Et mødested - og et gedemarked

- Det primære udkomme af Berlinalen har været, at vi har kunnet skabe netværk.

Sådan lyder det fra formanden for film.gl, Grønlands brancheforening for filmskabere, Klaus Georg Hansen, som gennem de sidste seks år har deltaget i den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen.

En festival, der ofte beskrives som en af de vigtigste internationalt set. Men den er også et stort og forvirrende sammenrend, hvor mindre filmaktører risikerer at drukne i al virakken, påpeger film.gl-formanden.

- Det er et gedemarked over en uge, med tusindvis af folk, der render frem og tilbage, fortæller Klaus Georg Hansen med særlig tanke på festivalens tilknyttede salgsmesse European Film Market, EFM, som skal tiltrække filmkøbere fra hele verden.

Det er her, at film.gl de senere år har delt stand med andre organisationer, der repræsenterer filmskabere fra oprindelige folk i samarbejdet Indigenous Cinema Alliance, ICA.

- Netværksmæssigt har det været den bedste Berlinale hidtil. Også fordi der er sket den her professionalisering, pointerer Klaus Georg Hansen, der oplyser, at ICA har fået lov til at samles om en stand i stedet for, at hver enkelt organisation skal købe sin egen stand.

- I år var vi 10 organisationer, og det gav så meget mere liv end sidste år, hvor vi kun var seks, siger han og nævner, at særligt Sydamerika og Stillehavsområderne, for eksempel Hawaii, var godt repræsenteret i år.

Klaus Georg Hansen oplyser, at der fra Grønlands side gennem årene har været produceret pjecer, plakater og lignende, der fortalte om film herfra, uden at det nødvendigvis har tiltrukket specielt mange konkret interesserede filmkøbere.

- Der kommer ikke lige nogen forbi os, der vil lave forhandlinger om film. Det er slet ikke dér, vi er, siger han der, efter at have stået ved standene, konstaterer, at pjecerne ikke bliver revet ned fra hylderne.

Ikke desto mindre glæder Klaus Georg Hansen sig over at kunne se en gradvis professionalisering af den oprindelige folk-filmbranche, herunder den grønlandske, gennem det sidste årti. Det skyldes primært gode kræfter og indsatser fra filmfestivalen imagineNATIVE fra Toronto, som helt konkret de sidste to år har haft en person ansat til at forberede den kommende Berlinale.

- Og det er jo fantastisk. Berlinalen sidste år og i år har været bedre forberedt end nogen sinde før. Det har de (imagineNATIVE, red.) skudt ret mange penge i, påpeger Klaus Georg Hansen.

Film.gl-formanden oplyser videre, at der i år for første gang er forsøgt etableret en egentlig salgsagent, hvilket der aldrig har været før. Tidligere har instruktører eller producere selv skullet promovere og forsøge at sælge deres film, hvilket kan være ret så uoverskueligt.

- Der har ikke været den professionalisme tidligere i at forsøge at få solgt visninger og lignende, anfører Klaus Georg Hansen.

Forandring undervejs

Men alt imens de oprindelige folks filmorganisationer har systematiseret deres samarbejde, har Berlinalen de seneste år også forandret sig.

Klaus Georg Hansen forklarer, at der førhen har været stor fokus på at give en niche til minoritetsgrupper. Det har imidlertid ændret sig, og ikke til det bedre.

På den positive side, set med oprindelige filmfolk-briller, bød Berlinalen i år på verdenspremiere på Zacharias Kunuks film ”Uiksaringitara” (engelsk titel: ”Wrong Husband”).

- Og det var fantastisk, siger Klaus Georg Hansen.

Men oplevelsen hos film.gl er, at der er ikke længere en kontinuerlig og naturlig opmærksomhed på film fra minoriteter, herunder oprindelige folk. Så det vil fremover muligvis kræve endnu flere kræfter og større økonomi at skille sig ud i mængden på filmfestivalen i Berlin.

For erfaringen viser, at det ofte er minoriteterne selv, der deltager i arrangementerne, forklarer Klaus Georg Hansen For eksempel under en visning af trailere fra 26 forskellige film af oprindelige folk-filmskabere i en (dyrt) lejet biograf under Berlinalen.

- Der kom næsten kun os selv, fastslår film.gl-formanden.

En paneldiskussion på den canadiske ambassade adskilte sig lidt. Her var der stuvende fuldt, og her var der faktisk nogle folk udefra, som var interesseret i emnet oprindelige folk uden selv at være en del af det.

- Her var der et bedre fremmøde af eksterne, siger Klaus Georg Hansen.

Den mest positive oplevelse og indsats i samarbejdet med ICA var en seance, hvor flere filmskabere kunne ”pitche’’ (give en kort præsentation af, red.) deres filmideer. Her sad der, ifølge Klaus Georg Hansen flere blandt publikum med mange millioner dollars på lommen, herunder producere, som efter præsentationerne lovede støtte til flere af de viste produktioner.

- Så det gav virkelig noget. Og det har vi aldrig prøvet før, siger Klaus Georg Hansen.

Blandt deltagerne i pitch-seancen var filminstruktør Inuk Jørgensen fra Grønland, der arbejder på at lave en længere film ud fra sin kortfilm ”Hedtoft” fra 2019.