Parnaq Hammond Iversen ønsker at bruge hiphop som ordbog, for at bevare det grønlandske sprog. I dette interview fortæller hun om sine oplevelser om at være landets første kvindelige rapper.
Parnaq Hammond Iversen regnes for at være den første kvindelige rapper i Grønland. Hun er ved at tage en bachelor i oversættelse og tolkning fra llisimatusarfik.Foto: Privat
Queen P. Arktisk version af Pam Grier. Dronningen
af rap. Parnaq har mange kaldenavne.
Nok på grund af hendes unapologetic (uundskyldende,
red.) tekster, der er hudløst ærlige og modige.
Queen P. Arktisk version af Pam Grier. Dronningen
af rap. Parnaq har mange kaldenavne.
Annonce
Nok på grund af hendes unapologetic (uundskyldende,
red.) tekster, der er hudløst ærlige og modige.
Parnaq taler hårdt og direkte til lytterne gennem
sin musik og har en kritisk tilgang til grønlændere, danskere og det
grønlandske samfund.
Parnaq Hammond Iversen regnes for at være den
første kvindelige rapper i Grønland.
Hun har blandt andet udgivet singlen ”Old School
Native” sammen med canadieren R. Katokra og singlen ”Ningiu Freestyle”.
Hendes interesse for hiphop startede allerede fra
barnsben i Ilulissat, hvor hun blev født og voksede op.
Omringet af cement i boligblokkene ”blokkit
qaqortut” i Ilulissat og med Lil’Kim og Foxy Brown på ghettoblasteren, begyndte
Parnaq så småt at skrive tekster uvidende om, at hun om nogle år vil bane vejen
for mange kvinder i den mandsdominerede musikverden.
Parnaq skrev historie, da hun var på scenen til årets sidste koncert i kulturhuset Katuaq sidste år i december. Hun var nemlig den allerførste grønlandske kvindelig rapper, der gav en koncert nogensinde.Foto: Privat
- Det var nogle gange hårdt at vokse op i
betonjunglen, for eksempel med de sociale problemer, der var. Hiphop var en
perfekt flugt for mig, hvor jeg bare kunne tænde for musikken og tale sjælen
ud, fortæller Parnaq Hammond Iversen, der er 30 år, til AG.
For hendes interesse og motivation til at være i
musikkens verden, har kunstneren Pilu Lynge haft en markant rolle.
- Det var
første gang nogensinde, jeg så en grønlandsk kvinde, der selv spillede guitar
og sang. Jeg blev så glad og fik gåsehud, fordi hun var så modig. Det var der
min motivation til at udgive noget selv blussede op, fortæller Parnaq Hammond
Iversen.
Hun vil bruge sin musik til at bevare det
grønlandske sprog, hvor hun ved hjælp af genren hiphop, vil udødeliggøre
sproget og de grønlandske fortællinger.
- At bruge genren hiphop, som en ordbog, så man
kan blive klogere på vores sprog bare ved at lytte til musikken, end at bladre
i en ordbog. Fordi det grønlandske sprog samt ordsprog skal bevares og det er
utroligt hvor dybt, vores sprog er, siger hun.
Ikke for sarte sjæle
Parnaq skrev historie, da hun var på scenen til årets
sidste koncert i kulturhuset Katuaq sidste år i december.
Hun var nemlig den allerførste grønlandske kvindelig
rapper, der gav en koncert nogensinde.
- Det var ikke for sarte sjæle, siger hun om
koncerten.
Parnaq fortæller at, hun har fået voldsom kritik
fra folk, fordi hun er kvinde.
- Jeg har fået voldstrusler fra mænd. De nedgjorde
mig, fordi jeg var kvinde og som de siger: ”kvinder rapper ikke”. Der har været
flere, der gjorde grin med mig, både verbalt på gaden og via de sociale medier,
fortæller Parnaq.
Hendes oplevelser var så voldsomme, at hun følte,
hun blev nødt til at fortælle koncertarrangørerne om sine trusler, lige inden
årets sidste koncert fandt sted.
- Arrangørerne tog rigtig godt imod mig. De
sørgerede for, at jeg skulle være tryg og kunne performe i ro og mag. Fordi jeg
følte, at jeg hele tiden skulle kigge tilbage over skulderen, hvis jeg ikke
sagde noget til arrangørerne, siger hun og tilføjer:
- Dette ville ikke ske for mænd. Det er anderledes,
når man er kvinde. Mændene oplever noget helt anderledes, mens mit nervesystem
var i alarmberedskab hele tiden, fortæller Parnaq.
Heldigvis fylder de positive reaktioner mest hos
hende.
- Jeg vil ikke spilde min tid på de negative
reaktioner. Det var en god koncert for mig og jeg havde det fantastisk, selvom
jeg faldt på scenen, griner hun.
- Da jeg var færdig med koncerten, bemærkede jeg,
at der var mange kvinder, der var meget glade og sagde at nu var der endelig en
kvindelig rapper på scenen. Det var en fantastisk stemning, og jeg elskede det,
fortæller Parnaq.
Inuit excellence
Parnaq løfter en smule sløret for sin musikalske
fremtid. Hun er i skrivende stund i gang med et samarbejde med en anden
canadier, Timothy Kowcharlie aka.
YskTuna.
- Da singlen ”Old School Native” blev udgivet, var
det første gang i Grønlands musikhistorie, at der var sådan et samarbejde mellem
hiphop-artister. Og nu er jeg også i gang med at lave musik med en anden
canadier, fortæller Parnaq.
Hun ønsker også at samarbejde med en kvindelig
rapper, der er grønlandsk. Hvis de findes.
- Det er meget besværligt at finde én, siger hun.
Derfor har hun et budskab til dem, der vil bevæge
sig ud i hiphoppens verden.
- Jeg håber, der vil være flere fra nu af, der vil
stå frem. Især kvinder. Tidspunktet er aldrig rigtig, gør det nu, fordi vi ved
ikke, hvad der kan ske i morgen. Bare vær opmærksom på, at der vil være nogen,
der vil nedgøre dig. Skide være med dem, de kommer ikke til at betale din
husleje, siger hun.
Parnaq mener, at hvis man skal slå dig ud som
rapper, og især hvis man er kvinde, skal man være forberedt på positive og
negative reaktioner fra lytterne.
- Ikke alle vil kunne lide dig, fortæller Parnaq.
- Vi grønlændere skal se os selv som forbilleder
og stoppe med at være negative overfor hinanden. Man kan sige vi har vores helt
egen ”inuit excellence” mellem os, fortæller Parnaq.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.