"WALLS – AKINNI INUK"
Dokumentarfilmen instrueret af Sofie Rørdam og Nina P. Skydsbjerg. Sidstnævnte er også filmens hovedperson på linje med Ruth Mikaelsen Jerimiassen. Producer er Emile Hertling Péronard.
Verdenspremieren på filmen finder sted lørdag den 21. marts i forbindelse med dokumentarfestivalen CPH:DOX 2025 i København.
Derefter er det planen at vise filmen i Nuuk den 8. april og herefter vises den i Ilulissat og Sisimiut samt i anstalterne.
Med dokumentarfilmen “Walls Akinni Inuk” møder vi to kvinder, der umiddelbart har meget lidt til fælles, men som finder hinanden på trods.
Filmen giver også publikum mulighed for et sjældent blik på dilemmaerne og udfordringerne i tankerne om resocialisering, der er grundstenen for Grønlands kriminallov.
Dokumentarfilmen har været 10 år undervejs, og instruktør Sofie Rørdam fortæller, at hun fik ideen til filmen på baggrund af sit arbejde med menneskerettigheder i Asien. Under et ophold i Nuuk i 2015 fik instruktøren kontakt til daværende chef for Grønlands kriminalforsorg, Hans Jørgen Engbo, og dermed blev interessen for Grønlands fængselsvæsen vakt:
- Jeg lærte om anstalterne og blev fascineret af tanken bag (resocialisering, red.), også med den baggrund, jeg havde, fortæller Sofie Rørdam og uddyber:
- Så jeg tænkte, om der var noget, vi i Danmark og Europa kunne lære af fængselssystemet her, og ideologien bag de åbne anstalter med resocialisering som primært mål.
Hun søgte om og fik lov til at opleve livet som indsat på anstalten i Nuuk. Det var i årene op til den nye anstalt med den lukkede afdeling blev indviet.
Sofie Rørdam betegner sin adgang til anstalten i Nuuk som unik. Gennem muligheden for at følge indsattes liv indefra fik hun indsigt i en kompleks virkelighed. Hun så blandt andet, at anstalten var designet til at integrere de indsatte som borgere på lige fod med alle andre, uden for eksempel et særskilt sundhedssystem.
Men hun så også, at virkeligheden var en anden.
Blandt andet fik mange indsatte begrænset mulighed for udgang. Heriblandt filmens ene hovedperson, kvinden Ruth Mikaelsen Jerimiassen, som var idømt forvaring på ubestemt tid.
- Jeg kunne godt se, at det var en smuk tanke, som skal fungere i en virkelighed, der har et mere moderne kriminalitetsbillede, siger Sofie Rørdam.
Instruktøren fortæller videre om dokumentarprojektets start, at hendes deltagelse i de indsattes dagligdag åbnede for en kreativ proces.
Ikke mindst fordi en gruppe unge mandlige indsatte viste stor interesse for at låne hendes udstyr og optage deres hverdag med lånte kameraer og mikrofoner.
- Der kunne jeg se, at der trådte en anden fortælling frem end den vrede og offergørelse, der ofte prægede samtalerne. Kreativiteten blomstrede, fortæller Sofie Rørdam.
Imidlertid blev projektet brat afbrudt, da kameraerne blev inddraget af sikkerhedsmæssige hensyn af Kriminalforsorgen. Men trods udfordringerne var en vigtig kontakt skabt.
Ruths fortælling - og Ninas
En særlig skæbne i anstalten var Ruth, som var den eneste forvaringsdømte kvinde.
Hun havde ingen tidsbestemt dom og sad år efter år uden udsigt til forandring. Efter inddragelsen af kameraerne forsøgte Sofie Rørdam og hendes samarbejdspartner i Grønland, Nina Paninnguaq Skydsbjerg, at holde kontakt med Ruth via besøgsaftaler.
Man kan jo ikke styre virkeligheden.
- Sofie Rørdam, filminstruktør
Ruths og Ninas forhold og venskab udviklede sig over tid til, at Nina selv blev en del af filmen.
- Nina lærte Ruth at kende gennem dybe samtaler, der også krævede, at hun delte sin egen historie. Da Nina mistede sin mor på et tidspunkt, blev relationen endnu tættere, og filmen tog en ny drejning, fortæller Sofie Rørdam.
Hvordan var det for dig, at det tog den drejning?
- Man kan jo ikke styre virkeligheden. Nogle gange er den vildere, end det vi forestiller os, siger instruktøren.
Et retssystem til revision
“Walls Akinni Inuk” rejser vigtige spørgsmål om det grønlandske retssystem, påpeger Sofie Rørdam.
Som forvaringsdømt sad Ruth i et limbo uden en handlingsplan, hvor personalemangel gjorde, at afgørelser fra retten ikke blev ført ud i livet.
- De forvaringsdømte sad på det tidspunkt i en anstalt, der ikke var bygget til livstidsophold, uden et ordentligt udslusningsforløb, siger Sofie Rørdam.
Derudover fremhæver hun, at retssystemet her også kan forekomme absurd, i og med hun selv som dansksproget oplevede, hvordan hun forstod rettens beslutninger, før Ruth forstod det gennem tolken.
- Det er en absurd realitet blev tydelig, når retsmøder foregik på dansk, mens de dømte ikke forstod deres egen sag fuldt ud, anfører instruktøren.
Universelle temaer
Sofie Rørdam betegner selv dokumentarfilmen som meget mere end en skildring af en enkelt kvindes liv i fængslet.
- Den berører universelle temaer som frihed, kærlighed, straf, tab og sorg. Den stiller skarpt på spørgsmålet om resocialisering og skaber refleksion over, hvad vi vil med vores straffesystem, siger hun og spørger:
- Skal straffe være strengere, eller skal de hjælpe mennesker tilbage i samfundet?
For hovedpersonen Ruth har filmen betydet synlighed, siger Sofie Rørdam. Hun er nu løsladt, og håbet er, at filmen kan åbne døre for hende.
- Men filmen bør også sætte fokus på retssystemets nuværende praksis og de mennesker, der sidder fanget i det, siger Sofie Rørdam.
Hvordan forventer du, at filmen bliver modtaget?
- Publikum vil uden tvivl reagere forskelligt, men mit håb er, at den vil bidrage til en større forståelse for de mennesker, der befinder sig på den anden side af loven. For i sidste ende kunne det have været hvem som helst af os, siger Sofie Rørdam.
