En lærer med passion

Kender du de typer, der ikke gør meget væsen ud af sig selv, men gør meget for samfundet? De ’hemmelige’ ildsjæle, der måske hellere vil undgå rampelyset.

Nukappiaraq Kristiansen er en af dem.

Han virker som typen, der ikke taler højt om sine præstationer.

Han er regionsleder for Fonden for Entreprenørskab Grønland (FFE Grønland). Fonden, der arbejder for at fremme børn og unges kompetencer inden for entreprenørskab, innovation og iværksætteri.

AG møder Nukappiaraq Kristiansen, der ikke går under andet end ”Nukappi”, i hans lejlighed i Nuuks bydel Qinngorput, for at lære ham bedre at kende.

Nukappi Kristiansen blev født den 6. februar 1992 - for 32 år siden – i Tasiusaq, cirka 65 kilometer nord for Upernavik. Han er en af de meget få, der er blevet født i Tasiusaq, da bygden ikke har et hospital.

- Min mor skulle til Upernavik for at føde mig, men jeg kunne åbenbart ikke vente. Da min mor fik veer, hentede en helikopter hende til Tasiusaq. Men jeg var stædig, så jeg blev født uden jordemødre i Tasiusaq, fortæller Nukappi Kristiansen.

Der vokser han op. Hans forældre er Tabitha og Rudo Kristiansen. Faren Rudo er fisker og fanger og mor Tabitha er fabriksleder. Nukappi Kristiansen har tre søskende, han er den næstældste.

- Jeg er den flotteste, sjoveste, sødeste og den mest cool af mine søskende, griner Nukappi Kristiansen.

Jeg får fornemmelsen af, at han er en person, der er lidt rapkæftet på den sjove måde, frisk og let at omgås.

Han beskriver sin barndom som god og rolig. Han ville være fanger som sin far og bedstefar. Da han var ti år gammel, begyndte han at pjække fra folkeskolen, for at være sammen med sin far, når han var på jagt.

- Både skolen og mine forældre sagde god for det. De vidste godt, at det var det jeg drømte om og de støttede mig, husker han.

I folkeskolen var han en elev, der var meget aktiv, lidt overenergisk og én, der hele tiden ville bevæge kroppen og dyrke sport.

- Jeg tror, mine forældre fik lidt for mange opkald fra skolen om mig, smågriner Nukappi Kristiansen.

Han elskede at spille fodbold med de andre børn. Bygden afholdt hvert forår turneringer og folk ankom fra andre bygder og byer og de konkurrerede mod hinanden i Tasiusaqs fodboldbane i isen, som de voksne selv har bygget.

Selvstændig i en tidlig alder

Nukappi Kristiansen gik i folkeskolen Tasiusap Atuarfia, indtil 9.klasse.

- Jeg var 15 år, da jeg rejste til Upernavik for at færdiggøre folkeskolen. Selvom den første måned var hård, klarede jeg det ret godt. Også nok fordi, at Upernavik dengang lige havde fået deres egen hal. Jeg elskede at spille fodbold, fortæller han.

På den måde fik han venner, igennem fodbolden. Blandt andre dem, han plejede at spille mod i Tasiusaqs årlige turneringer.

Planen var at når Nukappi Kristiansen blev færdig med folkeskolen skulle han rejse hjem til Tasiusaq og blive fanger.

Men fremtiden bød på noget andet. Han ville koncentrere sig om sporten. Derfor tog Nukappi Kristiansen sammen med flere drengekammerater på en efterskole i Qaqortoq, der havde en god idrætslinje, efter endt folkeskole. Drengegruppen blev godkendt og de flyttede til Sydgrønland. Dette var i 2008.

- Vi gik i skole og dyrkede meget sport. Jeg elskede det. Det var lige noget for mig, siger han.

Nukappi Kristiansen har altid været villig til at prøve noget andet, og udfordre sig selv personligt, derfor valgte han også fårehold som praktikplads i Kangerluarsorujuk.

- Der var vi, en bunke nordgrønlandske drenge, der levede fåreholderlivet i Sydgrønland i tre uger. Nuan! Jeg elskede det, fortæller Nukappi Kristiansen.

Han blev færdig med efterskolen i 2009, så var han fri som en fugl og anede ikke, hvad var den næste skridt var. Ajunngilaq. Han ansøgte til gymnasiet i Aasiaat og Grønlands Maritime Center i Paamiut.

- Det blev GU. Så jeg var aasiammioq i tre år. Jeg dyrkede stadig meget sport, mest fodbold. Gymnasietiden var lidt udfordrende, jeg kæmpede virkelig til sidst for at blive student, fortæller han.

Der skete noget i det sidste gymnasieår, der ændrede hans hele fremtid. Nukappi Kristiansen mødte sit livs kærlighed, da han gik i 3.G.

- Hun gik på min klasse, vi havde aldrig rigtig snakket sammen i de første to år. Så forskellige er vi. Men der skete et eller andet lige, pludselig klikkede vi og har været sammen lige siden. Vi er gift i dag, smiler Nukappi Kristiansen.

Parret har i dag datteren Aia på syv år og de venter på endnu et lille familiemedlem, der bliver født i næste måned. Denne gang en dreng.

- Jeg har altid ønsket mig en søn, som jeg kan spille fodbold med. Jeg blev verdens gladeste mand, da jeg fik min datter. Nu har jeg snart to børn og vi er så klar, og glæder os rigtig meget til han kommer til verden, siger han.

Drømme på pause

Da Nukappi Kristiansen blev færdig med gymnasiet, ville han stadig udvikle sig i idrættens verden, derfor ville han uddanne sig på Aalborg Idrætsuniversitet. Bedre sagt end gjort. Han kunne ikke finde en kollegiebolig i Danmark, og blev nødt til at sætte drømmen på pause. Ajunngilaq, det skal nok løse sig, tænkte han.

- Min kæreste skulle flytte til Nuuk og gå på Handelsskolen og jeg tog med. Vores plan var groft sagt: Nuuk først, og så Aalborg. Da min kone blev færdig med handelsskolen, fandt jeg ud af, at adgangskravene til idrætsuniversitet var blevet ændret. Mit matematikniveau skulle strammes op, siger han.

Derfor flyttede parret til Sisimiut, så han kunne komme på et adgangskursus i matematik, fysik og kemi. De boede der i et år. I 2014 gik hans drøm endelig i opfyldelse, parret rejste til Aalborg og han begyndte at studere på Aalborgs idrætsuniversitet. Efter tre år på universitetet, blev konen gravid og Nukappi Kristiansen opfyldte endnu en drøm.

- Jeg har altid drømt om at være far. Altid. Jeg var på barsel i noget af tiden, derfor er min datter og jeg meget tætte, siger han.

Halvspontant besluttede parret sig for at flytte til Aasiaat og sætte deres uddannelser på pause i et år, for at være tættere på familien. Nukappi Kristiansen blev vikar i folkeskolen Gammeqarfik og fandt ud af noget, som han aldrig har forudset.

- Jeg fandt ud af, at jeg var god til at være lærer og at jeg faktisk rigtig godt kunne lide det, husker Nukappi Kristiansen.

Kursen ændrede sig og parret flyttede ikke tilbage til Danmark, men til Nuuk. Han skulle på seminaret og hun skulle på tolkeuddannelsen.

Fonden for Entreprenørskab

Mens Nukappi Kristiansen gik på seminaret, fik han et job i Fonden for Entreprenørskab Grønland (FFE Grønland), fonden der hjælper skoler og uddannelser med at få entreprenørskab ind i undervisningen.

Den lærerstuderende Nukappi, afholdt kurser for lærere fra hele kysten og han kunne mærke, at han havde en stor passion for det. Senere blev han tilbudt en stilling som konsulent i fonden. Det takkede han ja til.

- Da jeg var lærerstuderende, havde vi innovationsuger, og jeg blev helt fanget af emnet. For eksempel, da jeg var barn, kunne jeg ikke sidde stille i skolen og var ikke så meget til bøgerne. Jeg ville hellere bevæge mig. Når man arbejder med entreprenørskab er det meget vigtigt at arbejde ud fra barnets alder og kompetencer, forklarer Nukappi Kristiansen og uddyber:

- Jeg gik væk fra at være lærer, og er i stedet blevet en slags rådgiver for barnet, der selv skal komme op med en idé, og det er kun barnet, der har ejerskab til ideen. Det er ikke noget en lærer har skabt. Barnet skal selv bestemme, hvordan det vil arbejde med ideen. Det betyder rigtig meget for et barn, siger han.

I dag er Nukappi Kristiansen blevet regionsleder i FFE Grønland og det har han været i to år.

- Jeg har arbejdet alene i halvandet år, derfor er jeg meget glad for, at jeg lige har fået en kollega. Lige nu er vi i fuld gang med at arbejde på den næste konkurrence, der bliver holdt i november. Vi glæder os rigtig meget, fortæller han.

Nukappi Kristiansen elsker at gå på jagt.

- Og jeg vil stadig være fanger, når jeg bliver stor, siger han.