Qillaq Olsen ny forperson for Grønlands Ligestillingsråd.
Qillaq Olsen – ny formand for Grønlands Ligestillingsråd.Foto: Leiff Josefsen
KurtKristensen
Offentliggjort
Det
grønlandske postvæsen udgiver hvert år et særligt frimærke med en tillægsværdi,
som tilfalder et støtteværdigt formål.
I 2025 modtager Grønlands
Ligestillingsråd en krone, hver eneste gang vi sætter et dugfrisk frimærke på
brevet.
Det
grønlandske postvæsen udgiver hvert år et særligt frimærke med en tillægsværdi,
som tilfalder et støtteværdigt formål.
Annonce
I 2025 modtager Grønlands
Ligestillingsråd en krone, hver eneste gang vi sætter et dugfrisk frimærke på
brevet.
Ligestilling mellem kønnene er en vanskelig balancegang, men på
keramikeren Kristine Spore Kreutzmanns symbolske motiv er kønnene i vater.
Det seneste frimærke med en tillægsværdi gav et overskud på 75.000 kroner.
– Hvad vil Grønlands Ligestillingsråd bruge pengene til?
– Overskuddet skal
bruges til Ligestillingsrådets primære arbejde med at fremme ligestilling
mellem kønnene i Grønland, siger rådets nyudnævnte formand Qillaq Olsen til
Sermitsiaq.
– Vi formidler vores viden om ligestilling til den offentlige forvaltning og
det institutioner, til private virksomheder og til individer i samfundet.
Arbejdet for ligestilling gennemgår en positiv udvikling i Grønland, men er
stadigvæk udfordret internationalt.
Ifølge den amerikanske ejendomshandler Donald Trump findes der kun to køn –
mand og kvinde, og han har med et præsidentielt dekret rullet alle initiativer
til fremme af mangfoldighed i det amerikanske samfund tilbage til år 0.
Det skæve arbejdsmarked
Naalakkersusiut har udpeget en ny bestyrelse for Ligestillingsrådet i en 4-årig
periode fra 1. januar. Forpersonen er Qillaq Olsen, indstillet af Sipineq+, og de øvrige medlemmer er
Britta Keldsen, indstillet af Grønlands Erhverv, Birte Olsen, indstillet af
Sipineq+, Emma Lennert, indstillet af ICC - Inuit Circumpolar Council, Jokum
Zeeb, indstillet af lønmodtagerorganisationen SIK, samt Bonnie Jensen og Kasper
Berthelsen, begge indstillet af Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Grønlands Ligestillingsråd
– Hvilke initiativer vil den nye bestyrelse tage?
– De nye og genindstillede medlemmer er i gang med at finde vore fokusområder i
de næste fire år. Det glæder jeg mig til at melde ud, men i sidste ende gælder
det arbejdet hen imod en ligestilling mellem kønnene i det grønlandske samfund,
siger Qillaq Olsen.
Uligheden mellem kønnene har mange ansigter, men slår tydeligt igennem på
arbejdsmarkedet.
De nyeste tal fra Grønlands Statistik viser en lønforskel på 23 procent mellem
mænd og kvinder, og den grønlandske ulighed er suverænt den største blandt de
nordiske lande.
– Ligeløn er en grundlæggende forudsætning for et retfærdigt samfund, slår
naalakkersuisut for ligestilling Naaja H. Nathanielsen fast.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.