Jul på arbejdspladsen

Der er mange traditioner på arbejdspladserne op til jul.

Julen fylder meget på de fleste arbejdspladser, der holder julefrokoster og giver gaver til medarbejderne.
Offentliggjort

Ude i landets arbejdspladser bliver julen fejret – akkurat som alle andre steder. 

For personalet skal også mærke, at det er jul – akkurat som lænkehunden i ”Højt fra træets grønne top”.

Ude i landets arbejdspladser bliver julen fejret – akkurat som alle andre steder. 

For personalet skal også mærke, at det er jul – akkurat som lænkehunden i ”Højt fra træets grønne top”.

Mange arbejdspladser holder julefrokoster for personalet. Og de fleste steder - men ikke alle - er der også en julegave til medarbejderne. Det viser en rundspørge, som Sermitsiaq har foretaget i dagene op til den første søndag i advent, hvor julefestlighederne for alvor tog fart.

Advokatfirmaet Arctic Law Greenland i Nuuk går all-in på jul. Allerede fredag før første søndag i advent holdt man julefrokost på kontoret. Alle medarbejderne mødte op passende dresset til anledningen. Fra venstre Sika Nielsen Lange, Tobias Qvist-Aaen, Lena Løvstad Jensen, Ivinnguaq Andersen, Ivik Paulsen, Britta Keldsen, Nukaaka Møller. Kirsten Olsen, Cecilie Vestergaard, Andrea Heilmann og Jannik Isidor.

Advokater i julehumør

I advokatfirmaet Arctic Law Greenland i Nuuk går de all-in på julen, fortæller partner og højesteretssagfører Britta Keldsen.

- I Arctic Law Greenland holder vi meget af julen, og vi glæder os hvert år til at pynte kontoret og tænde lys samt ikke mindst julestjerner i vinduerne. I den mørke tid lyser de orange stjerner så fint op og byder os velkomne om morgenen.

 - Vi holder hvert år julefrokost for alle medarbejdere, og vi holder det som oftest på kontoret, hvor vi skiftes lidt til at være ansvarlige for festen.

- I løbet af december plejer vi at holde lidt julekonkurrencer på vores sociale medier, ligesom vi også lægger lidt julehilsner og juleglæde op til vores følgere.

 - I forhold til gaver, så får vi hvert år lodder til Rotarys julelotteri og sidste arbejdsdag før jul, holder vi en lille jule-mik, hvor vi nyder gløgg og æbleskiver, og hver medarbejder får desuden en julekurv med forskellige julelækkerier og vin i. Til julemikken læses julebrev om alle medarbejderne højt, og vi når omkring årets begivenheder.

 - Vi slutter december af den sidste arbejdsdag før Nytår med at sable en flaske champagne og nyde et glas og et stykke kransekage, inden vi ønsker hinanden rigtig godt nytår, fortæller Britta Keldsen.

Jul på havnen

Også i Sikuki Nuuk Harbour A/S, der driver havnene i Nuuk og Kangerlussuaq, er der julestemning.

- Vi holderen hyggelig juleeftermiddag for de ansatte med familier – og der er smågaver til børnene, som også synes at det er spændende at møde mor eller fars arbejdskammerater, siger administrerende direktør John Rasmussen.

Sermitsiaq har også spurgt Polar Seafood Greenland om deres julegave til medarbejderne.

- Polar Seafood Greenland har valgt ikke at dele oplysninger om interne forhold som personalegaver og juletraditioner med offentligheden, lyder svaret fra Grønlands største private fiskeproducent. 

Stor julefrokost i Ilulissat

Også hos Disko Line er der julegave til alle medarbejderne.

- Alle medarbejdere får en julegave inden for skats beløbsgrænse, fortæller direktør Michael Højgaard, Disko Line A/S.

- Vi har jo medarbejdere i både Qaqortoq og Ilulissat, så det er svært at samle alle medarbejdere til julefrokost.

- Vi holder julefrokost i Ilulissat sammen med kollegerne fra Hotel Icefjord. Og vi forsøger at tilrettelægge operationerne, så flest muligt kan deltage. Det er jo lavsæson for sejlads, så det er ikke en helt umulig opgave.

- Udover at julefrokosten og julegaven til personalet, støtter vi også Lions Club julebingo i Ilulissat med gavekort, forklarer Michael Højgaard. 

Ingen julegaver fra staten

Mens de fleste arbejdspladser giver julegaver til personalet, må de ansatte i Arktisk Kommando skyde en hvid pind efter julegaven fra arbejdsgiveren.

- Det er nu min tredje jul i Arktisk Kommando, og jeg mindes ikke, at vi har fået julegave. Det er noget med statens regler og så videre, fortæller Camilla Schouw Broholm, presse- og kommunikationsansvarlig i Arktisk Kommando.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS