Hvem skal have Årets Pris?

Hvem gør sig fortjent til årets pris, der er på 100.000 kroner? Kalaallit Nunaanni Brugseni efterlyser kandidater

Hospitalsklovnen Vivi Wennerfeldt fik Årets Pris fra Kalaallit Nunaanni Brugseni i januar 2011. Foto: Kalaallit Nunaanni Brugseni
Offentliggjort

Landsbestyrelsen for Kalaallit Nunaanni Brugseni, KNB efterlyser kandidater fra hele Grønland til Årets Pris på 100.000 kroner.

Sidste år fik hospitalsklovnen Vivi Wennerfeldt i Nuuk - Årets Pris på 100.000 kroner for sit gode initiativ. Det gav hende mulighed for at fortsætte som hospitalsklovn i børneafdelingen på Dronning Ingrids Hospital.

Landsbestyrelsen har besluttet i år, at der ikke skal være geografiske begrænsninger for uddelingen af Årets Pris. Det er på det grundlag, at Kalaallit Nunaanni Brugseni efterlyser forslag fra alle borgere i Grønland.

Årets pris går til en organisation, en forening eller en enkeltperson, der gennem sit initiativ gør en forskel for en sag.

Årets Pris kan for eksempel gives til det sociale initiativ, det humanistiske arbejde eller det frivillige arbejde indenfor idrætten eller andre områder. Det kan gå til et erhvervsinitiativ eller en opfindelse, der gør en forskel. Det kan også gå til en rollemodel eller en person med et livslangt virke.

Formanden for KNB Akaaraq Samuel Olsen siger, at landsbestyrelsen glæder sig til at modtage forslag fra hele landet.

Prisen uddeles i uge 14 i 2012.

Forslag kan sendes skriftligt til KNB på mail eller gennem postvæsenet inden den 26. februar 2012.
Adressen er KNB, Postboks 1092, 3900 Nuuk.

Det kan også sendes som mail til Direktør Susanne Christensen:
Susanne.Christensen@Knb.gl

Powered by Labrador CMS