Livet er uforudsigeligt

Der ligger en lille sort billet på bordet i Pia Brobergs hjem i Nuuks bydel, Qinngorput.

Hendes stue er indbydende med dets lyse look og mørke kontrast og boheme indretning.

Stilheden og den betagende havudsigt gør tilværelsen tryg og hyggelig.

På den sorte billet er der et billede af det franske vartegn, Eiffeltårnet.

Pia holder billetten, der er formet som en tipi, i sin højre hånd og kigger på den. Hun smiler.

Det hele kommer tilbage til hende som en film.

- Se, mor, peger seksårige Sikki ned mod de store skyskrabere og historiske bygninger i Paris.

Mor og mormor kigger. Præcis som Sikki ønsker det. Men han fjoller. Der er ingenting. Han laver en grimasse og stikker tungen ud.

Pia bliver småirriteret, men mormor synes bare det er morsomt og smiler. Sådan en type er hun, let og være sammen med og altid smilende. Hun er også sådan én, der samler familien sammen. Fundamentet i familien.

Sikki er i Paris sammen med mor Pia og mormor Juliane, hvor målet er at nyde tresomheden i Disneyland og andre berømte turistattraktioner i hjertet af Paris.

Mormor Juliane er sådan Pia ønsker og stræber efter at være i dag. Det er en af hendes værdier i livet. Familiesammenholdet, som hun også har oplevet siden hun var et lille barn.

Pia Broberg blev født den 30. december i 1980 i Nuuk. Hendes forældre er Juliane Noahsen Frederiksen, der kommer fra Qeqertarsuatsiaat. Hun var uddannet kontorassistent.

- Min mor døde af kræft for tre måneder siden, efter hun har været syg i tre år, fortæller hun.

Faren er John Frederiksen. Han er nuummioq. Han har arbejdet i Tusass i 50 år og er uddannet telefonmontør.

- Jeg er nærmest opvokset i Tele-Post, fordi jeg har været meget sammen med min far på arbejde, da jeg var barn, siger hun.

Pia Broberg har to yngre brødre. Palle og Amos.

Hendes første minde stammer fra en episode, lige efter hun fik sin første lillebror.

- Jeg var misundelig på ham, da han var centeret for opmærksomheden og alle kiggede altid på ham. Jeg kunne ikke lide det, husker Pia Broberg tilbage.

Treårige Pia smider et æble efter sin nyfødte lillebror, der ligger på sofaen.

- Jeg kan huske, min mor trøstede min lillebror og mig, der græd vores øjne ud. Jeg græd også, måske fordi jeg blev forskrækket af det, jeg gjorde, griner hun. 

Bygdelivet

Et år efter Pia Broberg blev født flytter familien til Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset, red.), hvor de boede i syv år.

- Den tid er nok det allerbedste minde, jeg har fra min barndom. Jeg oplevede en meget tryg barndom i bygden. Jeg elskede det, fortæller hun.

Livet i Qeqertarsuatsiaat bød på meget udeliv, og familien tilbragte al tiden i naturen. De lavede mad efter arbejdet i naturen eller samlede vinterforråd. Det simple og spontane liv.

Men da hun skulle starte folkeskolen, flyttede familien tilbage til Nuuk. En stor omvæltning for lille Pia.

- Det var en forfærdelig følelse at flytte fra et sted, man var tryg ved til en meget større by. Nu skulle vi lige pludselig planlægge alt, og vi skulle møde nye børn og starte på en ny skole, husker hun.

Kulturchokket blev dog lidt lettere, da familien atter trak rødderne op og flyttede til Aasiaat, da faren skulle arbejde. Meget bedre. Mindre by og færre mennesker.

Efter to år i det sydvestlige hjørne af Diskobugten rejser de tilbage til Nuuk. Året er 1990.

Med en lillebror rigere.

Pia startede på folkeskolen Atuarfik Samuel Kleinschmidt. Hun elskede de sproglige fag og kunne absolut ikke lide matematik eller fysik.

Når hun blev stor, ville hun være den, der tog imod billetterne i lufthavnen. Dem med uniformerne.

- De var så seje! Jeg vidste ikke hvad deres stillingsbetegnelse var, men jeg skulle bare på med de uniforme, siger hun.

Fra billetter til tænder

Efter endt folkeskole drager teenageren Pia til Danmark i første omgang til en privat efterskole, der senere blev erklæret konkurs.

Hendes forældre gav hende to valgmuligheder, enten kunne hun rejse hjem eller de kunne finde en anden skole til hende.

- Selvom jeg havde meget hjemve, valgte jeg ikke at tage hjem. Jeg ville lære dansk, dengang var det jo det, man skulle, hvis man skulle uddanne sig videre, fortæller Pia Broberg.

19-årige Pia vender hjem til Nuuk efter et år i Danmark med en ny drømmeuddannelse. Hun ville være tandlæge. Derfor tog hun den gymnasiale uddannelse i Nuuk.

- Det var en god tid. Vi festede meget og jeg fik venner, som senere vil vise sig de skulle være mine venner for livet, siger hun.

Studierne var udfordrende, da tandlægeuddannelsen krævede et højt niveau i matematik og fysik. Fagene som Pia ikke er så glade for.

Da hun blev færdig med gymnasiet, var hendes karaktergennemsnit lige akkurat ikke høje nok til en odontologiuddannelse. Men med en dispositionsansøgning blev hun accepteret på Københavns Universitet. Men livet havde andre planer for Pia.

- Jeg skulle rejse til september, men så fik jeg en kæreste. Jeg tog en stor beslutning og valgte at blive i Nuuk. Jeg kan nogle gange ærgre mig lidt over det, men jeg fulgte mit hjerte dengang og jeg synes, at det er det, der tæller, siger hun.

Dette gav en anledning til at Pia kunne udleve sin barndomsdrøm. Hun så en annonce fra Air Greenland, der ledte efter studerende til en trafikassistentuddannelse.

- Det var som et puslespil, der satte sig på plads. Det var lige der, jeg skulle være. Det endte med, at jeg var i Air Greenland i ni år, fortæller Pia Broberg.

Det var under Air Greenland-tiden, at Pia mødte sin fremtidige mand, Aningo Broberg.

- Efter et halvt år som kærester blev vi hemmeligt gift i rådhuset og fik vores søn Sikki i 2005, siger hun.

Efter parrets kobberbryllup blev de gift igen, denne gang i kirken.

Livet er uforudsigeligt

For to år siden i 2023 startede Pia og Aningo Broberg deres egen turistvirksomhed, Sumut Greenland. Bådcharterselskabet tilbyder forskellige bådture og udflugter i fjorden.

Snakken om at starte egen virksomhed begyndte på et tidspunkt, da diskussionen om en ny atlantlufthavn startede.

- Og efter min mor blev syg, kom vi for alvor i gang, fordi det var der, vi tænkte, at livet er uforudsigeligt og vi skal prøve ting i livet, før det er for sent, fortæller Pia Broberg.

Hun stræber efter iværksætterlivet og ønsker at bidrage til udviklingen i turismen i landet og drømmer om at leve af det i fremtiden.

For hende er naturen noget, der betyder mest. At tilbringe tiden i naturen er noget hun ikke kan undvære.

- Det er nok også fordi, det altid har været en del af min barndom. Det er der, jeg er tryg og det er der, jeg henter styrke, siger hun.

Fritiden bliver også brugt i naturen, hun elsker at gå på rypejagt.

- Hvis det var rypesæson hele året, ville jeg jage hele året, griner hun.

Følelsen af det lange gåture på jagt efter rypen, kombineret med adrenalinen, der suser indeni, når man finder fuglen og skyder det, er noget af det bedste, der findes i Pias verden.

Hvis hun ikke er på jagt, lytter hun til truecrime podcasts, mens hun strikker.

Efter sin mors død er hun igen ved at lære at leve livet på en anden måde. Det er som om, hun har mistet noget af sin identitet.

- Efter hendes død er jeg begyndt at indse, hvor stærk jeg kan være. Jeg kan mærke, at sorgen er ved at udvikle sig til en styrke. Selvfølgelig er jeg ked af det og savner hende utrolig meget, men jeg er ved at lære at leve med savnet, siger Pia Broberg.