NYT PROJEKT

Kunstnere går sammen om iværksætterpark

Kunstnere i Nuuk er gået sammen om at bygge en iværksætterpark med værksteder, galleri og butikker

– Mit hus skal være et værksted med galleri og butik. Der vil være udstillinger af sager man kan købe i butikken, og så vil der være et værksted, hvor produktion skal ske, siger keramiker Kristine Spore Kreutzmann.
Offentliggjort

Keramiker og kunstner Kristine Spore Kreutzmann og andre lokale kunstnere i Nuuk er gået sammen om en iværksætter park, kaldet “Kunst i centrum”, hvor de hver især skal få bygget et træhus på enten 20, 25 eller 40 kvadratmeter til værksteder, galleri eller butikker.

- Mit hus skal være et værksted med galleri og butik. Når man lige kommer ind i huset, vil der være udstillinger af sager man kan købe i butikken, og lidt længere inde, vil der være et værksted, hvor produktionen skal ske, siger keramiker Kristine Spore Kreutzmann, der har ansøgningsmaterialer klar til for at anmode kommunen om byggetilladelse.

Keramiker og kunstner Kristine Spore Kreutzmann og andre lokale kunstnere i Nuuk er gået sammen om en iværksætter park, kaldet “Kunst i centrum”, hvor de hver især skal få bygget et træhus på enten 20, 25 eller 40 kvadratmeter til værksteder, galleri eller butikker.

- Mit hus skal være et værksted med galleri og butik. Når man lige kommer ind i huset, vil der være udstillinger af sager man kan købe i butikken, og lidt længere inde, vil der være et værksted, hvor produktionen skal ske, siger keramiker Kristine Spore Kreutzmann, der har ansøgningsmaterialer klar til for at anmode kommunen om byggetilladelse.

Kunstnerne vil søge tilbud hos forskellige tømrervirksomheder for at få dem bygget, og de færdige og flytbare træhuse skal i første omgang placeres på parkeringspladsen mellem Kulturhuset Katuaq, rådhuset, blok 2 og Nuuk Centeret.

- Vi håber, at de kan stå færdige til december, så vi kan nå julesalget, men det sker nok først efter nytår, siger Kristine Spore Kreutzmann. 

Selvstændige i fællesskab

Guldsmed Nadja Arnaaraq Kreutzmann, der indtil videre arbejder hjemme i sin lejlighed i Tuapannguit, glæder sig til at “Kunst i centrum”- husene står færdige, hvor hun kan være tæt på og i fællesskab med andre selvstændige kunstnere.

Nadja Arnaaraq Kreutzmann får også et »Kunst i centrum« træhus, hvor hun skal have et guldsmeds-værksted og en butik.

- Når de 3-4 huse er færdige bliver de både tryghedsskabende og by forskønnende. Det bliver et sted med kvalitet. Ved juletid bliver det et sted med lys mellem husene, og det bliver fedt for de lokale og for turisterne, at der midt i en stor betonby, kommer små udgaver af traditionelle grønlandske træhuse, siger guldsmed Nadja Arnaaraq Kreutzmann, der vil få et hus på 25 kvadratmeter, som skal rumme et guldsmedeværksted og en butik.

Keramiker Kristine Spore Kreutzmann sidder i dag i baglokalet hos IQ Naasut i Nuuk Centeret, og hun glæder sig til at få sit eget sted.

- Jeg tror, at vi alle glæder os til at få vores eget. Det bliver 100 procent vores eget værksted, når vi engang har betalt lånet af. Vi vil selv kunne bestemme over vores eget lokale, og så vil de være nogle flytbare værksteder, som vil kunne flyttes, hvor som helst. 

Keramik, smykker og kunst

Kristine Spore Kreutzmann, der anvender grønlandsk sand fra Illorsuit og Kangerlussuaq samt gletsjermel og nogle gange tang, for at give sine keramiske værker karakter med lufthuller eller genkendelige farver og aftryk, glæder sig til at få sin egen butik.

- Jeg kommer til at sælge kopper, skåle og soya-skåle og andet keramik. Jeg skal også begynde at sælge mit stel med “Takanna motiverne", fortæller Kristine Spore Kreutzmann.

Hun forklarer, at motiverne stammer fra den grønlandske kogebog "Takanna" som udgives af forlaget Milik Publishing, som hendes mor Nina Spore Kreutzmann har lavet illustrationer til.

- Jeg tror at folk venter lidt på “Takanna” stellet, fordi jeg har postet nogle billeder på de sociale medier for nogen tid siden, med de første prøver på motiverne, siger Kristine Spore Kreutzmann.

Guldsmed Nadja Arnaaraq Kreutzmann bruger de små timer om aftenen til at få ideer og inspiration, til at producere smykker og charms, som skal blive et fast sortiment i hendes butik.

- Der er en masse små ting, der kommer til at være til salg, for eksempel et smykkesæt, som er inspireret af hval, som jeg har på lager. Lige nu er jeg i gang med at sidde og lave forskellige små charms, til armbånd eller halskæder, fortæller Nadja Arnaaraq Kreutzmann, der også tager imod særbestillinger, hvor kunder ofte ønsker smykker lavet af grønlandsk guld og sten.

Flere er velkomne

For Kristine Spore Kreutzmann er træhuset, der bliver en del af iværksætterpakken, en investering i sig selv.

- Det bliver en investering i os selv, og i sidste ende kommer vi til at eje bygningerne og ikke betale andre for at leje lokaler, siger hun.

Foreløbig er de tre kunstnere, som er gået sammen og tanken er, at andre også kan få bygget deres eget og være med i projektet ”Kunst i centrum”.

- Jeg tænker, at det kan vokse sig større, og at det kan blive en lille by med værksteder med coffee-to-go, og andet spændende, som kan udvikle sig. Hvis andre gerne vil have bygget en et træhus, så kan de kontakte Peter Oluf Meyer, som har tegningerne og projektet, siger Kristine Spore Kreutzmann. ‘

Husene er finansieret af Grønlandsbankens Erhvervsfond, Nalik Ventures, af egen opsparing og lån hos banken.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS