Den danske selvforståelse bør udfordres

Den danske stat og kryolitselskabet i Danmark har i årene fra 1854 og frem til 1990 omsat for, hvad der i dag svarer til 400 milliarder kroner fra kryolitminen i Ivittuut, og samme beløb, 400 milliarder kroner, har det amerikanske selskab Pennsalt omsat ved at købe rå kryolit og solgt det videre til andre selskaber i USA.

Sådan lyder resultatet fra dokumentarfilmen ”Orsugiak – Grønlands Hvide Guld”, der havde verdenspremiere i Katuaq lørdag den 8. februar og premiere på DR og på KNR søndag den 9. februar.

- Det økonomiske dilemma er vigtig at undersøge. Denne film viser en systematik i den kolonisering, der har været. Der er sket 135 års udtræk af værdier fra Grønland, og det er sket bevidst, med åbne øjne og planlagt, siger dokumentarist Claus Pilehave, der står bag dokumentarfilmen.

- Vi kan se kryolitten som et prisme for at forstå dansk kolonisering af Grønland, fordi det også viser, at Danmark havde økonomiske motiver som kolonimagt, som man prøver at underspille i den generelle fortælling. Men det er også en historie om, hvilke konsekvenser, det har for lokalsamfundet. Så på den måde kan man se rigtig mange aspekter af kolonihistorie gennem denne sten, siger Lektor Naja Dyrendom Graugaard, der også forsker i den koloniale relation mellem Grønland og Danmark.

I filmen ses hun sammen med researcher og bachelor i historie, Marie-Louise Skov Jensen, som undersøger Kryolitselskabets regnskaber i Rigsarkivet i et forsøg på at finde ud af, hvor meget kryolitten egentlig har været værd.

Danmark har været noget særligt som kolonimagt

Dokumentaren indledes med et citat fra den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen fra 2008, hvor han blandt andet sagde, at Danmark hverken har undertrykt eller udsultet det grønlandske samfund, men at Danmark har været generøs og ydet kontant støtte til at udvikle Grønland til i dag at være et moderne velfærdssamfund, og at danskere absolut ikke har noget at skamme sig over i forhold til Grønland. 

Denne selvforståelse bør udfordres, mener filmfolkene, og henviser til danskernes holdninger til Grønland i den offentlig debat, der ofte falder på økonomi, hvor bloktilskuddet fylder meget, og hvor Grønland bliver betragtet som en udgift.

- Jeg mener, at opfattelsen af Grønland som ene og alene en økonomisk byrde fylder meget i den kollektive bevidsthed og debatten i Danmark. Der hersker en forståelse af, at Danmark har været en særlig gavmild kolonimagt, og jeg håber, at filmen kan pille ved det narrativ og skabe nogle flere nuancer i den offentlige samtale.

- Skulle Danmark virkelig være den eneste kolonimagt i verden, der ikke har haft en økonomisk interesse i dens koloniale relation? Selvfølgelig har Danmark også haft økonomiske motiver, og selvfølgelig er de økonomiske gevinster ikke kun gået fra Danmark til Grønland, men også den anden vej, siger Marie-Louise Skov Jensen.

De danske økonomer Torben M. Andersen og Kjeld Møller Pedersen har kritiseret filmen for ikke at være tydelig nok omkring, at omsætningstallene for kryolit, der i dag ville svare til 400 milliarder kroner, ikke siger noget om fortjenesten eller den samfundsmæssige værdiskabelse.

Dokumentaristerne fortæller, at der tidligere er lavet virksomhedsøkonomiske analyser af overskuddet fra kryolithandlen, men at der ikke er lavet samfundsøkonomiske analyser, der tager højde for, at den økonomiske aktivitet omkring kryolithandlen alene er fundet sted i Danmark og ikke i Grønland. 

- Der er før lavet virksomhedsøkonomiske analyser af kryolitselskabets årlige overskud inden for en afgrænset periode, hvor produktionsomkostninger, lønninger m.m. er trukket fra, siger Marie- Louise Skov Jensen.

- Men som lektor i økonomi, Lise Lyck, fortæller i filmen, så tager en sådan driftsøkonomisk analyse ikke højde for, at alle de udgifter selskabet har haft, kun har afholdt økonomiske aktiviteter i det danske samfund og ikke i det grønlandske samfund, siger instruktør, Claus Pilehave.

- Der er skrevet en afhandling om kryolitselskaberne fra 1847- 1990’erne med masser af tabeller over køb, skibe der er sejlet afsted med kryolit, afgifter til staten, driftsoverskud, det samlede overskud og udbytte, men ikke den samlede omsætning, fortæller Claus Pilehave.

Flere måder at se det på

Dokumentaristerne mener, at der også er behov for at diskutere og forstå den økonomiske historie i en kolonial kontekst.

- Lige nu pågår der en diskussion blandt økonomer verden over, som handler om, hvordan man bedst kan opgøre kolonimagters økonomiske gevinster fra deres kolonier. Der er ikke enighed om svaret, men vi mener, at det er en vigtig og relevant diskussion, og derfor har vi også disse uenigheder med i dokumentaren, siger Claus Pilehave.

- Lektor i økonomi Lise Lyck og professor i økonomi Arindam Banerjee mener for eksempel, at det er mest relevant at kigge på omsætningen, uden at fratrække omkostninger. Det er fordi, at alle de udgifter, der er gået til lønninger og indkøb, sker i Danmark og kommer Danmark til gode ved at skabe økonomiske aktiviteter dér og ikke i Grønland. Så på den måde kan man også se på det som, at man trækker noget ud fra et territorium og tager det over til Danmark.

- Men det kræver jo en anden måde at se økonomien på. Torben M. Andersen mener, at ressourcerenten er den bedste måde at opgøre den gevinst, som Danmark har fået ud af kryolitten, og at omsætningen udelukkende fortæller noget om, hvad der er langet over disken. Så det er jo det, vi blandt andet gerne vil vise i dokumentaren. 

- Vi konkluderer i vores film, at der er omsat for, hvad der ville svare til 400 milliarder kroner i dag, og at økonomer ser på omsætningstallene på forskellige måder, siger Claus Pilehave.