Filmens magi suger os ind. De
bedste film gør os klogere på de andre – og os selv. Filmens sprog er, ligesom
musikkens, universelt. Og nu skal der måske laves flere grønlandske film og
udvikles endnu flere filmiske talenter.
Første store skridt i den proces er
etablering af Grønlands Filminstitut.
Filmens magi suger os ind. De
bedste film gør os klogere på de andre – og os selv. Filmens sprog er, ligesom
musikkens, universelt. Og nu skal der måske laves flere grønlandske film og
udvikles endnu flere filmiske talenter.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Første store skridt i den proces er
etablering af Grønlands Filminstitut.
Departementet
for Kultur har sendt »Forslag til Inatsisartutlov om filmvirksomhed« i
offentlig høring, hvis overordnede formål er at styrke filmbranchen. Forslaget
har som erklæret mål at »fremme filmvirksomhed, filmkultur og biografkultur i
Grønland«.
- Dette sker
primært gennem et filminstitut, hvis juridiske status vil være en selvstændig
offentlig institution, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.
Desuden ønsker
Naalakkersuisut at fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og
talentudvikling gennem drift af et filmværksted, som ifølge planen knyttes til
filminstituttet.
Ringe i vandet
Når der indspilles film i et lokalsamfund betyder det indtægter og positiv reklame for området. Det viser en rapport fra Den Vestdanske Filmpulje:
- Ud over instruktører og skuespillere, kræver filmproduktioner også locations samt transport, hoteller og restauranter. Filmmedarbejderne handler ind i de lokale butikker, bor på hoteller og spiser på restauranterne. Det er ringe i vandet, fremgår det af rapporten. Analysen omfatter tre års filmproduktioner i de vestdanske områder. Filmene har hen over tre år skabt en værditilvækst på knap 740 millioner og mange jobs.
Hvis et flertal
af de folkevalgte støtter tanken om en national filminstitution – når forslaget
fremsættes i Inatsisartut – har det store perspektiver for den grønlandske
filmbranche.
Instituttet får blandt
andet til opgave at yde økonomiske støtte til manuskriptudarbejdelse,
udvikling, produktion, lancering, markedsføring, promovering, forevisning og
distribution af grønlandske film og koproducerede film.
Planlagt til 2026
Men hvad koster
den her satsning? Det svares der også på i det materiale, som er ude til høring
nu. Helt billigt bliver det ikke.
For det første
skal filminstituttet have en ledelse, blandt andet en bestyrelse, hvis formand
forventes at få 50.000 kroner i honorar; i alt vil der til bestyrelsens virke skulle budgetteres med 225.000
kr. årligt.
Lønudgifterne til at drive
instituttet med en daglige leder og øvrigt personale skønnes til at løbe op i
2.1 mio. kr. om året. Desuden er der etableringsomkostninger, kontorleje,
kontorhold, filmpromovering og øvrige udgifter for 1.7 millioner om året. Desuden
beskrives det i materialet, hvordan allerede eksisterende filmstøttemidler
fremadrettet kan blive forvaltet. Hvis alt går, som planlagt af
Naalakkersuisut, vil filminstituttet åbne i 2026. Chefen vil blive ansat 1.
juli 2025.
