- Det primære udkomme
af Berlinalen har været, at vi har kunnet skabe netværk.
Sådan lyder det
fra formanden for film.gl, Grønlands brancheforening for filmskabere, Klaus
Georg Hansen, som gennem de sidste seks år har deltaget i den internationale filmfestival
i Berlin, Berlinalen.
- Det primære udkomme
af Berlinalen har været, at vi har kunnet skabe netværk.
Sådan lyder det
fra formanden for film.gl, Grønlands brancheforening for filmskabere, Klaus
Georg Hansen, som gennem de sidste seks år har deltaget i den internationale filmfestival
i Berlin, Berlinalen.
DET HVIDE GULD OG BERLINALEN
“Omstridt dokumentar markedsføres massivt på international filmfestival” lød overskriften på en online-artikel i den danske avis Berlingske den 14. februar.
Artiklen beretter fra Berlinalen, at her “flokkes grønlandske filmfolk om at fejre deres film, mens organisationen Film Greenland (Film.gl) promoverer »Grønlands hvide guld« uden skyggen af en fodnote til den danske shitstorm”med henvisning til den ophedede debat om dokumentaren, som efterfølgende er afpubliceret af DR.
Formanden for film.gl, Klaus Georg Hansen, nedtoner overfor AG betydningen af organisationens promovering af “Orsugiak - Det Hvide Guld” på Berlinalen.
Ifølge formanden bestod markedsføringen i omkring 25 postkort med kontaktinfo til skaberne af dokumentaren. På samme måde har film.gl haft postkort liggende fremme på sin stand, der fortæller om incitament-ordninger, der nu findes i Grønland for at tiltrække udenlandske filmproduktioner hertil.
- Masser af folk kommer forbi, og vi får snakket med dem. Men det er ikke folk, der har en pose penge med og vil betale for visningsrettighederne globalt. Sådan foregår det ikke, siger Klaus Georg Hansen.
Katuaq viste ”Orsugiak – Grønlands hvide guld” i sidste uge med grønlandske undertekster. Den kan også ses under de Nordatlantiske Filmdage 6.-16. marts på Nordatlantens Brygge. Her vises dokumentaren lørdag den 15. marts klokken 16.45.
En festival, der
ofte beskrives som en af de vigtigste internationalt set. Men den er også et
stort og forvirrende sammenrend, hvor mindre filmaktører risikerer at drukne i al
virakken, påpeger film.gl-formanden.
- Det er et
gedemarked over en uge, med tusindvis af folk, der render frem og tilbage, fortæller
Klaus Georg Hansen med særlig tanke på festivalens tilknyttede salgsmesse European
Film Market, EFM, som skal tiltrække filmkøbere fra hele verden.
Det er her, at
film.gl de senere år har delt stand med andre organisationer, der repræsenterer
filmskabere fra oprindelige folk i samarbejdet Indigenous Cinema Alliance, ICA.
- Netværksmæssigt
har det været den bedste Berlinale hidtil. Også fordi der er sket den her
professionalisering, pointerer Klaus Georg Hansen, der oplyser, at ICA har fået
lov til at samles om en stand i stedet for, at hver enkelt organisation skal
købe sin egen stand.
- I år var vi 10
organisationer, og det gav så meget mere liv end sidste år, hvor vi kun var
seks, siger han og nævner, at særligt Sydamerika og Stillehavsområderne, for
eksempel Hawaii, var godt repræsenteret i år.
Klaus Georg
Hansen oplyser, at der fra Grønlands side gennem årene har været produceret pjecer,
plakater og lignende, der fortalte om film herfra, uden at det nødvendigvis har
tiltrukket specielt mange konkret interesserede filmkøbere.
- Der kommer ikke
lige nogen forbi os, der vil lave forhandlinger om film. Det er slet ikke dér,
vi er, siger han der, efter at have stået ved standene, konstaterer, at
pjecerne ikke bliver revet ned fra hylderne.
Ikke desto mindre
glæder Klaus Georg Hansen sig over at kunne se en gradvis professionalisering
af den oprindelige folk-filmbranche, herunder den grønlandske, gennem det
sidste årti. Det skyldes primært gode kræfter og indsatser fra filmfestivalen imagineNATIVE
fra Toronto, som helt konkret de sidste to år har haft en person ansat til at
forberede den kommende Berlinale.
- Og det er jo
fantastisk. Berlinalen sidste år og i år har været bedre forberedt end nogen
sinde før. Det har de (imagineNATIVE, red.) skudt ret mange penge i, påpeger Klaus
Georg Hansen.
Film.gl-formanden
oplyser videre, at der i år for første gang er forsøgt etableret en egentlig
salgsagent, hvilket der aldrig har været før. Tidligere har instruktører eller
producere selv skullet promovere og forsøge at sælge deres film, hvilket kan
være ret så uoverskueligt.
- Der har ikke
været den professionalisme tidligere i at forsøge at få solgt visninger og
lignende, anfører Klaus Georg Hansen.
Forandring
undervejs
Men alt imens de
oprindelige folks filmorganisationer har systematiseret deres samarbejde, har Berlinalen
de seneste år også forandret sig.
Klaus Georg
Hansen forklarer, at der førhen har været stor fokus på at give en niche til
minoritetsgrupper. Det har imidlertid ændret sig, og ikke til det bedre.
På den positive
side, set med oprindelige filmfolk-briller, bød Berlinalen i år på
verdenspremiere på Zacharias Kunuks film ”Uiksaringitara” (engelsk titel:
”Wrong Husband”).
- Og det var
fantastisk, siger Klaus Georg Hansen.
Men oplevelsen
hos film.gl er, at der er ikke længere en kontinuerlig og naturlig opmærksomhed
på film fra minoriteter, herunder oprindelige folk. Så det vil fremover
muligvis kræve endnu flere kræfter og større økonomi at skille sig ud i mængden
på filmfestivalen i Berlin.
For erfaringen
viser, at det ofte er minoriteterne selv, der deltager i arrangementerne,
forklarer Klaus Georg Hansen For eksempel under en visning af trailere fra 26
forskellige film af oprindelige folk-filmskabere i en (dyrt) lejet biograf
under Berlinalen.
- Der kom næsten
kun os selv, fastslår film.gl-formanden.
En paneldiskussion
på den canadiske ambassade adskilte sig lidt. Her var der stuvende fuldt, og
her var der faktisk nogle folk udefra, som var interesseret i emnet oprindelige
folk uden selv at være en del af det.
- Her var der et bedre
fremmøde af eksterne, siger Klaus Georg Hansen.
Den mest positive
oplevelse og indsats i samarbejdet med ICA var en seance, hvor flere
filmskabere kunne ”pitche’’ (give en kort præsentation af, red.) deres
filmideer. Her sad der, ifølge Klaus Georg Hansen flere blandt publikum med
mange millioner dollars på lommen, herunder producere, som efter
præsentationerne lovede støtte til flere af de viste produktioner.
- Så det gav
virkelig noget. Og det har vi aldrig prøvet før, siger Klaus Georg Hansen.
Blandt deltagerne
i pitch-seancen var filminstruktør Inuk Jørgensen fra Grønland, der arbejder på
at lave en længere film ud fra sin kortfilm ”Hedtoft” fra 2019.