Her er de nominerede til Koda Awards

Koda Awards 2023 afholdes lørdag den 18. februar i KulturhusetKatuaq i Nuuk, og de nominerede er nu på plads.

Offentliggjort

Til årets Koda Awards skal to priser uddeles - Årets Pris samt Æresprisen.

Årets Pris give til en sangskriver/komponist, som har udgivet årets bedste musik, og Æresprisen tildeles en sangskriver/komponist, som med sin sangskrivning og sit arbejde med musik gennem tiden har haft en betydelig indflydelse på den grønlandske musik.

I en pressemeddelelse oplyser Koda, at følgende kunstnere er nominerede til prisuddelingen:

SIGU: ”Ujartaraat Qaamaneq”

Om udgivelsen Ujartaraat Qaamaneq udtaler priskomiteen:

’ En af årets nominerede er blandt årets mest populære udgivelser, nemlig SIGU. Bandet har begået et smidigt musikalsk værk. Smidigheden ligger i sammenhængen mellem lyrikken, melodien og måden at fremføre de enkelte værker. Man drages ind i et totalt anderledes univers, som bibringer lytteren smil og lethed. Man bliver trukket ind i sangen lige fra starten af, man får lyst til at danse, det vækker ens følelser og ikke mindst er værkets musikalske hooks let genkendelige.’

Naja P: EP ”Naasunnguusunga”

Om udgivelsen Naasunnguusunga udtaler priskomiteen:

’Naja P fremviser i sin EP kaldet ”Naasunnguusunga” en anderledes melodisk samklang, som er fængende og ikke mindst med en kraftfuld, tankevækkende, modig lyrik, som også har betaget mange lyttere. En ung dame, musiker og lyriker som med sin klare stemme betager os. Værkerne kræver engagement fra lytteren, men efter at have lyttet til numrene anden gang, er det svært ikke at lytte til samme nummer en tredje gang. Svære og tunge følelser fremføres som en historiefortælling, som svøbes af melodierne, der løfter numrene og giver dem en lethed.’

Andachan: EP ”Seeyousoon”

Om udgivelsen Seeyousoon udtaler priskomiteen:

’Andachan har inden for bare få år skabt sig et stort navn på musikscenen i Grønland. Hans stil er innovativ og på et internationalt højt niveau. Hans evner som komponist spænder bredt, hvilket han i høj grad har vist os med sin seneste EP “Seeyousoon”. EP’en er dragende på en meget melodisk og gennemført måde, og Andachan formår at formidle følelser af både glæde, håb og sårbarhed gennem musikken. Selvom hans kompositoriske og stilistiske evner spænder bredt, er hans lyd genkendelig på en konstant gennemtænkt og veludført måde.’

Årets Koda Awards finder sted 18. februar og sendes live på KNR TV.

Powered by Labrador CMS