Lyriktalentet bag Sauwestari

Minik Hansen har sammen med andre kunstnere skrevet de grønlandske sangtekster til reggaebandet Sauwestari, der tog landet med storm, da bandet udgav deres debutalbum i sidste år.

Sauwestari modtog ”Årets pris” i dette års Koda Awards. Prisen gives til en sangskriver/komponist, som har udgivet årets bedste musik.

Men hvad fik Minik Hansen til at interessere sig for lyrikken? Og hvor kommer hans inspiration fra til hans tekster, der får børn, voksne og ældre til at synge deres lunger ud?

For at finde ud af det, skal vi starte i hans barndom.

Minik Hansen blev født den 18. september i 1984 – for 40 år siden – i Nuuk.

Hans forældre er Najagtanguak og Jukku Hansen. Moren arbejder indenfor administration og økonomi, og hans afdøde far var lærer i mange år. Minik Hansen har to søskende, som han voksede op med. Han har andre søskende fra sin biologiske fars side.

-Min mor studerede på universitetet i Nuuk, derfor blev jeg født i Nuuk. Vi boede oprindeligt i Aasiaat, fortæller Minik Hansen.

Hans første minder stammer fra Aasiaats gader, da han var omkring tre år. Han husker tydeligt den første solrige skoledag i folkeskolen Schultz-Lorentzenip Atuarfia.

I løbet af første klasse flyttede familien til Uummannaq, da faren skulle arbejde.

-Vi boede i Uummannaq i to år. Det var fantastisk, byen er jo gudesmuk. Jeg fik oplevet en masse på isen. Vi kørte med hundeslæde eller med bil på isen og besøgte familier og bekendte i bygderne, jeg elskede det, fortæller han.

Det var i folkeskoletiden, Minik Hansen blev introduceret til digtenes verden.

-Min bedstefar var organist i kirken, og han spurgte mig en dag om, jeg ville oversætte et dansk digt til grønlandsk for ham, da han kunne lide melodien. Det gjorde jeg så, og blev helt opslugt af det, husker han.

Efter et år i Uummannaq flyttede familien tilbage til Aasiaat. Minik Hansen elskede faget dansk.

-Fordi det var anderledes og vi havde en god lærer, der var meget rolig. Jeg kan huske, han havde en benprotese, siger han.

Flyttede en del

Minik Hansen elskede at tegne i sin fritid i folkeskolen. Han læste meget tegneserier af Spiderman og Anders And-blade og prøvede at tegne selv. Han ville være tegneserietegner, når han blev stor.

-Jeg har lavet en tegneserie, der hedder ”Lille Minik” og efterlignede mig selv. Jeg var 11 år og min inspiration var avisstriben ”Steen og Stoffer”, da forældrene lignede mine forældre, griner han.

Da Minik Hansen skulle starte i 5.klasse, flyttede familien igen. Denne gang til bydelen Viby i Danmark, og han begyndte på en international skole, da faren skulle videreuddanne sig.

-Der lærte jeg om andre lande og kulturer, det var en god oplevelse, og jeg lærte meget om at være selvstændig, fortæller Minik Hansen.

Da farmand Jukku blev færdig med skolebøgerne, trak familien atter rødderne op og flyttede til Maniitsoq.

-Der var vi indtil 8.klasse, og jeg er blevet vant til at flytte og få nye venner, siger han.

Fritiden i Maniitsoq bød på langrend, slalomski og snowboard. Minik Hansen var en aktiv dreng og var meget ude, men elskede også videospil.

-De kæmpede lidt med hinanden, spilverdenen og sporten. Jeg elskede at spille med far, da jeg fik min første konsol, smiler han.

Når han ikke kunne forstå de engelske ord fra videospillet, plejede han at ringe til sin mor, der var på arbejde og fik hende til at oversætte de engelske begreber.

-Til sidst købte min mor en ordbog til mig, og der blev jeg introduceret til de engelske ord, siger Minik Hansen.

I 1998 flyttede familien til Nuuk, og der har han boet lige siden. I slutningen af folkeskolen begyndte han – for alvor – at skrive digte.

-Når læreren underviste om digte, blev jeg helt opslugt, og da rapperen Eminem udkom blev jeg forelsket i hans lyrik. Jeg begyndte selv at lege med ord og skrev digte på engelsk, husker han.

Men senere blev de engelske erstattet med grønlandske ord.

-Jeg skrev ret meget i 10.klasse frem til gymnasiet, husker Minik Hansen.

Droppede alkoholen

Efterskoletiden i Danmark satte hans barndomsdrømme om at være tegneserietegner lidt til side. Men han var stadig meget optaget af den kreative verden og skrev stadig digte. Men han var stadig meget optaget af den kreative verden. Dog er han stoppet med at skrive digte. Minik Hansen startede på efterskole sammen med 13 andre grønlændere, og han elskede selvstændigheden.

-Jeg var også nok blevet vant til det, da vi har flyttet en del. Jeg fik mange venner og bekendtskaber, siger han.

Så var det hans tur til at starte på gymnasiet. GU Nuuk bød på ret vilde fester. Mange af dem.

- I starten af 2006, midt i min studietid, havde jeg et nytårsforsæt. Jeg ville stoppe med at drikke mig fuld, og det har jeg ikke gjort frem til i dag, siger Minik Hansen, der dog godt kan finde på at drikke et enkelt glas øl til maden og til fester.

Motivationen til at skrive digte begyndte at komme tilbage på det her tidspunkt. Men han ville også videre med en uddannelse.

Minik Hansen studerede på handelsskolen efter, at han fik sin studenterhue på. Og på grund af manglen på en praktikplads kunne han ikke fortsætte sine studier på handelsskolen. Dette førte til seminariet. Minik Hansen blev uddannet lærer i 2011 og fik at vide, at nu kunne han få en praktikplads, og han kunne fortsætte sine studier på handelsskolen. Det gjorde han også.

-Jeg ville også have muligheden for at kunne arbejde med både voksne og børn, forklarer han.

Med to uddannelsesbeviser rigere ville han ind på kunstens verden og søgte job i kulturhuset Katuaq som arrangementskoordinator.

-Jeg mødte mange kulturpersonligheder, og elskede det. Jeg var der over et år og lærte kulturens verden bedre at kende, siger han.

Minik Hansen blev inviteret til en af Katuaq’s arrangementer, Poetry Slam, i 2014 og det var endnu en motivationsstarter på at skrive digte. Han vandt konkurrencen.

Efter to år i Katuaq ville Minik Hansen prøve at arbejde som en timelønnet medarbejder. Derfor startede han med at arbejde i et fritidshjem.

-Jeg ville prøve noget helt andet, siger han.

Derefter tilbragte Minik Hansen to år i Sisimiut.

-Jeg ville tilbringe tid med min bedstemor, og hun døde to år efter som 95-årig, fortæller han.

Minik Hansen arbejder i dag som arbejdsmiljøkonsulent hos Royal Greenland.

Sauwestari

I forbindelse med forfatteren Niviaq Korneliussen blev kulturambassadør var der et kulturarrangement i Landsbiblioteket og Minik Hansen var blevet inviteret til at læse sine digte op. En af tilhørerne var Inuk Silis-Høegh.

-Inuk var venner med producer og musiker Fabrizio Barzanti, og det eskalerede bare ligesom derfra, siger han.

Da Minik Hansen mødte Fabrizio Barzanti klikkede de bare. Like two peas in a pod.

-Det var som om musikken var lavet til mig. Min og min afdøde far hørte reggaemusik, da jeg var barn. Min far elskede Bob Marley. Nu følte jeg at havde en mulighed for, at vise hvad jeg kan, siger han.

Minik Hansen gik straks i gang med at skrive. Og skrive. Og skrive.

-Jeg skrev derhjemme, i naturen. Alle steder. Når jeg gik en tur, skrev jeg på mobilen. Jeg skrev den første sang på én aften, jeg var helt fanget, fortæller han.

Sangene handler blandt andet om kærlighed, miljøbevidsthed og forholdet mellem Grønland og Danmark.

-Mig og Fabrizios meninger var meget ens, hvordan vi står i verdenen og i samfundet og naturens udvikling. Hvad er det vi har brug for at snakke om i samfundet? Hvor står vi henne? Og hvordan kan vi komme videre som samfund? forklarer Minik Hansen om sangenes betydninger.

-Fabrizio er et fantastisk menneske, og så er han enorm dygtig til det, han laver. Han er meget åben og er nem at samarbejde med. Jeg har aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg ville nå hertil med mine digte, siger han.

I dag er bandet Sauwestari lige kommet tilbage fra deres turne langs kysten og Minik Hansen løfter sløret en smule, hvad der skal ske i Sauwestaris fremtid.

-Vi er småt begyndt at arbejde på album nummer to og det er planen, at det udkommer næste år. Andet kan jeg ikke sige, smiler Minik Hansen.