ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Aviâja Lyberth Hauptmann sidder
i sit hyggelige og uprætentiøse kontor i Ilisimatusarfik, der har udsigt mod
det åbne hav mod fjeldet Sermitsiaq.
Aviâja har en ph.d. i mikrobiologi og står for etableringen af biologiuddannelsen, SILA bachelor i biologi, der tager udgangspunkt i
Grønland, grønlandsk natur og grønlandsk kultur.
- Jeg har altid vidst, jeg ville være
biolog, lige siden jeg var barn, fortæller 38-årige Aviâja Lyberth Hauptmann.
Aviâja Lyberth Hauptmann var omkring ni år gammel, da hun tænkte, at hun ville være biolog. Hun
elskede dyr og når der var et dyrprogram i tv’et så optog de det, så hun kunne
se dem.
- En af de bedste minder, jeg har fra
min barndom, er med familien på jagt. Vi fangede ørreder, og tilberedte fiskene
og ryge dem, sammen med mine mange kusiner og fætre, husker hun.
Familien, der består af hende,
forældrene og hendes lillebror boede først i Nuuk, hvor Aviâja er født, i et
års tid. Hendes familie kommer fra Maniitsoq og Kangaamiut.
- Så flyttede jeg til Danmark med begge mine forældre, da jeg var cirka et
år, og boede der indtil jeg var fire år, siger Aviâja Lyberth Hauptmann.
Sommerferier i Zambia
Så trak familien atter rødderne op og
flyttede til Sisimiut, den næststørste by i landet. Der boede hun indtil hun
var 10 år.
- Jeg gik på Minngortuunnguup Atuarfia. Jeg husker min første skoledag meget
tydeligt, hvor jeg havde en grønlandsk dragt på, fortæller hun.
Det giver hende en varm udstråling i
ansigtet, og det er tydeligt at nostalgien rammer hende. Hun smiler.
Seksårige Aviâja vågnede op på sin første skoledag i Sisimiut, og glædede sig rigtig meget til
at starte i skole. Hun forestillede sig, at hun ville sidde ved et skolebord og
kigge på læreren og notere på sin blok, mens hun flittigt lytter. Sådan var
virkeligheden dog ikke.
- Jeg blev lidt skuffet, griner hun.
- Jeg tænkte meget gammeldags. Læreren
var så sød og hun sagde at der var legedag. Jeg tænkte bare: Legedag?! Jeg er
her for at gå i skole!, husker Aviâja Lyberth Hauptmann.
Familien holdte sommerferie blandt andet
i Afrika.
- Min farmor har boet i mange år i
Afrika, derfor har vi været en del i Zambia i sommerferier, fortæller hun.
Ellers bød fritiden i Sisimiut på
fritidshjem og håndbold.
- Vi boede i Umiivitsiaq i Sisimiut,
hvor om aftenen, hver evig eneste aften, bankede der nogen på vores dør, så
stod der måske 10-20 børn udenfor: Vil du med ud og lege? Vi samlede alle og
legede dåseskjul. Jeg tror ikke, man kan ønske sig mere som barn, end at have
sådan et miljø, siger hun.
Hårdt skifte
Som tiårig flyttede Aviâja Lyberth Hauptmann og familien til Jægerspris i Nordsjælland.
- Miljøet var så anderledes der. Det var en helt anden stemning. Så jeg var meget ked af
at flytte til Danmark, fortæller hun.
På trods af det hårde skifte, klarede
hun sig godt i skolen.
- Jeg startede sammen med en ung pige
fra Samsø, vi blev hurtigt bedste veninder. Hun er også en af dem, jeg kender
bedst i dag. Jeg havde nogle gode relationer, siger hun.
Flyttet til Danmark førte til en
selvsikkerhed af at være en grønlænder. Det har altid været en vigtig del af
hende, at hun er kalaaleq.
- Folk kunne nødvendigvis ikke se det på
mig, jeg taler jo pæredansk. Folk tænkte ikke på, at jeg var fra Grønland. Jeg
har altid vidst, at jeg havde en styrke inde i mig, som ingen kunne røre ved.
Jeg har altid følt mig ret selvsikker, fortæller Aviâja Lyberth Hauptmann.
Da de flyttede til Danmark forsvandt
sporten, som hun havde dyrket, også.
- Så jeg tog meget på i de år. Men jeg var glad og havde gode venner. Jeg
var ikke sporty længere og jeg elskede bøger. Hvis jeg kunne være alene med
bøgerne, var det det bedste, fortæller hun.
Hendes forældre blev skilt, da hun var
17 år. Hendes mor Naja Lyberth Klausen, er i dag gift med Klaus Klausen.
- Min far flyttede til Japan, da de blev
skilt, og han blev gift med en israelsk kvinde, som han har to børn med, siger Aviâja Lyberth Hauptmann.
Ville prøve andet
Efter folkeskolen rejste hun til Hong
Kong som udvekslingsstuderende, hvor hun gik på en katolsk pigeskole.
- Jeg ville udfordre mig selv, og jeg
valgte noget, der var meget anderledes, end det jeg kendte, siger hun.
Det var hårdt. Hun havde ikke de frie
rammer, som hun var vant til, selvom hun altid havde været ’den fornuftige’.
- Når vi skulle til København, da jeg
var teenager, plejede mine veninders forældre spørge: ”Skal Aviâja med?”, hvis jeg skulle med, fik de også lov, fortæller
hun.
Men i det sydlige Kina var det
anderledes.
- Jeg redte ikke min seng for eksempel,
og min værtsmor blev rigtig sur på mig, og med den kultur, de har, så var det
ikke noget, hun sagde, hun snakkede bare mindre og mindre til mig i løbet af de
første måneder. Hvis hun havde sagt, at jeg skulle rede min seng, så ville jeg
jo gøre det. Kommunikationen var der ikke, husker Aviâja Lyberth Hauptmann.
Skolen var heller ikke nemmere. Hun
skulle op klokken fem for at nå ind til byen, hvor skolen lå.
- Den matematik, de havde, var sådan
noget, vi først fik i 3.G. og det var i slutningen af folkeskolen. Det var
første gang, jeg havde en følelse af ikke at kunne følge med, siger hun og
fortsætter:
- Vi skulle have uniformer på og man
skriver bare hele tiden. Når læreren kommer ind, står man op og siger:
”Goodmorning, mrs. Montgomery.” Det var det, jeg drømte om i første klasse i
Sisimiut, men jeg syntes faktisk ikke det var så sjovt, griner hun.
Hun nåede at være i Hong Kong i syv
måneder. Da den influenzalignende virus, SARS, brød ud, blev hun sendt hjem.
Aah, bedre. Hjem til mor. Frikadeller og tryghed.
Tabte 25 kilo
Da Aviâja Lyberth Hauptmanns forældre
blev skilt, flyttede hendes mor til Grønland.
- Det gjorde også, at jeg fik
genetableret min relation til Grønland, da jeg besøgte hende i sommerferierne,
fortæller hun.
Hun har i alt boet i Danmark i 21 år og har
stort set klaret sig selv, fra hun var 17 år.
Hun gik på gymnasiet i Frederikssund.
- Da begyndte jeg at spise på en anden
måde, forholde mig til mig selv på en anden måde. Jeg holdt mig væk fra
kulhydrater og spiste mest kød. Jeg tabte mig 20-25 kilo, fortæller hun.
Hun fik sin første kæreste, som hun var sammen
med i to år. Generelt husker hun sin gymnasietid som meget stabil.
- Mine forældre har ikke lange
uddannelser. I min familie er det ikke naturligt, at gå på GU. Jeg tog gymnasieuddannelsen,
fordi jeg ville være biolog, ikke så meget for at feste og hygge mig. Jeg var
meget fokuseret, fortæller hun.
Derfor blev hendes drøm til virkelighed,
da hun blev optaget på biologilinjen på Københavns Universitet.
- Det var lidt mere vildt. Så kom der
nogle sjove og lidt vilde år. Jeg havde nogle virkelige gode år på
biologiuddannelsen, især til fredagsbaren. I løbet af bacheloren, mødte jeg min
mand Niels, siger hun.
Parret har været sammen i 15 år og de
har to børn sammen, Augo og Ivik på ni og seks år.
Aviâja Lyberth Hauptmann blev færdiguddannet biolog i 2012, hvor hun havde fokus på arktisk
mikrobiologi. Hun fik senere muligheden for at tage en ph.d. på Danmarks
Tekniske Universitet.
I 2017, efter sin ph.d., fik hun en
midlertidig stilling på Ilisimatusarfik og flyttede til Nuuk med sin familie.
- Jeg havde boet i Danmark i over 20 år,
og fordi jeg arbejdede med Grønland og min mor boede i Nuuk, så ville jeg
tilbage, fortæller Aviâja Lyberth Hauptmann, der derfor boede i hovedstaden i tre år, men efter den midlertidige stilling, var der ikke nogen stilling til
hende på universitetet.
Dette førte til en stilling i USA i
University of Californien Davis, hvor hun kom til at bo i et år med sin familie,
indtil hun i samarbejde med naturinstituttet blev bevilliget 10 millioner
kroner til opstart af den grønlandske biologiuddannelse.
Risiko for brystkræft
Når Aviâja Lyberth Hauptmann ikke arbejder, elsker hun at løbe med sin hund. Lige nu er hun i gang med
at finde ud af, hvor meget hendes krop kan klare efter en operation.
- Jeg har en genetisk mutation, BRCA2,
som giver forhøjet risiko for brystkræft. Derfor fik jeg i slutningen af sidste
år fjernet bryster, fortæller hun.
Det har været en hård proces og det har
været vigtigt at holde kroppen i god form.
- Det der med både at blive ældre, og så
nu for første gang i mit liv, at havde været igennem en operation, det har
givet mig en mulighed for at komme til et nyt niveau af accept af ens evner og
at man skal passe på sig selv, fortæller hun.
- Hvordan er det som kvinde at skulle
acceptere fjernelse af brysterne?
- Det har været ok. Jeg har fået mine
børn. Jeg kan godt forstå, hvis nogen kan have svært ved det. Men jeg er rigtig
glad for, ikke længere skal være bekymret for at få brystkræft. Gennem livet
har vi forskellige måder, hvor vi bliver mindet om at livet er alvorligt. Og
det her har virkelig været en af de ting for mig, fordi jeg har ikke mødt mange
udfordringer i mit liv.
Udover at løbe sammen med familiehunden
Panda, som er en rescue-hund fra Californien elsker Aviâja Lyberth Hauptmann at læse bøger.
- Jeg er en kæmpe pop-tøs, jeg er vild
med Twilight-bøgerne og jeg elsker stadig Backstreet Boys. Hvis min hjerne har været på overarbejde og begynder at
tænke: Nu skal jeg passe på mig selv, så læser jeg gerne teenage-fantasy bøger.
Ellers læser jeg populære videnskabelige bøger om tarmflora, fortæller hun.
Aviâja Lyberth Hauptmann har altid været meget fokuseret på studier og arbejde.
- Jeg kan godt have svært ved at give
slip på det. Jeg har ikke andre kompetencer. Jeg er rigtig god til at studere
og arbejde. Men jeg har ikke nogen talenter. Jeg ville ønske, jeg kunne sige at
jeg maler, spiller musik. NEJ, det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide at danse,
men ikke professionelt. Bare for sjov, smiler hun.