Ruth har tilbragt næsten halvdelen af sit liv bag
tremmer.
18 år har hun siddet inde – først fem år for et drab på sin overgrebsmand, og da hun efter
løsladelse blev anholdt for vold og trusler, udløste det en forvaringsdom på
ubestemt tid.
Ruth har tilbragt næsten halvdelen af sit liv bag
tremmer.
18 år har hun siddet inde – først fem år for et drab på sin overgrebsmand, og da hun efter
løsladelse blev anholdt for vold og trusler, udløste det en forvaringsdom på
ubestemt tid.
Da Ruth Mikaelsen
Jeremiassen, der er 47 år, møder filmskaber og producer 39-årige Nina
Paninnguaq Skydsbjerg, udvikler de et unikt venskab til trods for deres
forskellige livssituationer. Det usædvanlige og rørende venskab udvikles for åben
skærm.
Dokumentaren ”Walls – Akinni Inuk” er blevet instrueret
af Sofie Rørdam og Nina Paninnguaq Skydsbjerg, som også er en af
hovedpersonerne. Producer
er Emile Hertling Péronard. Dokumentaren har været ti år undervejs.
Jeg
bliver straks opslugt af filmens mørke og halvpessimistiske billeder af vores
smukke og barske natur og hav, samt den langsomme musik, der på sin vis viser,
at tiden enten kan gå hurtigt eller ufatteligt langsomt.
Dokumentaren
portrætterer Ruth Mikaelsen Jeremiassen og Nina Paninnguaq Skydsbjerg, hvor de modigt og sårbart sætter
ord på svære emner som overgreb, tab og sorg.
Kameraet
zoomer ind på hovedpersonernes ansigter og fanger små detaljer. Det skaber
nærhed og giver seerne en bedre mulighed for at komme tættere på deres
personligheder.
Ruth og Nina mødes hver uge og snakker om deres
dagligdage, Ruth bag tremmer og Nina ude i det fri, hvor de begynder at hjælpe
hinanden med at give slip på deres traumatiske fortid – hånd i hånd.
Håb og nye chancer
Dokumentarfilmen, der varer lidt over en time, giver et
tiltrængt perspektiv på resocialiseringsdilemmaer
og udfordringer samt på det juridiske forhold,
der er mellem Grønland og Danmark.
”Walls – Akinni Inuk” er en rørende fortælling, der også emner håb,
kærlighed, menneskelig empati og second
chances.
Dokumentaren giver følelser af magtesløshed, lettelse og glæde.
Magtesløshed på grund af forfærdeligheden af seksuelle overgreb og
uretfærdigheden af dets konsekvenser, der kan – i dette tilfælde - få én person
til at handle uden at tænke sig om. Lettelse, fordi én person kan forandre sig
følelsesmæssigt og glæde fordi, at jeg ikke
mindes at have set historien om livet i fængslet udfoldet så hudløst ærligt,
modigt og så rørende i grønlandsk cinema.
Jeg sidder tilbage med en bedre forståelse af de personer, der sidder bag
tremmerne og at det faktisk kunne have været dig eller mig.
Dokumentaren havde verdenspremiere i
sidste uge den 21. marts i forbindelse med dokumentarfestivalen CPH:DOX 2025 i
København. Derefter er det planen at vise filmen i Nuuk den 8. april og
herefter vises den i Ilulissat og Sisimiut samt i anstalterne.
