Da Grønland fik sin egen hær

Det vakte betydelig opsigt, da den grønlandske hær i maj 2004 rykkede ind på den lille plads foran landsbiblioteket i Nuuk.

Her var der stillet et militærtelt op – og kunstnerne Inuk Silis Høegh og Asmund Havsteen-Mikkelsen forklædt som generalmajor Kaali Kristiansen og oberstløjtnant Karius Kristiansen begyndte at hverve medlemmer til den grønlandske hær.

Hvis man meldte sig under fanerne – og det var der nogle, der gjorde - var belønningen en skål suuasat.

Happeningen – for det var naturligvis en happening – fik mange til at trække på smilebåndet, men var også tankevækkende. For hvad ville der ske, hvis nu et selvstændigt Grønland en gang i fremtiden selv skulle stå for forsvaret?

Stort anlagt happening

Optrinnet i Nuuk var det første element i kunstprojektet Melting Barricades, der fortsatte med en udstilling på USK i juni samt en udstilling på Nordatlantens Brygge i København, hvor Inuk Silis Høegh og Asmund Havsteen-Mikkelsen lavede en ny happening, som simulerede en grønlandsk invasion af Danmark.

Spørgsmålet er blevet superaktuelt nu godt 20 år efter, hvor Grønlands sikkerhedspolitiske position er kommet på forsiderne i verdenspressen.

- Den havde vi ikke lige set komme, siger Inuk Silis Høegh til Sermitsiaq.

- Vi vidste godt, at debatten om det Grønlandske folks ønske om selvstændighed, og hvilke værdier det skal bygges på, ikke ville blive afsluttet lige foreløbigt. Vi vidste også, at det at manipulere med verdensopinionen fortsat vil være en afgørende del af udøvelsen af politisk, økonomisk og militær magt mellem store og små stater.

- Men det er kommet bag på selv de mest garvede diplomater og politikere, at USA, der siden 2.Verdenskrig har stået som garant for international stabilitet i den vestlige verden og inden for NATO, pludselig gør krav på Grønland.

- Så nej, tanken om at USA skulle kunne finde på at bruge militær og økonomisk magt for at indlemme Grønland i det amerikanske territorium, havde vi ikke set komme.

Stor gennemslagskraft

Melting Barricades, der sidste år blev købt af Nuuk Kunstmuseum, havde stor gennemslagskraft tilbage i 2004. Projektet kom på forsiden af både Sermitsiaq og AG – og det blev også til omtale i danske medier som Berlingske Tidende og DR.

Udstillingsplakaten var et Danmarkskort med indlandsis og grønlandske stednavne. som viser et Danmark med stednavne, som det kunne se ud, hvis nu magtforholdet mellem de to lande var omvendt. For eksempel er Jylland omdøbt til Hans Enoksens Land - akkurat som der i Grønland findes både Staunings Alper og Kong Christian X Land.

Mange af de grønlandske stednavne er hentet under bæltestedet - og grønlandsk-kyndige kan få lang tid til at gå med at kigge på kortet, der sprudler af god værkstedshumor. For eksempel er Tirstrup Lufthavn benævnt Utsussua Mittarfeqarfiit.

- Danmarkskortet opstod som udstillingsplakat, så danskerne kunne få en fornemmelse af, hvad det vil sige når en fremmed magt kommer og giver ens land og natur nye navne, fortæller Asmund Havsteen-Mikkelsen.

- Danmarkskortet er blevet brugt i utallige sammenhænge – fra frimærker, plakater, bogforsider, magasiner, til opgaver i gymnasiet og på universitetet.

Vigtig humor

- Humoren var en vigtig del af projektet. Udover at være en trojansk hest til at snige alvoren ind bag beskuerens facade, var latteren med til at gøre magten lille. Det var en form for empowerment (evnen til at få kontrol over og tage ansvaret for sit eget liv og sin situation, red), fordi nu stod grønlændere i København og grinede af Danmark, mens danskerne ikke forstod hvorfor. Magtforholdet og fremmedgørelsen blev vendt om.

- Udstillingen på Nordatlantens Brygge i august 2004 kom hurtigt i stand efter hvervekampagnen og udstillingen i Nuuk, men vi valgte at vinkle den mere målrettet som en grønlandsk besættelse af Danmark. Der var både en del værker, som blev vist igen, og så nye ideer, blandt andet et vagttårn, hvorfra vi holdt åbningstalen, og i havnen sejlede en soldat i kajak med en maskinpistol rundt.

- Til åbningen kørte vi i en pansret mandskabsvogn rundt i Københavns indre by og forbi Christiansborg, hvor vi annoncerede den grønlandske besættelse på både grønlandsk og engelsk.

- Udstillingsrummet blev omdannet til en blanding mellem en bunker, kommandocentral og politisk tænketank, hvor vi viste de militære angrebsplaner, propagandamateriale og hvervekampagner, samt havde et specialdesignet grønlandsk torturkammer.

- Grundlæggende har Melting Barricades sat nogle idéer og tanker i gang, og gjort det muligt at starte en samtale om hvad grønlandsk selvstændighed kan betyde, hvordan Grønland vil være i verden, hvilke værdier vil det bygge sin selvstændighed på?

Inspirerede hinanden

Makkerparret Inuk Silis Høegh (filminstruktur) og Asmund Havsteen-Mikkelsen (billedkunstner) mødte hinanden til åbningen af Nordatlantens Brygge i 2003.

- I løbet af vinteren mødtes vi og diskuterede muligheden af at lave et projekt sammen til 25-års jubilæet for Hjemmestyrets oprettelse i 1979. Lynhurtigt viste det sig, at vi var ret gode til at inspirere hinanden. Vi kom forskellige steder fra – filmverdenen og kunstverdenen – og bragte derfor også noget forskelligt ind i processen, forklarer Inuk Silis Høegh.

- I forbindelse med vores research omkring blev det antydet, at en stor udfordring for grønlandsk selvstændighed var forsvaret af de territoriale grænser. 56.000 mennesker, der skal forsvare verdens største ø.

- En grønlandsk hær måtte være løsningen! Vi brugte den militære ramme som en platform for at diskutere hvilke værdier Grønland ville bidrage med og forsvare i en globaliseret verden – og så udviklede det sig derfra. Det var vildt sjovt, fordi vi smurte et tykt lag af ironi på alt hvad vi lavede.

Melting Barricades var et stort projekt, som kostede mange penge.

- Vi søgte en masse fonde med fokus på Grønland og det nordiske fællesskab og fik faktisk fra de fleste. Det gav startkapitalen til at indkøbe alle rekvisitterne, men efterhånden voksede projektet mere og mere – og vi fik brug for mere støtte. Her var grønlandske fonde rigtig gode til at reagere hurtigt på vores ansøgninger. Derudover fik vi utrolig meget hjælp fra sponsorer både i Nuuk og i København, og alle er nævnt på Danmarkskortet – de har fået opkaldt en fjord, et bjerg eller en bygd efter sig, forklarer de to kunstnere.

- Melting Barricades har også haft et liv i kunstverdenen efterfølgende. Det blev vist på Living Art Museum i Island i forbindelse med Re-Thinking Nordic Colonialism og på Henie Onsted Konstcenter i Norge i 2005. Derefter blev det løbende vist og præsenteret i forskellige sammenhænge, blandt andet en propagandakonference i Tallin i 2014, på Museet for Samtidskunst i Roskilde i 2017, og i 2022 på Kunsthal Charlottenborg i forbindelse med New Red Orders udstilling.

- I 2024 blev propagandavideoerne og Danmarkskortet vist som en del af udstillingen med Pia Arke på John Hansard Gallery i Southampton, så projektet har haft en lang levetid helt frem til i dag, hvor det direkte taler ind i den geopolitiske konflikt med USA og Trump.

- Måske USA skal befries fra sig selv? Et par isbjerge på toppen af det hvide hus ville sikkert gøre godt, slutter Inuk Silis Høegh.