Jørgen Chemnitz tildelt Grønlands filmpris Innersuaq 2024
Det er ikke ofte, at skaberen af en pris også oplever selv at få den tildelt. Det er dog tilfældet for Jørgen Chemnitz. Han har nemlig fået overrakt filmprisen i år.
Foto: Film.gl.
OVERSIGT OVER TILDELINGER AF INNERSUAQ
1. 2013: Tumit Production (Malik Kleist og Aka Hansen)
(5. maj 2013, ved arrangement i Katuaq)
2. 2014: Anorak Film (Inuk Silis Høegh og Emile Hertling Péronard)
(29. december 2014, ved arrangement på Ilimmarfik)
3. 2015-2016: Ulannaq Ingemann
(27. februar 2016, ved arrangement i Katuaq)
4. 2017: Marius Olsen
(28. januar 2017, ved arrangement i Katuaq)
5. 2018: Marc Fussing Rosbach
(23. september 2018 under NIFF 2018)
5. 2018: Alanis Obomsawin (Honorary Innersuaq)
(23. september 2018 under NIFF 2018)
6. 2019: Aka Hansen
(21. september 2019 under NIFF 2019)
7. 2020: Nivi Pedersen
(19. september 2020 under NIFF 2020)
8. 2021: Pipaluk K. Jørgensen
(20. november 2021 ved arrangement i Filmiliortarfik)
9. 2022: Angunnguaq Larsen
(12. november 2022 sammen med YAA 2022 på Ilimmarfik)
10. 2023: Emile Hertling Perónard
(14. september i Filmiliortarfik under NIFF2023)
10. 2023: Peter Jensen (Honorary Innersuaq)
(14. september i Filmiliortarfik under NIFF2023)
11. 2024: Jørgen Chemnitz
(19. september i Filmiliortarfik under NIFF2024)
Film.gl uddelte ved et arrangement den 19. september sin årlige filmpris Innersuaq. Prisen
tildeles en filmskaber, der har gjort sig særligt bemærket inden for Grønlands filmbranche.
Medlemmerne i Film.gl har i år bestemt, at Innersuaq 2024 skulle tildeles en branchens store
nestorer, Jørgen Chemnitz.
En central figur
Jørgen har i en lang årrække været en central figur i produktioner
og ved organiseringen af filmbranchen.
- En ting er de produktioner og den organisering, som du har været med til at skabe, noget helt
andet er oplæring og viden, som du så villigt har givet og delt ud af, og som har betydet rigtig
meget for mange af os, som er i branchen nu, og det er vi dig stor tak skyldig, fortalte Nina
Paninnguaq Skydsbjerg blandt andet i motiveringen for af valget af Jørgen Chemnitz.
Skabte selv filmprisen
Det er ikke ofte, at skaberen af en pris også oplever selv at få den tildelt. Det er dog tilfældet
for Jørgen Chemnitz.
- Tilbage i 2013 fik jeg ideen til, at vi skulle have en grønlandsk filmpris. Så jeg bankede på hos
naboen til mit kontor, og spurgte Kujooq, om han ville skabe statuetten til Grønland filmpris,
fortalte Jørgen ved uddelingen.
Det er også Jørgen Chemnitz, der har givet filmprisen sit navn, Innersuaq.
- En innersuaq er et lille væsen, som lever ved vandkanten, i overgangen mellem land og vand.
De kan både være hjælpende og det modsatte. Det er den form for dobbelthed, som
filmprisen repræsenterer, forklarede Jørgen efter modtagelsen.
Med æren og statuetten, der fortsat bliver skabt af kunstneren Peter Kujooq Kristiansen, følger
5.000 kr.