Grønlandisering eller globalisering: Et vidne gik på talerstolen

Der er knap 8 milliarder mennesker på jorden. 56.000 bor i Grønland. Så det er vigtigt at lære sprog. Men ifølge politikerne mindst lige så vigtigt, at de unge blive undervist på deres eget sprog.

Aqqalu Jerimiassen, formand for Atassut – og elev under grønlandiseringen.
Offentliggjort

Eksemplets magt er det bedste. Det skriver avisen AG.

Den læresætning har Aqqalu Jerimiassen tydeligvis taget til sig. Den 35-årige Atassut-formand er født i 1986 og begyndte sin skolegang i 1992, hvor grønlandiseringen var i fuldt flor. Konsekvensen af den politik oprullede han i glimt – og som et slags vidnesbyrd – da han gik på talerstolen under årets første, hede sprogdebat i Inatsisartut.

- På min skole fik vi først dansk på skemaet i 3. klasse. Det var højst to timer. Den grønlandisering satte sig spor. Sprogkundskaberne har aldrig været så lave blandt unge som i den periode, sagde han.

Aqqalu Jerimiassen anerkender, at grønlandiseringen skete som en følge af danificeringen i 60´erne. Pres avler modpres, og det var nødvendigt at kæmpe for at bevare grønlandsk. Med hjemmestyret i 1979 blev den proces indledt.

Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan købe herunder:

Powered by Labrador CMS