Inspiration: Fra kaos til organiserede rum i klædeskabet

Der skulle ”bare” tynde bøjler, skufferumdelere og ekstra hylder til at finde plads og struktur til alt mit tøj – og kassere tøj der fylder en halv sæk.

Jeg havde ikke nok metalbøjler, så jeg fik genbrugt nogle af de gamle træbøjler. De fylder rigtig meget. Jeg skal helt klart skaffe flere metal- bøjler, for jeg er vild med at de tynde bøjler fylder så meget mindre end træbøjlerne.
Offentliggjort

- I de fem år vi har boet i vores huset, har jeg været godt træt af min del af klædeskabet. Den var for lille! Der var ikke plads nok til mit tøj. Selvom jeg fra tid til anden sorterede og ryddede op i mængden, var det hurtig som Hermiones taske der med udvidelsesbesværgelsen kan rumme mere end hvad det ser ud til. At lede efter tøj var som at åbne Pandoras æske – det var en plage, fordi jeg aldrig kunne finde det jeg gerne ville have på.

ARNANUT

Denne artikel er fra den sidste udgave af magasinet Arnanut.

Hele magasinet kan læses her: Arnanut

Nu skulle det være. Jeg fik fat i skufferumdelere til mine tre skuffer, hylder til at hænge på tøjstangen og en masse metalbøjler, for så fylder tøjet mindre, når du hænger dem op.

Den første etape var den letteste. Jeg tømte mit klædeskab. Tøjet blev lagt i en bunke på sengen. Da jeg havde stillet bøjler, hylder og skufferumdelere på plads skulle jeg egentlig bare stille tøjet tilbage.

Jeg var godt klar over, at jeg også skulle sortere i tøjet. Jeg er aldrig glad for at smide tøj der ikke fejler noget, men det nytter ikke noget at gemme tøj du ikke længere kan passe, der er ødelagte eller bare så umoderne, at jeg ikke går med det.

Jeg sorterede undervejs, mens jeg fordelte strømpebukser, leggins, sportstøj, nederdele, tørklæder og tasker i skufferne. Jakker, tunikaer, kjoler og de pænere bluser kom på bøjle, og bukserne som normalt optog for meget plads i den øverste hylde, kom på specielle bøjler til bukser. T-shirts, toppe og mine hjemmekjoler blev foldet pænt sammen og lagt på hylderne, mens trøjerne blev foldet og lagt i den øverste hylde.

Det tog mig et par timer – og måske lidt til, fordi jeg skulle tage billeder, men der var ren tilfredsstillende følelse af at se mit overskuelige og ikke overfyldte klædeskab. Jeg havde egentlig ikke sorteret så meget fra, som jeg troede jeg ville. En halv affaldssæk, og det er primært tøj jeg ikke kan passe eller som er ødelagte.

Jeg troede jeg havde brug for et større og bedre klædeskab. Jeg havde bare brug for flere rum, tynde metalbøjler, og bedre organisering. Metalbøjler skal jeg helt klart have flere af, for de virker.

Powered by Labrador CMS