Forskønnelse af byggerier er afgørende for kunstneres udvikling

Kunstnersammenslutningen KIMIK bakker op om Peter Olsens (IA) beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at lave et lovforslag om, af Selvstyret og kommunerne årligt skal bevilge 1 procent af anlægsudgifterne til forskønnelse af udvalgte offentlige byggerier, hvor kunstnere skal stå for forskønnelsen. Inatsisartut var sat til at behandle forslaget onsdag den 23. oktober.

– Kunst og kunstnere er vigtige for mig. Inatsisartut har debatteret, hvordan kunst kan fremmes som et erhverv, og vi har diskuteret det på forskellige måder, også i forhold til skatteforhold og meget mere. Hvordan kan vi udvikle kunstneres vilkår, for at de kan leve af deres kunst. Det kan vi ved at lave lov som det her, siger Peter Olsen.

Kunst i det offentlige rum Peter Olsens (IA) beslutningsforslag behandles samtidig med Aqqalu Clasen Jeremiassens (A) forslag om ændring af kunstnerisk virksomhed, så selvstyret og kommuner forpligtes til at udsmykke det offentlige rum med grønlandsk kunst.

– Det står allerede som en mulighed i loven om kunstnerisk virksomhed, at kommuner og selvstyret kan købe kunst til udsmykning af de offentlige rum. Men i det her forslag er det hensigten, at kommende offentlige byggerier skal samarbejde med kunstnere om forskønnelse af byggeri, siger Peter Olsen.

– Forskønnelse kan forstås på mange måder i forhold til offentligt byggeri. Men her skal kunstnere have muligheden for at være med til at udforme selve byggeriet, i forbindelse med arkitektens arbejde, men også udsmykke i byggeprojektet, enten udvendigt eller indvendigt i byggeriet. Det kan være med til at fremme kunsten som et erhverv, og på den måde kan offentligt byggeri få en ånd, som forskønner byen og beriger os, som borgere. Det er hensigten, siger Peter Olsen.

Hjemtagelse har forringet vilkår Kunstnersammenslutningen 

KIMIK bakker op om forslaget. Hun mener, at det vil være afgørende for kulturel udvikling.

– Afsættelse af midler til kunstnerisk udsmykning i offentlige byggerier er afgørende for Grønlands kulturelle udvikling. Kunst er mere end blot æstetik; den er en vital del af samfundets selvforståelse, identitet og sammenhængskraft. Ved at integrere kunst i det offentlige rum signaleres det, at kultur har en naturlig plads i hverdagen, og at kunstnere værdsættes som formidlere af samfundets historie og fremtidige visioner, lyder det fra KIMIK der forklarer, at kunstnernes vilkår i Grønland er blevet forringet efter hjemtagelse af området fra staten. 

Det medførte nemlig afskaffelse af den tidligere 1,5 %-regel, der sikrede midler til udsmykning af offentlige bygninger, som blandt andet kan ses på GUX i Qaqortoq, kulturhuset Katuaq og Ilisimatusarfik.

– I dag er det kun få institutioner, såsom retsvæsenet og fængslet, der har udsmykket deres nye bygninger, lyder det fra KIMIK, hvor formand Kristine Spore Kreutzmann blandt andet forklarer at kunstneren Lisbeth Karline Poulsen for eksempel har udsmykket den nye politistation i Ilulissat.

I 2007 foreslog Asii Chemnitz Narup at afsætte midler til kunst i offentlige bygninger, et forslag som Jane Petersen igen rejste i 2011. Forslaget blev behandlet af Inatsisartut og gik ud på at afsætte mindst 1 % af anlægssummen til kunstnerisk udsmykning i offentlige projekter med offentlig adgang. 

Naalakkersuisut støttede forslaget, dog med undtagelse af boligbyggeri. Enighed blev opnået om, at reglen skulle gælde for projekter over 25 mio. kr. for at fremme grønlandsk kultur i det offentlige rum.

Vi har ikke råd til at lade være

 Peter Olsen (IA) mener ikke, at det skal handle om hvorvidt det offentlige har råd til at afsætte 1 procent af anlægsmidler til forskønnelse. Vi har ikke råd til at lave være.

– Har vi råd til fortsat at opføre offentlige byggerier uden udsmykning? Betydningsløse byggerier uden ånd, vi har ikke råd til at lade være. Hvis vi anvender 1 procent af anlægsmidler til udsmykning; lad os sige, at et projekt til 300- 4000 millioner, hvor 3-4 millioner skal bruges til udsmykning, det er ikke meget, men det vil få en stor betydning for kunstnere og for os alle sammen, siger Peter Olsen (IA).

Han bakkes op af Kimik.

– Kunstnerisk udsmykning skaber inspirerende miljøer for både daglige brugere og besøgende. Det giver mulighed for at integrere grønlandsk kultur og historie i moderne arkitektur og skabe plads til nutidige fortolkninger. Dette er særligt vigtigt i en tid med hastig udvikling inden for byudvikling og infrastruktur, siger Kristine Spore Kreutzmann og peger på nye byggerier, som ikke udsmykkes eller forskønnes.

Lufthavne er ikke forskønnet Kimik understeger at et samfund, der ikke støtter sine kunstnere, risikerer kulturel stagnation.

– Kunstnere reflekterer over samtidens begivenheder og skaber værker, der kan provokere, oplyse og glæde. Udsmykning af offentlige bygninger fremmer debat, identifikation og fælles oplevelser, hvilket styrker den sociale og kulturelle sammenhængskraft.

– Spørgsmålet om 1 %-reglen er særligt aktuelt i forbindelse med de igangværende lufthavnsbyggerier, hvor der ikke er afsat midler til kunst. Disse projekter kunne have været en oplagt mulighed for at integrere kunst, men uden fastsatte midler risikerer vi at miste det kulturelle og æstetiske lag, der tilfører værdi. Ved at undlade at afsætte penge til kunst, går vi glip af chancen for at sikre, at disse vigtige projekter afspejler og styrker grønlandsk kultur, siger KIMIK. 

Kulturelle vartegn 

Kunst vil også kunne påvirke turister og andre besøgende i en positiv retning.

– Mange steder bliver kendt for deres kunstværker, hvilket tiltrækker både lokale og internationale besøgende. Ved at investere i kunstnerisk udsmykning kan Grønland skabe kulturelle vartegn, der styrker den nationale identitet og tiltrækker opmærksomhed udefra. På nuværende tidspunkt ankommer man til Nuuks internationale lufthavn, der mangler kulturel identitet og udtryk, slutter Kimik .