’Inuk’ misser Oscar-chance

Oscaren for årets bedste udenlandske film går ikke til ’Inuk’ og Grønland. Nu er kun ni film tilbage i opløbet

Ole Jørgen Hammeken spiller den mandlige hovedrolle i spillefilmen 'Inuk'. Foto: Inuk
Offentliggjort

Det bliver heller ikke i denne omgang, at en grønlandsk film bliver nomineret til en Oscar.

For to måneder siden blev spillefilmen ’Inuk’ af den grønlandske Oscar-komité ellers indstillet i kategorien ’Bedste udenlandske film” ved Oscar-prisuddelingen i Hollywood.

Læs "Inuk indstillet til Oscar-pris"

Men filmakademiet har i dag offentliggjort navnene på de ni film, der fortsat kæmper om de eftertragtede nomineringer – og her er ‘Inuk’ ikke i blandt.

Danskerne har stadig chancen
Det er danske film ‘En kongelig affære’ til gengæld.

Om filmen bliver nomineret, bliver først afgjort den 10. januar, hvor feltet skæres ned til fem film. Statuetterne uddeles den 24. februar næste år.

‘En kongelig affære’ er instrueret af Nikolaj Arcel og har Mads Mikkelsen i rollen som livlægen Struensee.

Powered by Labrador CMS