagen,
før familien sætter sig til bords i Danmark, forklarer Mads.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.