Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Ingen sørgesange til dansemik
Søren Lange var kun 12 år gammel, da han bedyrede, at han ville være en berømt sanger. Musikken er da også blevet en stor del af hans liv. Nu forbereder Asuki en ny udgivelse.
- Jeg tror ikke, at sange bare kommer lige pludseligt. Vores hjerne opbevarer små klip i længere tid, som senere udvikler sig til en hel sang.
Annonce
Ordene kommer fra 64-årige Søren Lange fra Qasigiannguit, der i over fire årtier har været forsanger og sangskriver hos gruppen Asuki. Og han har været produktiv i mange år og udgav sammen med Asuki første kassettebånd i 1985 gennem daværende Qilaat Music.
Kendetegnet for deres musik er tempofyldte sange med muntre tekster, hvor ulykkelig kærlighed og andre problemer ligger fjernt fra teksternes indhold.
- Mine første tekster fra dengang, jeg var omkring 18-19 år, handlede om følelser. Men så blev vi enige om, at vi er en gruppe, der spiller til dansemik. Folk kommer til dansemik for at have det sjovt. Det forekommer derfor upassende at spille sange med ulykkelige tekster. Det vil blot reducere den gode stemning. Det er derfor, vores tekster er, som de er, fortæller Søren Lange, skrev sin første grønlandske tekst omkring 1973.
Han har sammen med sine venner spillet som mange andre grupper dengang covernumre med engelske tekster.
- Jeg tror heller ikke, at vores takt var særlig god dengang, tilføjer han.
Han har boet i Qasigiannguit det meste af sit liv. Der har han boet lige bortset fra skoleophold i Nuuk, hvor han tog folkeskolens afgangseksamen. Han har også boet i Ikast i forbindelse med sin uddannelse indenfor kontor og handel.
Høj musik til kirkegængere
Han er den ældste af tre søskende. Faren var fanger Jonas Lange, moren Augusta Lange, der arbejdede som ufaglært.
- Jeg blev sendt til Danmark ligesom mange andre børn i 1968 på et års skoleophold. Jeg kunne ikke forstå dansk på det tidspunkt. Jeg kunne læse dansk, men forstod ikke indholdet af, hvad jeg læste. Men jeg lærte noget dansk i løbet af mit ophold, fortæller Søren Lange, som i øvrigt kun har få erindringer fra sin opvækst.
- Jeg husker desværre ikke så meget fra min tidlige barndom. Men nogle af de få minder, jeg kan huske er, at der var godt gang i fiskeriet efter rejer. Der kom en del rejekuttere til Qasigiannguit om sommeren og landede deres fangster til byens rejefabrik. Jeg kan huske, at vi ofte var nede på havnen og kiggede på rejekuttere, og nogen gang tog vi nogle rejer og spiste dem rå, fortæller Søren Lange.
Han husker også at rejefiskernes bifangst af små hellefisk kom slædehundeejere til gode. Hundeejere havde på forhånd aftaler om at få et par sække små hellefisk til deres hunde.
Søren Lange’s drøm om at blive musikere kom på et tidligt tidspunkt.
- Det må have være omkring 1967, hvor jeg sagde til min mor at jeg gerne vil være berømt musiker, siger han med et smil.
De startede som nævnt med at spille covernumre og havde heller ikke den bedste takt i starten.
- Jeg kan huske, at vi tog til det gamle forsamlingshus i Qasigiannguit en søndag formiddag. Og da gudstjenesten sluttede spillede vi ret højt. Men vi kunne godt fornemme, at det ikke var pænt overfor kirkegængerne, og vi gjorde det ikke igen, fortæller Søren Lange.
Han gik ikke i gang med at læse videre med det samme efter folkeskoleeksamen, som han tog i Nuuk. I stedet rejste han hjem til Qasigiannguit.
- Min bedstefar fra min mors side, Julius Olsvig, havde en butik, hvor jeg begyndte at hjælpe til ret tidligt. Jeg blev blandt andet lært op i at sætte prismærker på varerne og hjalp til med forskellige ting som arbejdsmand, fortæller Søren Lange, der senere fik arbejde som telefonmontør hos GTO.
- Jeg ville egentlig gerne tage uddannelse som elektriker. Men så tænkte jeg, at det kunne tages på et senere tidspunkt og tog grunduddannelsen i hk i Ikast Handelsskole fra 1978 og blev ansat i kommunekontoret i Qasigiannguit. Jeg har også være ansat i KNI og Tele Post inden jeg igen blev ansat i kommunen. Nu er jeg leder af filialen i Kommune Qeqertalik. Stillingen bliver ellers kaldt bychef, men den klinger ikke godt i mine ører, fortæller Søren Lange.
Han har haft tæt samarbejde Daniel Petersen gennem mange år og sang sammen med ham i gruppen Asuki.
- Jeg skrev mange tekster i årene 1983-84 og det resulterede med at vi udgav vores første kassette i 1985, fortæller Søren Lange.
Begge ben på jorden
Det blev til tre kassetteudgivelser gennem Qilaat Music i rap. Men de to første udgivelser er ikke længere tilgængelige – de er udsolgt. Gruppen har holdt lavt profil i nogle perioder og gik atter i studiet i 2001 – denne gang hos Atlantic Music. Udgivelsen ’Aqagumitaava’ blev en vaskeægte landeplage og solgte 5.000 eksemplarer i løbet af kort tid, hvilket er ret usædvanligt for grønlandske udgivelser.
- Det kom også bag på os. Men så satte vi os ned og blev enige om: Nu bliver vi formentlig ret kendte. Men der er ingen, der må miste jordforbindelsen. Vi giver derfor koncerter til børn uden at kræve mere i honorar, når vi er i andre byer for at spille. Gruppen fungerer også godt og vi har det sjovt sammen, når vi er ud og spille, fortæller Søren Lange.
Gruppen har nu nye medlemmer. Søren Langes sønner Malik og Kuluk Lange er med i gruppen sammen med Hans Grønvold og Peter Rosbach. De var atter samlet i Nuuk fredag den 1. marts, hvor de gav koncert sammen med Qarsoq, der også har eksisteret i over 40 år.
- Men vi bor i forskellige byer og øver derfor kun sjældent sammen. Men vi har alle sammen indspilninger af den musik, vi spiller og øver hver for sig, når vi skal give koncerter. Og selvom jeg har spillet i mange år, så føler jeg stadig spænding, før vi går på scenen. Men det er selvfølgelig nemmest, når vi som gruppe har forberedt os godt, siger Søren Lange.
Han runder 65 år i år, men det afholder ham ikke fra at synge ofte i flere timer til deres koncerter.
- Vores børn har skænket os 10 børnebørn. Det er faktisk meget hyggeligt at synge sammen med børnene. Jeg spiller og synger nogen gang rejepillernes folkesange. Jeg holder stemmen ved lige på den måde og samværet med børnebørn på den måde er også med til at motivere til at fortsætter med at spille og synge, siger Søren Lange.
Det er ikke alle tekster og melodier på Asukis repertoir han har skrevet. Sangen ’Kiatoq ikaarutitsiarlinga’, der er åbningsnummeret til deres koncerter er et godt eksempel.
- Jeg har haft mange gode samtaler med afdøde Villads Villadsen. Han gav mig en dag teksten ’Kiatoq ikaarutitsiarlinga’, som han havde skrevet med skrivemaskine. Han bad mig om at skrive en melodi til teksten og gav et par ord med på vejen: Nu har jeg skrevet en ungdommelig tekst. Det vil være godt hvis du kan give den en ungdommelig melodi, fortæller Søren Lange om tilblivelsen af den kendte sang.
- Der var også engang, hvor jeg spillede starten til en ny melodi på keyboardet hjemme hos os. Jeg troede, at min kone sov i sofaen indtil hun sagde: Hvad er det? Prøv lige at spille den igen, fortæller han om ’Ila qiimmallak’, der altid løfter stemningen til deres koncerterne, som de efterhånden har givet i alle byer undtagen Ittoqqortoormiit og Paamiut.
Nu er de i gang med at forberede en ny udgivelsen, som de vil kalde ’Nutaat pisoqqat’ (på dansk: gamle men nye). Det bliver en udgivelse med blanding af ældre sange og nye som de endnu ikke har udgivet.
- Vores to første udgivelser er som nævnt ikke længere tilgængelige. Vi har derfor valgt at genindspille nogle sange fra de to udgivelser, siger Søren Lange, men kan ikke nævne udgivelsesdato på nuværende tidspunkt.
Nu er gruppen spredt igen i medlemmernes respektive hjembyer i Qasigiannguit, Ilulissat og Nuuk.
- Nu bruger vi computerprogrammet Logic til at arbejde med vores kommende udgivelse, selvom vi bor i forskellige byer, slutter Søren Lange.
Køb avisen AG her: