Erfalasorput er blevet det dominerende flag

Solens opstigning over indlandsisen, som Erfalasorput symboliserer, der blev designet af grafiker og autodidakte billedkunstner, Siumut politiker, Thue Christiansen, skal til nationaldagen den 21. juni fejre 40-års jubilæum og er blevet til et dominerende flag i Grønland, som bruges i forhold til andre flag, som Dannebrog, vurderer tysk flaglærd – en såkaldt vexillolog Manuela Schmöger, der var i Nuuk i marts, for at studere historien om Erfalasorput og hvordan flaget bruges i dag.

- Grønlands nationalflag er meget dominerende i forhold til andre flag, ikke kun fordi andre flag næsten ikke bliver brugt, men nok også fordi andre flag til sammenligning er forholdsvist dårligt designet, så som kommuneflaget, Ilisimatusarfiks flag og andre flag. Det er umiddelbart svært at vide, hvorfor Erfalasorput er blevet så dominerende et flag, siger Manuela Schmöger, der studerer flag.

600 forslag til flagkomitee Manuela Schmöger er fra Tyskland og kom til Nuuk i marts og har tidligere været i Sisimiut, Qeqertarsuaq og Ilulissat, netop på grund af interessen for Erfalasorput.

- Der er måske flere ting, som spiller ind på, hvorfor Erfalasorput er blevet det dominerende flag. At grønlænderne har indført selvstyre og selvstændighed er symboliseret med flaget, andre årsager er mindre relevante, andre flag er ikke synlige i byen, men flagkulturen kan minde meget om det danske, hvor man i stedet anvender Erfalasorput i stedet for dannebrog, siger Manuela Schmöger, der var i Nuuk over to uger. Hun ville gerne have mødt nogle af de nulevende personer, som tilbage i 1970’erne og 1980’erne indsendte forslag til Grønlands kommende nationalflag, eller få adgang til arkiverne, for at få mere viden om forklaringerne på designs til de mere en 600 forslag, der blev indsendt til flag komiteen.

Interessen for Erfalasorput

Manuela Schmöger er oprindeligt uddannet biolog, men har siden barndommen interesseret sig for flag.

- Enten er man interesseret i flag eller også er man ikke. Men, min far var også interesseret i flag, og min interesserer for flag blev genoplivet, da jeg surfede på internettet i 1996, hvor jeg blev medlem af Flag of the World (FOTW) og det ”radikaliserede” mig, hvor jeg begyndte at undersøge flag og jeg var nysgerrig. Jeg er jo videnskabelig og uddannet biolog, så selvom jeg ikke har arbejdet så meget med det fag, så har jeg en systematisk og indimellem videnskabelig tilgang til studiet af flag. Del del opfylder mit behov for at lave videnskabeligt arbejde, fortæller Manuela Schmöger. Hun forklarer at der findes over 230 flag for nationer og selvstyrende lande og territorier, som alle der studerer flag kender noget til, men for hende er det grønlandske flag særligt interessant.

Manuela Schmöger har forskønnet sine negle med nogle af de mange forslag til Grønlands nationalflag og selvfølge med Erfalasorput på sin tommelfinger, her kan man også ser en grønt kors flag.

- Det har Aqissiaq Møller foreslået tilbage i 1973, siger hun, og i avisen AGs arkiver kan man læse, at Aqissiaq Møller, Leif Aidt, Erik Hammeken og Peter Frederik Rosing og Finn Lynge havde indsendt et avisindlæg med deres forslag.

På Flags of the Worlds hjemmeside kan man læse mere om de forskellige forslag til Grønlands flag.

Flaget der ikke blev hejst

Debatten om, hvorvidt Grønland skal have sit eget flag, har en lang historie. Noget af det er skrevet om i Atuagagdliutit Den 28. februar 1974 var der 11 forslag til Grønlands flag på forsiden, hvor 10 af dem var med kors og et flag med trefarvet striber, som læserne kunne stemme om, og der var et langstrakt forløb med at få nationalflaget i Grønland.

Vexillologer verden over, havde med spænding set frem til den dag, hjemmestyret blev indført i Grønland, med forventningen om at se et nyt flag.

- Det var meget interessant for mange vexillologer. Jeg var selv alt for ung tilbage i 1970’erne til at kunne huske det, men vexillologerne forventede, at der til den 1. maj 1979 i forbindelse med indførslen af Hjemmestyret i Grønland, ville blive hejst Grønlands flag. Men alle de her flagentusiaster blev skuffede over, at det ikke skete, siger Manuela Schmöger, der i sine studier har læst, at der var sendt skriftlige henvendelser til Grønlands Hjemmestyre, som gerne ville vide, hvad der blev af det grønlandske flag.

- Jeg har set et par af brevene, som var sendt i 1979 og 1981, hvor de havde skrevet til hjemmestyret og spurgt, hvad med flaget? Hvornår får i et flag? Og det er en af det her ting, som er interessant at undersøge. Hvorfor tog det længere tid med at få et flag, fortæller vexillolog Manuela Schmöger.

Det lykkedes desværre ikke for hende at få adgang til arkiverne, som måske kunne indeholde alle de forslag til Grønlands flag, og hun mødtes heller ikke med nogle af de nulevende forslagsstillere, som hun gerne vil have interviewet for at vide mere om designet, symbolikken i flagene, og om de mere end 600 forslag til flag var gode eller hvordan det var.

Parti og organisationsflag

Under kommunalvalget var Manuela Schmöger også inde og lytte til vælgermøderne i forsamlingshuset i Nuuk, hvor hun sad med en notesblok og kamera, og noterede sine observationer om, hvordan partierne brugte flag.

- Anvendelsen af partiflag er sammenlignelig til mange europæiske lande. Inuit Ataqatigiit har gør som rodfæstet traditionelt venstreorienteret parti brug af rigtig mange flag, deres røde farve, og den slående design hjælper rigtig meget på flaget, når der er det hvide snelandskab i baggrunden. Det er bedre end Siumuts flag, som er hvidt med Niviarsiaq motiv, det virker ikke rigtigt, når der er hvid baggrund med meget sne, siger Manuela Schmöger, der også har noteret sig de andre partiers flagbrug, som for eksempel, at de midtersøgende og liberale partier, som Demokraatit og Atassut sjældent bruger partiflag.

Hun har også gået rundt i Nuuk og noteret sig, hvilke andre flag der bruges af organisationer, kommunen, kulturhuset, arbejdsgiverorganisationer og ikke mindst arbejdstagerorganisationer.

- Jeg var også forbi SIK for at høre mere om deres organisationsflag, og fik udleveret en del billeder med flag, siger Manuela Schmöger. Hun har også købt merchandise med grønlandske flag motiver, som findes i Brugseni.

Erfalasorput hejst i 1985

Thue Christiansen der designede flaget, fortalte til Sermitsiaq i 2020, at det første skitse var med en tusch på et lommetørklæde, og det havde han gemt.

- Vores nej til EF i 1972 var medvirkende til, at vi besluttede, at vi skulle have vores eget flag. Jeg havde forudset, at der ville komme en stærk debat og at forslaget ville vække endog meget stærke følelser og sådan blev det. Der var andre forslag på bordet, men til sidste besluttede Landstinget, at det grønlandske flag, skulle være det, som jeg havde designet, sagde Thue Christiansen dengang til Sermitsiaq.