Fisker-
og fangerorganisationen
KNAPK udnævnte på sin generalforsamling i 1985 dagen 15. november til fiskernes
og fangernes dag, som lige siden er blevet markeret over hele landet med
kransenedlæggelse, gudstjeneste, kaffemik, konkurrencer og hædersbeviser.
Det
grønlandske postvæsen melder sig i koret, og Tusass Greenland lader årets
sidste frimærker være en hyldest til den samfundsbærende gruppe.
Fisker-
og fangerorganisationen
KNAPK udnævnte på sin generalforsamling i 1985 dagen 15. november til fiskernes
og fangernes dag, som lige siden er blevet markeret over hele landet med
kransenedlæggelse, gudstjeneste, kaffemik, konkurrencer og hædersbeviser.
Det
grønlandske postvæsen melder sig i koret, og Tusass Greenland lader årets
sidste frimærker være en hyldest til den samfundsbærende gruppe.
Billedkunstneren Ivalo Abelsen, født 1971, har skabt to frimærker, som deler
sol og vind lige: Fiskerne røgter deres garn, og fangerne flænser deres sæler.
Ivalo Abelsen, som i sommers var udstillingsaktuel i kulturhuset Katuaq, har dermed
skabt otte frimærker for Tusass Greenland siden sin frimærkedebut i 2011.
Nye flagdage
Og fra næste år går flaget til tops 15. november over hele landet.
Naalakkersuisut har sendt en ny bekendtgørelse om flagdage i høring, fordi
tronskiftet 14. januar har gjort det nødvendigt med en ajourføring af de royale
flagdage.
Prins Joacim 7. juli, prinsesse Marie 6. februar og prinsesse Benedikte 29. april
bliver strøget af listen, som til gengæld rummer kronprins Christian 15. oktober.
Naalakkersuisut
benytter samtidig lejligheden til at indføre nye flagdage, blandt andet Nordens dag 23. marts,
Børnenes dag 1. juni, Vestnordisk dag 23. september - og Fiskernes og fangernes
dag 15. november.
– Vi vurderer de nye flagdage som være tidssvarende fejringsdage, der markerer
grønlandske traditioner, værdier og internationale fællesskaber inden for
Norden og Vestnorden, argumenterer Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede.
Blandt andre flagdage på den nye liste er St. Bededag, som altid falder den 4.
fredag efter påske, og Nytårsaftensdag 31. december.
Det vakte dyb forundring, at den nye regering »hen over midten« som sin allerførste
handling afskaffede St. Bededag, der har været en helligdag siden 1686.
Den køber Naalakkersuisut ikke.
– St. Bededag markeres som en værdsat helligdag i Grønland og Nytårsaftensdag
som en mærkedag inden årsskiftet, slår Múte B. Egede fast.
Med nye flagdage glider gamle flagdage ud af bekendtgørelsen.
Det gælder også Hans Egede-dagen 3. juli.
Det virker forunderligt. Man kan mene mange ting om Hans Egede, mens hans
betydning for Grønland, også i dag, kan næppe overvurderes.
Naalakkersuisuts bekendtgørelse om flagdage har høringsfrist til 21. november,
og den nye liste træder i kraft fra nytår.