Frikadeller og tryghed hos mor

Aviâja Lyberth Hauptmann sidder i sit hyggelige og uprætentiøse kontor i Ilisimatusarfik, der har udsigt mod det åbne hav mod fjeldet Sermitsiaq.

Aviâja har en ph.d. i mikrobiologi og står for etableringen af biologiuddannelsen, SILA bachelor i biologi, der tager udgangspunkt i Grønland, grønlandsk natur og grønlandsk kultur.

- Jeg har altid vidst, jeg ville være biolog, lige siden jeg var barn, fortæller 38-årige Aviâja Lyberth Hauptmann.

Aviâja Lyberth Hauptmann var omkring ni år gammel, da hun tænkte, at hun ville være biolog. Hun elskede dyr og når der var et dyrprogram i tv’et så optog de det, så hun kunne se dem.

- En af de bedste minder, jeg har fra min barndom, er med familien på jagt. Vi fangede ørreder, og tilberedte fiskene og ryge dem, sammen med mine mange kusiner og fætre, husker hun.

Familien, der består af hende, forældrene og hendes lillebror boede først i Nuuk, hvor Aviâja er født, i et års tid. Hendes familie kommer fra Maniitsoq og Kangaamiut.

- Så flyttede jeg til Danmark med begge mine forældre, da jeg var cirka et år, og boede der indtil jeg var fire år, siger Aviâja Lyberth Hauptmann.

Sommerferier i Zambia

Så trak familien atter rødderne op og flyttede til Sisimiut, den næststørste by i landet. Der boede hun indtil hun var 10 år.

- Jeg gik på Minngortuunnguup Atuarfia. Jeg husker min første skoledag meget tydeligt, hvor jeg havde en grønlandsk dragt på, fortæller hun.

Det giver hende en varm udstråling i ansigtet, og det er tydeligt at nostalgien rammer hende. Hun smiler.

Seksårige Aviâja vågnede op på sin første skoledag i Sisimiut, og glædede sig rigtig meget til at starte i skole. Hun forestillede sig, at hun ville sidde ved et skolebord og kigge på læreren og notere på sin blok, mens hun flittigt lytter. Sådan var virkeligheden dog ikke.

- Jeg blev lidt skuffet, griner hun.

- Jeg tænkte meget gammeldags. Læreren var så sød og hun sagde at der var legedag. Jeg tænkte bare: Legedag?! Jeg er her for at gå i skole!, husker Aviâja Lyberth Hauptmann.

Familien holdte sommerferie blandt andet i Afrika.

- Min farmor har boet i mange år i Afrika, derfor har vi været en del i Zambia i sommerferier, fortæller hun.

Ellers bød fritiden i Sisimiut på fritidshjem og håndbold.

- Vi boede i Umiivitsiaq i Sisimiut, hvor om aftenen, hver evig eneste aften, bankede der nogen på vores dør, så stod der måske 10-20 børn udenfor: Vil du med ud og lege? Vi samlede alle og legede dåseskjul. Jeg tror ikke, man kan ønske sig mere som barn, end at have sådan et miljø, siger hun.

Hårdt skifte

Som tiårig flyttede Aviâja Lyberth Hauptmann og familien til Jægerspris i Nordsjælland.

- Miljøet var så anderledes der. Det var en helt anden stemning. Så jeg var meget ked af at flytte til Danmark, fortæller hun.

På trods af det hårde skifte, klarede hun sig godt i skolen.

- Jeg startede sammen med en ung pige fra Samsø, vi blev hurtigt bedste veninder. Hun er også en af dem, jeg kender bedst i dag. Jeg havde nogle gode relationer, siger hun.

Flyttet til Danmark førte til en selvsikkerhed af at være en grønlænder. Det har altid været en vigtig del af hende, at hun er kalaaleq.

- Folk kunne nødvendigvis ikke se det på mig, jeg taler jo pæredansk. Folk tænkte ikke på, at jeg var fra Grønland. Jeg har altid vidst, at jeg havde en styrke inde i mig, som ingen kunne røre ved. Jeg har altid følt mig ret selvsikker, fortæller Aviâja Lyberth Hauptmann.

Da de flyttede til Danmark forsvandt sporten, som hun havde dyrket, også.

- Så jeg tog meget på i de år. Men jeg var glad og havde gode venner. Jeg var ikke sporty længere og jeg elskede bøger. Hvis jeg kunne være alene med bøgerne, var det det bedste, fortæller hun.

Hendes forældre blev skilt, da hun var 17 år. Hendes mor Naja Lyberth Klausen, er i dag gift med Klaus Klausen.

- Min far flyttede til Japan, da de blev skilt, og han blev gift med en israelsk kvinde, som han har to børn med, siger Aviâja Lyberth Hauptmann.

Ville prøve andet

Efter folkeskolen rejste hun til Hong Kong som udvekslingsstuderende, hvor hun gik på en katolsk pigeskole.

- Jeg ville udfordre mig selv, og jeg valgte noget, der var meget anderledes, end det jeg kendte, siger hun.

Det var hårdt. Hun havde ikke de frie rammer, som hun var vant til, selvom hun altid havde været ’den fornuftige’.

- Når vi skulle til København, da jeg var teenager, plejede mine veninders forældre spørge: ”Skal Aviâja med?”, hvis jeg skulle med, fik de også lov, fortæller hun.

Men i det sydlige Kina var det anderledes.

- Jeg redte ikke min seng for eksempel, og min værtsmor blev rigtig sur på mig, og med den kultur, de har, så var det ikke noget, hun sagde, hun snakkede bare mindre og mindre til mig i løbet af de første måneder. Hvis hun havde sagt, at jeg skulle rede min seng, så ville jeg jo gøre det. Kommunikationen var der ikke, husker Aviâja Lyberth Hauptmann.

Skolen var heller ikke nemmere. Hun skulle op klokken fem for at nå ind til byen, hvor skolen lå.

- Den matematik, de havde, var sådan noget, vi først fik i 3.G. og det var i slutningen af folkeskolen. Det var første gang, jeg havde en følelse af ikke at kunne følge med, siger hun og fortsætter:

- Vi skulle have uniformer på og man skriver bare hele tiden. Når læreren kommer ind, står man op og siger: ”Goodmorning, mrs. Montgomery.” Det var det, jeg drømte om i første klasse i Sisimiut, men jeg syntes faktisk ikke det var så sjovt, griner hun.

Hun nåede at være i Hong Kong i syv måneder. Da den influenzalignende virus, SARS, brød ud, blev hun sendt hjem. Aah, bedre. Hjem til mor. Frikadeller og tryghed.

Tabte 25 kilo

Da Aviâja Lyberth Hauptmanns forældre blev skilt, flyttede hendes mor til Grønland.

- Det gjorde også, at jeg fik genetableret min relation til Grønland, da jeg besøgte hende i sommerferierne, fortæller hun.

Hun har i alt boet i Danmark i 21 år og har stort set klaret sig selv, fra hun var 17 år.

Hun gik på gymnasiet i Frederikssund.

- Da begyndte jeg at spise på en anden måde, forholde mig til mig selv på en anden måde. Jeg holdt mig væk fra kulhydrater og spiste mest kød. Jeg tabte mig 20-25 kilo, fortæller hun.

Hun fik sin første kæreste, som hun var sammen med i to år. Generelt husker hun sin gymnasietid som meget stabil.

- Mine forældre har ikke lange uddannelser. I min familie er det ikke naturligt, at gå på GU. Jeg tog gymnasieuddannelsen, fordi jeg ville være biolog, ikke så meget for at feste og hygge mig. Jeg var meget fokuseret, fortæller hun.

Derfor blev hendes drøm til virkelighed, da hun blev optaget på biologilinjen på Københavns Universitet.

- Det var lidt mere vildt. Så kom der nogle sjove og lidt vilde år. Jeg havde nogle virkelige gode år på biologiuddannelsen, især til fredagsbaren. I løbet af bacheloren, mødte jeg min mand Niels, siger hun.

Parret har været sammen i 15 år og de har to børn sammen, Augo og Ivik på ni og seks år.

Aviâja Lyberth Hauptmann blev færdiguddannet biolog i 2012, hvor hun havde fokus på arktisk mikrobiologi. Hun fik senere muligheden for at tage en ph.d. på Danmarks Tekniske Universitet.

I 2017, efter sin ph.d., fik hun en midlertidig stilling på Ilisimatusarfik og flyttede til Nuuk med sin familie.

- Jeg havde boet i Danmark i over 20 år, og fordi jeg arbejdede med Grønland og min mor boede i Nuuk, så ville jeg tilbage, fortæller Aviâja Lyberth Hauptmann, der derfor boede i hovedstaden i tre år, men efter den midlertidige stilling, var der ikke nogen stilling til hende på universitetet.

Dette førte til en stilling i USA i University of Californien Davis, hvor hun kom til at bo i et år med sin familie, indtil hun i samarbejde med naturinstituttet blev bevilliget 10 millioner kroner til opstart af den grønlandske biologiuddannelse.

Risiko for brystkræft

Når Aviâja Lyberth Hauptmann ikke arbejder, elsker hun at løbe med sin hund. Lige nu er hun i gang med at finde ud af, hvor meget hendes krop kan klare efter en operation.

- Jeg har en genetisk mutation, BRCA2, som giver forhøjet risiko for brystkræft. Derfor fik jeg i slutningen af sidste år fjernet bryster, fortæller hun.

Det har været en hård proces og det har været vigtigt at holde kroppen i god form.

- Det der med både at blive ældre, og så nu for første gang i mit liv, at havde været igennem en operation, det har givet mig en mulighed for at komme til et nyt niveau af accept af ens evner og at man skal passe på sig selv, fortæller hun.

- Hvordan er det som kvinde at skulle acceptere fjernelse af brysterne?

- Det har været ok. Jeg har fået mine børn. Jeg kan godt forstå, hvis nogen kan have svært ved det. Men jeg er rigtig glad for, ikke længere skal være bekymret for at få brystkræft. Gennem livet har vi forskellige måder, hvor vi bliver mindet om at livet er alvorligt. Og det her har virkelig været en af de ting for mig, fordi jeg har ikke mødt mange udfordringer i mit liv.

Udover at løbe sammen med familiehunden Panda, som er en rescue-hund fra Californien elsker Aviâja Lyberth Hauptmann at læse bøger.

- Jeg er en kæmpe pop-tøs, jeg er vild med Twilight-bøgerne og jeg elsker stadig Backstreet Boys. Hvis min hjerne har været på overarbejde og begynder at tænke: Nu skal jeg passe på mig selv, så læser jeg gerne teenage-fantasy bøger. Ellers læser jeg populære videnskabelige bøger om tarmflora, fortæller hun.

Aviâja Lyberth Hauptmann har altid været meget fokuseret på studier og arbejde.

- Jeg kan godt have svært ved at give slip på det. Jeg har ikke andre kompetencer. Jeg er rigtig god til at studere og arbejde. Men jeg har ikke nogen talenter. Jeg ville ønske, jeg kunne sige at jeg maler, spiller musik. NEJ, det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide at danse, men ikke professionelt. Bare for sjov, smiler hun.