Arctic Sounds om kønsbalance:

En ny bølge er startet

Musikfestivalen Arctic Sounds arbejder målrettet på, at der skal være mere ligestilling mellem kvinder, mænd og nonbinære i musikbranchen.

Arctic Sounds arbejder blandt meget andet også på, at der skal være flere kvinder, der kan spille på et instrument.
Offentliggjort

Arctic Sounds arbejder målrettet på kønsbalance.

Arctic Sounds er en musikfestival, der præsenterer grønlandsk, nordisk og inuit musik, der startede for 11 år siden i 2014.

Arctic Sounds arbejder målrettet på kønsbalance.

Arctic Sounds er en musikfestival, der præsenterer grønlandsk, nordisk og inuit musik, der startede for 11 år siden i 2014.

Festivalen er frivilligt drevet og varer omkring fem dage. Arctic Sounds fungerer også som en slags ramme for samskabelse, samarbejde, inspiration og netværk mellem de forskellige artister.

Festivalen har altid haft et stort fokus på kønsbalance på musikscenen, og de arbejder målrettet på mere ligestilling mellem kvinder, mænd og nonbinære.

- Vi har underskrevet en ’keychange pledge’ i 2018, som forpligter os på at 50 procent af vores artister enten er kvinder eller nonbinære, fortæller Maria Camilla Kristiansen, der sidder i Arctic Sounds’ bestyrelse.

’Keychange pledge’ er en international ligestillingskampagne, som investerer i nye talenter, samtidig med at festivaler, konferencer, musikorganisationer og institutioner tilskyndes til at underskrive et løfte om at inkludere mindst 50 procent kvinder i deres programmering, personale og videre.

- Det, vi gerne vil gøre opmærksom på er, at der er kvindelige musikere og sangere, der arbejder lige så hårdt som alle de mænd, der hele tiden får priser. Der skal være mere ligestilling, siger Kimmernaq K. Heilmann, der også sidder i bestyrelsen for Arctic Sounds.

AG skrev i sidste uge, at der i alt er uddelt 97 Kodapriser gennem de sidste 34 år, og kun syv af disse priser er givet til kvindelige musikere. Den første kvindelige musiker, der gik hjem med en Koda-pris, var sangerinden Julie Berthelsen, der modtog ”Talentprisen” i 2003.

12 år og 18 priser efter den allerførste Kodapris blev uddelt.

Kunstnerorganisationen EPI (Eqqumiitsuliornikkut
Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu) påpegede i sidste uges AG, at der bare er flere mandlige kunstnere i landet.

Bestyrelsen mener dog noget andet.

- Det er ikke svært at finde ikke-mandlige musikere. Det er ikke en undskyldning at sige, at der ikke er nok kvindelige musikere i landet. Der er nok til at vælge nogen, mener bestyrelsen.

Teknikworkshop for kvinder

Arctic Sounds afholdte en teknikworkshop sidste år for piger og kvinder, hvor interessen har været stor i Sisimiut.

- Der var faktisk også mange tilkendegivelser fra kvinder i Nuuk, som gerne vil holde det i fremtiden, siger Maria Camilla Kristiansen.

Musiker og medlem af bestyrelsen i Arctic Sounds, Athena Lings deltog i teknikworkshoppen og var efterfølgende tekniker til en koncert, der blev holdt i Sisimiut i forbindelse med workshoppen.

- Der var en masse problemer til opsætningen af koncerten. Der manglede nogle ting og vi kom bagud, fortæller Athena Lings.

Midt i kaosset, kom der ifølge hende, nogle mænd ind.

- Jeg ved ikke, om de var musikere i bandet eller hvem de var. En snakkede i telefonen og sagde: ”De er ikke færdige endnu, de er kun kvinder.” Som om, at vi havde problemer på grund af vores køn, siger Athena Lings, der også kan fortælle, at hun ligeledes har oplevet kvindelige musikere opføre sig på lignende måde.

Bestyrelsen i Arctic Sounds mener, at det stadigvæk er nemmere at kritisere kvinder end at kritisere mænd i musikbranchen.

- Det vil vi ændre på. Det er vigtigt, at man sætter lige så meget pris på kvinder, mænd og nonbinære og det er vigtigt at udvikle dem og sætte fokus på dem, siger Kimmernaq K. Heilmann.

Athena Lings synger på scenen under Arctic Sounds sidste år.

Hun mener at man ikke stoler nok på kvinder, som man gør med mændene i musikkens verden.

- Den der attitude, når man ser én, der kører dårligt: Nåh ja, det er fordi, det er en kvindelig bilist. Den attitude bruges også om kvinderne i musikkens verden. Den tankegang skal væk og alle skal behandles ligeværdigt, understreger Kimmernaq K. Heilmann.

Hun påpeger også, at når der skal holdes koncerter, er det økonomien, der spiller den allerstørste rolle.

- Man tænker ikke på ligestilling, kønsbalance eller lignende. Det er meget normalt, at man arrangerer koncerter kun for at tjene penge, siger hun.

Flere kvinder

Arctic Sounds arbejder blandt meget andet også på, at der skal være flere kvinder, der kan spille på et instrument.

Maria Camilla Kristiansen er ansat på Musikskolen i Sisimiut, og her arbejder de på at få kvinder på scenen, der spiller instrumenter.

- Så kvinder og piger kan se, at det ikke er mærkeligt, at en kvinde spiller trommer. Det er meget sjældent, at der står nogle kvinder med instrumenter i de bands, der spiller på kysten. Hvis man ikke ser en kvindelig trommeslager, så får man ikke tanken: Hey, det kunne være mig, siger Maria Camilla Kristiansen.

Til sidste års Arctic Sounds, holdt festivalen en koncert kun med kvindelige og nonbinære artister for at skabe rollemodeller til kvinderne.

Maria Camilla Kristiansens budskab er at der skal være mere bevidsthed om valg af musikere.

- Det kræver ret lidt at ændre mindsettet om det her. Det kræver heller ikke meget at gøre op med vanetænkningen, siger hun.

Kimmernaq K. Heilmann er enig med hende og siger, at det går den rette vej.

- Folk er mere opmærksomme på at der ikke er kønsfordeling i musikbranchen. Det er ny bølge der er startet, siger hun.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS