Chefredaktøren anbefaler: Rustne tønder er kulturminder

Stop op og tænk jer godt om, før bulldozerne går i gang, advarer fagfolk fra Grønlands Nationalmuseum.

Gamle olietønder og rustne bygninger er vigtige kulturminder, som fortæller spændende historie om 2. Verdenskrig og de amerikanske baser i Grønland.

Advarslen kommer lige nu, fordi arbejdet med at rydde op efter det amerikanske militær snart går i gang.

I årevis har det været en betændt politisk sag, som Kim Kielsen gang på gang har rejst over for den danske regering. Men på sidste års rigsmøde blev formanden for Naalakkersuisut enig med statsminister Lars Løkke Rasmussen om, at Danmark betaler for at rydde op i metalskrot og miljøfarligt affald på nogle af de forladte amerikanske baser.

Den danske regering har bevilget 180 millioner kr. til oprydningsarbejdet. Der er nedsat en grønlandsk-dansk styregruppe af embedsmænd, som er på trapperne med en plan for arbejdet.

- Vi skal være færdig hurtigst muligt. Vi er opmærksomme på, at eksperter fra Nationalmuseet skal inddrages. Der er på nuværende tidspunkt drøftelser i styregruppen i forhold til at udarbejde en plan for, hvordan vi kommer i gang med oprydningerne særligt i Ikateq og Marraq. Det har stort politisk fokus, at de miljømæssige ting skal gøres ordentligt, siger departementschef Mette Skarregaard fra Departementet for Natur- og Miljø.

Ikkateq og Marraq

Men før bulldoserne rykker ind, skal fagfolk fra Grønlands Nationalmuseum undersøge de to lokaliteter, som i første omgang er udpeget til at blive ryddet op.

Det drejer sig om den tidligere amerikanske militærbase i Østgrønland, Bluie Two East, i Ikateq ved Tasiilaq, hvor der ifølge Mette Skarregaard formodes at ligge op mod 100.000 rustne olietønder. Derudover skal der ryddes op ved den tidligere amerikanske landingsbane i Marraq syd for Nuuk.

Meget af den politiske ballade har i årevis drejet sig om oprydning af radioaktivt affald ved Pituffik.

Men den aftale, som formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen, indgik i januar omfatter udtrykkeligt ikke Camp Century og Pituffik. Heller ikke Grønnedal.

Den fokuserer i første omgang på Ikateq og Marraq.

Vigtige mindesmærker

Det er planen, at to museumsinspektører fra Grønlands Nationalmuseum går i gang med at undersøge og registrere den amerikanske militærbase i Marraq allerede i næste måned.

- Mange mennesker betragter de gamle amerikanske baser som grimme med alle deres rustne olietønder. Men det er vigtigt at huske på, at de fortæller en vigtig historie om 2. Verdenskrig og USA’s tilstedeværelse i Grønland. De rustne bygninger og olietønderne har ligget der i årevis og er blevet en del af kulturlandskabet. Når de er forsvundet, er de væk for evigt, siger arkæolog Hans Harmsen fra Nationalmuseet.

Ikke kun lossepladser

Hans Harmsen minder om, at de amerikanske baser i Grønland er en meget vigtig del af den moderne historie. Landingsbanerne var nemlig vigtige trædesten i luftbroen over Atlanten og nøglen til, at det lykkedes de allierede at knække Hitler til sidst.

- De gamle amerikanske baser er ikke bare lossepladser. De er mindesmærker, som fortæller en vigtig del af moderne grønlandsk historie, siger Hans Harmsen, som advarer mod blot at fjerne alt fra Ikkateq og Marraq og kun betragte det som gammelt, rustent skrot.

Souschef på Grønlands Nationalmuseum, Bo Albrechtsen, kalder også de amerikanske baser for vigtig kulturarv.

- Det er ikke kun rustne tønder og forladte bygninger. Det er et kulturlandskab skabt af mennesker, som det er afgørende at dokumentere og bevare. Vi bør udpege nogle monumenter som vidnesbyrd om, at der her har foregået amerikansk aktivitet. Det er vigtige minder fra den moderne historie. På samme måde som de tyske bunkers langs den jyske vestkyst, som heller ikke er specielt smukke at se på, siger Bo Albrechtsen.

Amerikanske blomster

Arkitekt Inge Bisgaard fra Nationalmuseet minder om, at mange turistaktører bruger Ikkateq som udflugtsmål.

- De rustne tønder ved Ikkateq er blevet kaldt American Flowers. De ligner land art. Selvom mange synes, de er grimme, fortæller de om en vigtig del af vores historie, som turister og vi selv kan læse i landskabet.

Mette Skarregaard siger, at det centrale miljømæssigt er at få sikret en ordentlig oprydning og håndtering af eventuelt forurenede områder.

- Der er indgået en politisk aftale om, at man skal rydde op. Det er nu op til styregruppen at få gennemført opgaven, herunder at sikre, at vi får inddraget eksperter fra Nationalmuseet, siger Mette Skarregaard.

Du kan få digital adgang til hele avisen AG herunder:

AG Uge 22 2018

Klik her for at læse