I over 40 år har Ellen K. Frederiksen været lærer og
fåreholderkone i Qassiarsuk. Til
oktober går hun på på pension, og
i den forbindelse har hun tænkt over, hvordan hun vil bruge sin nyvundne
tid.
- Når man går på pension, tænker man naturligvis
over, hvad man vil bruge tiden på, og for mig var det vigtigt at finde noget,
jeg virkelig brænder for, siger
Ellen K. Frederiksen.
I over 40 år har Ellen K. Frederiksen været lærer og
fåreholderkone i Qassiarsuk. Til
oktober går hun på på pension, og
i den forbindelse har hun tænkt over, hvordan hun vil bruge sin nyvundne
tid.
- Når man går på pension, tænker man naturligvis
over, hvad man vil bruge tiden på, og for mig var det vigtigt at finde noget,
jeg virkelig brænder for, siger
Ellen K. Frederiksen.
Valget er
faldet på en af Ellen K.
Frederiksens hobbyer: at
strikke og filte, og i oktober vil hun åbne et nyt uldstudie
på hendes farm i Qassiarsuk. Fra
sommeren 2025 vil det også være muligt at komme til uld-workshops på farmen. En aktivitet, der er blevet mulig med støtte fra
Lindblad Artisan Vendor Fund, der i
sidste uge med ekspeditionsskib ankom til Qassiarsuk for at aflevere udstyr til
Ellen K. Frederiksen.
- Vi opdagede, at uldproduktionen i Sydgrønland
har været i dvale på grund af manglende relevant udstyr. Desuden fandt vi ud
af, at hele 23.000 tons uld brændes hvert år i Grønland. Så vi spurgte Ellen,
hvad vi kunne gøre for at hjælpe med at genoplive produktionen, fortalte
Alexandra Daley-Clark, der er leder
for bæredygtighedsinitiativer ved Lindblad Expeditions, under en reception i Qassiarsuk i sidste
uge.
Det er første gang, at fonden bliver anvendt i Arktis.
Udvikler
vandrehjemmet
Ud over at være
lærer og fåreholderkone driver Ellen K. Frederiksen også en bed and breakfast,
Illunnguujuk, som er indrettet i en gammel bondegård på fåreholderstedet. Ellen
K. Frederiksen vil fortsætte med at tage imod gæster og turister, og som noget
nyt planlægger hun at kombinere vandrehjemmet med strikkeferier. Hun er derfor
i dialog med et rejsebureau i Sverige om at arrangere ture med fokus på
strikning.
- Jeg
stopper ikke med min bed and breakfast, og nu hvor jeg vil fokusere mere på uld
og strikning, vil jeg gerne tiltrække turister, der er interesserede i
strikning og i at opleve fåreholdersteder i Sydgrønland, siger Ellen K.
Frederiksen.
- Der
er flere skibe, der sejler rundt med strikkere, og jeg har talt med nogle, der
gerne vil komme og bo i vandrehjemmet og få en ferie ud af det. Det er mit
ønske for fremtiden, at det skal udvikles mere, tilføjer hun.
Ulden er
vigtig
Qassiarsuk har
for nylig fejret sit 100-års jubilæum, hvor grundlæggerne og de første
fåreholdere i Grønland efter vikingerne, Ortooraq og Tiipaaraq Frederiksen,
blev hyldet ved en stor fest.
- Når
vi ser 100 år tilbage, fyldes vores lokalsamfund med stolthed. Vi har udviklet
fåreholdet, som ikke kun har overlevet, men også har givet os en stærk følelse
af identitet og fællesskab. Det er blevet en del af vores kultur, som vi ønsker
at give videre til kommende generationer. Vi kigger derfor både tilbage med
stolthed og fremad med optimisme, siger Ellen K. Frederiksen.
Derfor ærgrer det hende, at ulden i Sydgrønland ikke bliver
udnyttet til fyldest.
- Fåreholderstederne
bærer på så meget historie, hvor ulden spillede en central rolle i den måde,
man levede på. Derfor gør det ondt, at vi i dag bare brænder vores uld. For at
undgå det og i stedet skabe noget bæredygtigt, vil jeg gerne bidrage til at
udnytte den bedre, siger hun.
Flere arbejder
sammen
Ellen K.
Frederiksen planlægger at arrangere workshops om spinding og vævning i
samarbejde med andre uldarbejdere fra Sydgrønland. Ideen til at udvikle
uldproduktionen i regionen opstod sidste år, da folk fra Lindblad Expeditions
var på besøg hos Ellen K. Frederiksen til kaffemik.
- Jeg
havde allerede talt med nogle kvinder her i Grønland om at holde workshops.
Magga Karlsen, som er professionel væver og tekstilkunstner, har rådgivet os
omkring udstyr, og jeg har talt med nogle, der spinder, for at finde ud af,
hvordan vi bedst kan organisere det hele, siger Ellen K. Frederiksen.
Initiativet
handler om at fejre lokalt håndværk og fremme kollektiv bæredygtighed og
kreativt udtryk gennem arbejdet med uld, fortæller den snart pensionerede
skolelærer.
- Fra
sweatre til tæpper, der har beskyttet os gennem kolde vintre, er uld en del af
vores identitet.
- Nu
har vi mulighed for at videreudvikle både vores identitet og udnyttelsen af
ulden. Ved at investere i udstyr investerer vi også i vores lokalsamfund. Det
er en måde at genoplive en gammel praksis på for dem, der bor her, men også for
dem, der besøger os og ønsker at lære om vores kultur, siger Ellen K.
Frederiksen.
