Krig og fred i Grønland

Det er min bedstefar, der i bogen ”Grønland i krig” er citeret for at beskrive stemningen blandt sine landsmænd under anden verdenskrig. 

Forholdet mellem grønlænderne og danskerne var sat på en prøve, blandt andet fordi krigen betød en radikal ændring af den politik, der var ført fra dansk side. Grønland var isoleret, koloniherren ville skærme den indfødte befolkning fra omverdenens genvordigheder og fristelser, butikkens udvalg til grønlænderne var begrænset til ammunition og kaffe, tobak og få andre fornødenheder. 

Men krigen brød med den danske politik, da amerikanske tropper kom til landet. I kølvandet på dem kom der tykke kataloger fra amerikanske varehuse, og blomstrede skjorter og tyggegummi dukkede op i den lille by Nuuk med omkring 750 indbyggere.

Ifølge en grønlandsk journalist var der mange grønlændere, der mente, at det var mest fordelagtigt, hvis Grønland kom under USA efter krigen, men samtidig havde der sneget sig et kritisk syn ind på USA og den amerikanske tilstedeværelse i Grønland.

- De opdagede allerede den første sommer, at der ”derovre” er forskel på hvide og farvede, fortæller efterskoleforstander Mikael Gam i bogen.

En anden unavngivet kilde, en grønlænder med hyppig kontakt med amerikanerne sagde:

- De taler til mig, som om jeg ingen hjerne har.

Det er nogle af de synspunkter, der kommer frem i Peter Harmsens bog ”Grønland i Krig, spillet om Arktis 1939-45.”

Levende fortælling

Amerikanernes ankomst i Grønland var opsigtsvækkende. Min mor, som er født i 1930, har fortalt at hele byen var forsamlet, da marinesoldater blev opmarcheret i Kolonihavnen i Nuuk. Hun stod ved siden af sin mor og så for første gang i sit liv en sort mand. Forskrækket trak hun i sin mors kjole og spurgte, om han var født om natten. Den fortælling har fået mit syn på krigen ned i øjenhøjde. Det er historiefortælling med en personlig synsvinkel.

På samme måde har Peter Harmsens bog et stort persongalleri, som bidrager til at gøre historien om Grønland nærværende. Vi møder bland andet præsidenter, embedsmænd, politikere, fangstmænd og søfolk, alle med en rolle og en skæbne. Navne på personerne og steder, tidspunkter, vejr og vind, giver historiefortællingen nærværd. Dele af bogen giver mig fornemmelsen af at lytte til samtaler, jeg får indblik i overvejelser og beslutninger, som besegler Grønlands skæbne.

Magtkampen mellem den danske gesandt Henrik Kauffmann i USA og de to landsfogeder i Grønland, Eske Brun og Aksel Svane, er et studie værd i hvordan forbindelser, snedighed og underhåndsaftaler bruges til egen fordel. Det var Henrik Kauffmann en mester i, da han i realiteten endte med at være eneherskende i hvad der skete med Grønland i krigsårene. Blandt hans meritter er, at han den 9. april 1941 underskrev en aftale med USA, som gav USA ret til ”at anlægge og operere landingspladser, anlæg for hydroplaner, radiostationer og meteorologiske installationer.” Det er grunden til, at USA i dag har en base i Nordgrønland, den såkaldte ”Pituffik Space Base”, som i realiteten er uopsigelig.

I krig og fred

I Peter Harmsens bog bliver det klart, at der ikke er den store forskel på krigs- og fredstid, når det gælder interessen for Grønland. Strategisk placering, potentielle råstofforekomster og andre forestillinger om dette og hint, har i perioder skærpet den udenlandske opmærksomheden på Grønland. I anden verdenskrig var det mere konkret kryolit til aluminiumsfremstilling og meteorologiske observationer.

Det er tankevækkende at læse, hvordan verdens gøren og laden i en bredere forstand har påvirket Grønlands skæbne som koloni. Historien virker som om, der er en grad af tilfældigheder på vejen mod nutidens tilstand.

Ved Kielerfreden i 1814 forblev Grønland en del af Danmark på grund af britisk indblanding. Et andet eksempel var salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917, hvor der i aftalen var inkluderet en note om, at Grønland i sin helhed blev anerkendt som suverænt dansk territorium. Så landet kunne ikke deles eller sælges.

I forvejen havde USA købt Louisiana i 1803, New Mexico i 1853 og Alaska i 1867.

I 1832 var den amerikanske præsident Andrew Jackson interesseret i at købe Grønland, i 1946 blev der budt 100 millioner dollars i guldbarre for Grønland, så det var ikke en fremmed tanke, da Donald Trump i 2019 fik samme ide.

Det har ikke været for vores brune øjnes skyld, at vi har fået opmærksomhed fra tid til anden. Grønland var - og er stadig - en vare, der er forsøgt handlet af forskellige interessenter; under krigen blandt andet af Norge med det markante talerør Knut Hamsun, norsk forfatter og nazist.

Norge var bare vilde med at få fat i dele af vores land på trods af kendelsen i Haag i 1933, som dømte norsk besættelse af Østgrønland som illegal.

Monroe

USA’s interessesfære, den såkaldte Monroedoktrin, omfattede Grønland i anden verdenskrig. Fra begyndelsen af krigen, før Pearl Harbor, som fik USA til at gå ind i anden verdenskrig, lod det til, at man fra tysk side var klar over, at man ikke skulle komme USA for nær, hverken med militær eller vejrstationer.

I bogen ”Grønland i krig” er det fantastisk at finde ud af, hvor bogstaveligt og indædt doktrinen forvaltes i amerikansk optik. Ingen, som i INGEN, skal prøve at få fodfæste i Grønland. Naturligvis ikke tyskerne, men heller ikke Canada og England. Alliancen mellem de to sidstnævnte opfattes som engelsk indtrængning i amerikansk interessesfære. Det er vildt nok, at venligtsindede lande, allierede, opfattes med sådan en krigerisk tilgang, som udspillede sig på de bonede gulve og korridorer i Washington, Ottawa og London.

- Vi søger at forhindre krigen i at nå til vores hjem … det er der præcedens for helt tilbage til Georg Washingtons regering, sagde præsident Roosevelt, da militære forberedelser var i gang for at indtage Grønland.

Med det står en anden militærdoktrin klar, som udspringer af den amerikanske borgerkrig. USA ville under ingen omstændigheder lade krigshandlinger udspillede sig i landet. USA’s krige skal udkæmpes uden for landets grænser. Det kan vi i dag konstatere er en realitet.

Peter Harmsens bog tegner Grønlands historie i helikopterperspektiv og samtidig tæt på mennesker, der stod over for hinanden for at slå ihjel. Det er jeg blevet klogere af.