hæder
Kulturpris til Siiva Fleischer
Stifteren af musikgruppen Zikaza, Siiva Fleischer, blev hædret
Grønlands kulturpris på 50.000 kroner gik i år til sangeren, sangskriveren, musikeren og stifteren af musikgruppen Zikaza, Siiva Fleischer, da naalakkersuisoq for kultur, Nive Olsen, traditionen tro uddelte prisen.
Gennemgående person
Musikken til Zikazas fire albums har Siiva Fleischer stået for som sangskriver, og han er den eneste gennemgående person i bandet.
10.000 eksemplarer
Da Zikaza var på toppen af deres musikalske karriere, solgte gruppens albums op til 10.000 eksemplarer, og er således det eneste band, der nogensinde havde modtaget en 'sælskindsplade' som hæder.
Siiva Fleischer er 'still going strong' og er fortsat med at spille koncerter Grønland rundt.
En af de bedste
Under kulturprisuddelingen i Kulturhuset Katuaq sagde Nive Olsen blandt andet:
- Med sin karakteristiske stemme betragtes han som en af de bedste sangere i Grønland. Hans tekster handler primært om hverdagslivet, og lader det være op til lytteren selv at fortolke dem. Flere af hans tekster handler også om at overkomme forskelle og uoverensstemmelser imellem mennesker, og dermed sætte en ny kurs for fremtiden.
Kærlighed til livet
- Temaerne i teksterne handler ofte om forholdene i Grønland, kærligheden til livet og om ikke at være bange for forhindringer. Velskrevne, smukke sange og melodier, som lytterne elsker og beundrer.
Begyndte i 1982
Naalakkersuisut stiftede Den Grønlandske Kulturpris i 1982. Den uddeles årligt sammen med 50.000 kroner til en eller flere personer eller organisationer, der har ydet en ekstraordinær indsats for det kulturelle liv.
Se billeder i bunden af denne artikel