Gys kan styrke dit helbred

I Vejle ligger et spøgelseshus ved navn Dystopia. Huset er så fuld af gys og uhygge, at 172 mennesker i denne sæson har måttet opgive at bevæge sig gennem de mørke lokaler, der er fyldt med dræberklovne, motorsave og zombier, inden de nåede udgangen.

Langt de fleste besøgende kommer dog hele vejen igennem spøgelseshuset. Og noget tyder på, at de får mere end bare skrig og gys med sig fra den nervepirrende oplevelse.

Et nyt dansk studie har nemlig undersøgt et udsnit af spøgelseshusets besøgende og har fundet en forbindelse mellem den frivillige skrækoplevelse og deltagernes efterfølgende faldende inflammationstal. Med andre ord har de fundet tegn på, at vores helbred faktisk kan styrkes efter frivilligt at blive udsat for et gys.

En potentiel rigtig god nyhed for de 10 procent af danskerne, der døjer med højere inflammation end normalen, typisk som følge af overvægt eller stress. Den ulmende inflammation øger risikoen for at udvikle slemme sygdomsforløb som for eksempel hjertekarsygdomme, kræft og diabetes.

Studiet er »tankevækkende«, lyder det fra Thomas Mandrup-Poulsen, professor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, der ikke har været involveret i studiet. Der er dog væsentlige mangler i designet, som får både ham og forskerne bag studiet til at advare imod, at vi alle sammen bare skal søge mod det nærmeste spøgelseshus i sundhedens tegn.

Gyset ligner vinterbadning

Inflammation er ikke ensbetydende med noget dårligt – faktisk tværtimod.

Når vi har en sygdom, sætter immunforsvaret i gang for at bekæmpe sygdommen i kroppen eller såret på vores hud, hvilket får inflammationen til at stige voldsomt.

Efter sygdommen er forbi, forsvinder inflammationen igen. Men sådan er det ikke helt for de mennesker, som lever med et for højt inflammationsniveau, der lidt forvirrende hedder ‘low-grade-inflammation’. Deres kroppe er konstant udsatte for en lidt højere grad af inflammation end os andre for eksempel på grund af stress (se faktaboks).

- Det interessante er, at vinterbadning i nogle studier ser ud til at påvirke immunceller i blodet og efterfølgende virke anti-inflammatorisk, siger Marc Malmdorf Andersen, der er en af forfatterne til studiet, til Videnskab.dk.

- Det er uklart, hvad der mekanistisk foregår. Men en hypotese er, at vinterbadning aktiverer det adrenerge system i kroppen, og at det sætter gang i en akut immunrespons og forbigående inflammation, som medfører, at immunsystemet som helhed falder til ro, når chokket er drevet over, siger Marc Malmdorf Andersen, der er lektor i kognitionsvidenskab ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Nervesystemet går i gang, adrenalinet pumper, og inflammationen breder sig, når man hopper i det iskolde vand. Når man er hjemme igen efter badeturen, er pulsen og nervesystemet rolige igen, og inflammationen kan være faldet til et lavere niveau, end før man hoppede i vandet.

Marc Malmdorf Andersen og de andre forskere i studiet tænkte, at det måske kunne være nogle af de samme mekanismer, der er på spil, når man får et gys i det kolde vand såvel som af et spøgelse. Gyset kan muligvis på samme måde kickstarte vores immunforsvar, lyder det.

Tallene faldt generelt

- Vi ved fra tidligere studier, at frygt kan aktivere det adrenerge system, siger Marc Malmdorf Andersen.

Det adrenerge nervesystem er den del af nervesystemet, der har at gøre med adrenalinen, og som muliggør vores kamp-eller-flugt-reaktion. Noget deltagerne i spøgelseshuset konstant udsættes for, når en uhyggelig dræberklovn pludselig kommer flyvende imod en.

For med ét skal deltageren forholde sig til, om klovnen skal have en på tuden, eller om man skal skynde sig væk. Deltagerne er konstant på tæerne, eller med andre ord er deres adrenerge system sandsynligvis fuldt aktiveret, og det skyder adrenalin og stresshormoner rundt i kroppen.

Men dagene efter burde det hele være faldet til ro igen ligesom med vinterbadningen.

For at kunne afgøre det målte forskerne de 113 deltageres blod en dag før, lige efter og tre dage efter besøget i spøgelseshuset. De tjekkede inflammationsniveauet ved at måle efter et bestemt protein i blodet, det såkaldte CRP-tal, der er en indikator for low-grade-inflammation.

Ved første øjekast var resultatet ikke overvældende. Forskellen mellem andelen af deltagere med low-grade-inflammation før og tre dage efter oplevelsen i spøgelseshuset var ikke signifikant.

Forskerne finder dog, at der generelt var et fald i CRP-tallet, altså i inflammationen, for deltagerne med low-grade-inflammation. 82 procent af dem oplevede et fald. Derudover oplevede alle deltagerne et fald i deres immunceller. Om faldet fastholdes på længere sigt, kan forskerne dog ikke sige noget om, men der har været en kortvarig effekt.

Udfordringer

Thomas Mandrup-Poulsen, der er professor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet og forsker i inflammation og diabetes, mener, at rationalet bag studiet er fornuftigt, og at det er »hypoteseskabende«, men at der udfordringer med designet.

- En svaghed i dette studie er, at de ikke har styr på årsagerne til low-grade-inflammation i de 22 personer, der har forhøjet CRP. Man ved, at en række forhold kan forhøje CRP ganske hurtigt, for eksempel junkfood, og at niveauet kan falde hastigt igen ved normal kost, skriver Thomas Mandrup-Poulsen til Videnskab.dk på mail.

Hvis nogle af deltagerne for eksempel gjorde stop på McDonald’s på vej til spøgelseshuset eller i dagene inden, kunne det have medført høje tal, som ville være faldet til ro igen af sig selv med normal kost, uagtet om de så spøgelser eller ej i mellemtiden, mener han.

Disse forhold kan jo føre til den ikke-holdbare konklusion, at det var forskrækkelsen, der førte til faldet. / Thomas Mandrup-Poulsen, forsker i inflammation og diabetes.

- Disse forhold kan jo føre til den ikke-holdbare konklusion, at det var forskrækkelsen, der førte til faldet, forklarer Thomas Mandrup-Poulsen.

Derfor burde forsøgsdeltagerne ideelt set være fordelt ved lodtrækning i en gruppe, der blev sendt i spøgelseshuset, og en kontrolgruppe, der udførte samme grad af fysisk udfoldelse, bare uden gys.

Trods kritikken mener Thomas Mandrup-Poulsen dog, at studiet er tankevækkende og bør efterprøves, da der bestemt kan være noget om snakken. Der foreligger nemlig mange videnskabelige studier, som påviser, at nervesystemet regulerer immunsystemet.

Fortjener at blive efterprøvet

Udfordringerne ved studiet er forskerne selv klar over, og de nævner dem også selv i deres videnskabelige artikel. Marc Malmdorf Andersen forklarer blandt andet, at de ikke inkluderede en kontrolgruppe, fordi det ikke var en mulighed at bede halvdelen af de betalende kunder ved spøgelseshuset om at bruge deres billet og den anden halvdel om at gå hjem, så de kunne lave en kontrolgruppe i deres studie. Og de stødte på flere udfordringer ved at finde en kontrolgruppe andetsteds, der var »tilstrækkelig ensartet« til, at det ville fungere. Hvis det stod til forskerne selv, ville de gerne have lavet et endnu større og mere omfattende studie. Det kan måske blive tilfældet i fremtidig forskning.

- Vi kunne godt tænke os at studere fænomenet mere systematisk, hvor vi har mulighed for at undersøge flere personer, der har low-grade-inflammation. Studere det under mere stringent kontrollerede forhold og særligt undersøge, præcist hvordan inflammatoriske markører og immunresponset ændrer sig over tid, siger Marc Malmdorf Andersen.

Forestiller du dig en fremtid, hvor vi tager til lægen for at få ordineret skrækbehandling?

- Det er meget svært at sige. Vi har brug for en meget mere systematisk kortlægning af forholdet mellem immunsystemet og frygt, inden vi når i den retning,« siger Marc Malmdorf Andersen, som dog alligevel ikke kan lade være med at lege videre med tanken om at kunne gå til lægen efter en gyserfilm på recept.