Cheeky blev forelsket i Grønland

Sacha Malinský, også kendt som Cheeky, har lige siden barnsben kendt til grønlandsk kultur. I dette interview fortæller graffitikunstneren om sin opvækst på Christiania, uddannelserne og løfter sløret en smule for sin kommende udstilling i Katuaq

Sacha Malinský, også kendt som Cheeky, har lige siden barnsben kendt til grønlandsk kultur.
Offentliggjort

Åbensindet. Sød og down to earth. Det er det indtryk, jeg får, da jeg møder Sacha Malinský, der har kunstnernavnet Cheeky, i Inuk Hostels. Området, der er omgivet af fjelde og en fantastisk udsigt over Labradorhavet.

Cheeky er kunstneren, der i sommer stod for udsmykningen af Stjerneskibet midt i Christiania. Hendes værker kan også ses flere steder på kysten herhjemme. For eksempel narhvalerne med skriften ”Piginnaanerarpuli” i børnehaven i Tasiilaq. Den farverige store vingeskulptur på Kommuneqarfik Sermersooq og murværket af de tre søstre, der symboliserer Canada, Grønland og Alaska, i Nutaraq i Sisimiut.

Åbensindet. Sød og down to earth. Det er det indtryk, jeg får, da jeg møder Sacha Malinský, der har kunstnernavnet Cheeky, i Inuk Hostels. Området, der er omgivet af fjelde og en fantastisk udsigt over Labradorhavet.

Cheeky er kunstneren, der i sommer stod for udsmykningen af Stjerneskibet midt i Christiania. Hendes værker kan også ses flere steder på kysten herhjemme. For eksempel narhvalerne med skriften ”Piginnaanerarpuli” i børnehaven i Tasiilaq. Den farverige store vingeskulptur på Kommuneqarfik Sermersooq og murværket af de tre søstre, der symboliserer Canada, Grønland og Alaska, i Nutaraq i Sisimiut.

Nu er hun i gang med et vigtigt projekt om usynligt handicap, som vil blive udstillet i kulturhuset Katuaq i Nuuk. Mere om det senere. Lad os først lære Cheeky bedre at kende.

Cheeky har malet murværker i USA, Asien, Europa, og udsmykket ved forskellige festivaler som Roskilde Festival, Scandinavian Reggae Festival og Meeting of Styles.

Hun blev født den 12. juli – for 39 år siden - i 1985.

- Jeg er vokset op i Christiania. For os børn var det meget magisk, fordi der skete så mange vilde ting, for eksempel så er det måske ikke alle børn, der oplever at man vågner op én morgen, og der står et æsel i ens have. Det hele var eventyragtigt, fordi der var så mange forskellige mennesker, det var meget farverigt, fortæller Cheeky.

Hendes forældre, Ulla Malinský og Lars El-Azem gik fra hinanden få måneder før hendes fødsel.

- Jeg har oprindeligt et arabisk efternavn, både min mors og fars side er blandet etnisk, siger hun.

Cheekys morfar er tjekkisk. Ifølge hende flygtede han fra Tjekkiet, da han var trykker og lavede propagandaplakater, derfor var kommunisterne efter ham. Efter en lang rejse endte han i den franske Fremmedlegion, hvor var han i krig. Her begyndte han at skrive breve med Cheekys mormor på esperanto, som er et kunstsprog. De skrev sammen i syv år inden de mødte hinanden i København og blev gift.

- Min far flyttede ind på Christiania i 1974, og det første sted han boede, var Stjerneskibet. Det er også derfor, det har betydet så meget for mig at udsmykke det. Han var den første af mine forældre, der flyttede ind på Christiania, og så mødte de hinanden, fortæller Cheeky.

Lige inden hun blev født flyttede faren til Christianshavn. - De har altid boet lige ved siden af hinanden, det har derfor været nemt for os børn, på det punkt, husker Cheeky, der har en storebror, som hun er vokset op med. Da hun var 16 år fik hun en lillebror fra sin fars side.

Frihed og Marvel

Cheekys kunstneriske stil, der til dels er præget af graffitikulturen og hiphopmiljøet udviklede sig, da hun var lille.

- Jeg er vild med tegneserier, og jeg voksede op med tegneserier. Min mor havde skyskrabere af tegneserier, alt fra Marvel til Robert Crumb og alle de fine franske. Det har sat et stort præg på min tegnestil, fortæller hun.

- Jeg er vild med tegneserier, og jeg voksede op med tegneserier. Min mor havde skyskrabere af tegneserier, alt fra Marvel til Robert Crumb og alle de fine franske. Det har sat stort præg på min tegnestil, fortæller Cheeky.

Selvom en opvækst på Christiania bød på meget frihed og et stort fællesskab, var der også en bagside. - Vi har set nogle ting, vi ikke skulle som børn, men i forhold til den enorme kærlighed, vi har fået, har det fyldt så lidt. For os børn var det meget frit. Der var ikke biler på Christiania, så vi kunne lege over det hele. De fleste kendte hinanden, så alle passede på hinanden. Det er også meget det, jeg kan relatere til her i Grønland. Det har været meget frihed under opsyn, fortæller hun.

Cheeky gik i folkeskolen på Christianshavns Skole. Den var lidt mere rå dengang med ødelagte trapper, men hun elskede det.

- Der var en hel anden sjæl dengang. Vi var meget tætte i klassen, og jeg elskede at gå i folkeskolen, husker hun.

Cheekys klasselærer havde fanget, at hun var kreativ og god til at booste hende. - Jeg fik lov til at gå amok med at tegne, når vi skulle aflevere opgaver. Jeg fik også ballade nogle gange, fordi jeg sad og tegnede i timerne. Jeg har nogle ret sjove portrætter med min matematiklærer, der står og skælder ud, griner hun.

Cheekys kreative side har altid været der, også fordi hun blev motiveret af sin familie, som er kunstnerisk på både morens og farens side.

Som små introducerede hendes storebror Tinny Malinský hende for graffiti, og lærte hende at kigge efter graffiti når de kørte langs motorvejen.

Udover at tegne, legede hun med sine venner og var generelt meget ude.

- Vi fjollede, og gik eller cyklede rundt på eventyr. Jeg elskede det. Jeg gik også meget til svømning, tegning og teater, husker Cheeky.

Hun fik sin første Grønlandsoplevelse, da hun var ti år. Hendes mors veninde kom hjem fra landet i nord og havde gaver med.

Cheeky står bag sommerens udsmykning af Stjerneskibet midt i Christiania.

- Min relation til Grønland blev der sået frø til, da jeg var lille. Vi havde grønlandske familievenner og jeg kan huske, da min mors rigtig gode veninde kom hjem fra Grønland, så havde hun harer med, som hun selv havde skudt. Hun havde også grønlandske øreringe med. Jeg har dem stadigvæk i dag. De betyder meget for mig, fortæller Cheeky.

Graffitimiljøet

I det sidste folkeskoleår, mistede hun sin mor. Det vendte op og ned på alt, især da de var meget tætte.

- Min storebror og jeg klarede os godt, fordi vi havde et stærkt netværk af familie og venner. Af alt det, vi allerede havde oplevet, gjorde det os endnu stærkere. Vores mor havde enormt meget kærlighed og god energi i sig. Hun gav så meget, nærmest for en hel livstid, at jeg og min storebror stadigvæk har det. På den måde, så er hun her stadigvæk, fortæller Cheeky.

Efter folkeskole begyndte hun på sin gymnasiale uddannelse også på Christianshavn. - Som man siger, havde jeg Christianshavnersyndromet, griner hun.

Gymnasiet var egentlig bare noget, som skulle overstås. Et redskab til at nå sit mål. Sit kreative mål. Derfor kørte hun bare sit eget og dyrkede det, der interesserede hende: hiphop, vennerne og at male.

I 2004 fik hun sin studenterhue og begyndte på forskellige jobs, lige inden hun gik på Kunsthøjskolen i Holbæk og derefter på Teknisk Skole i København i 2007.

Cheeky og æslet i familiens have i Christiania.

- Det er det bedste springbræt for kreative unge, for at finde ud af hvad man ville. Jeg kom ind på trykkeri, maleri, digital design, siger hun.

I mellemtiden kom hun ind i graffiti- og hiphopmiljøet i København, som stadig har stor indflydelse i hendes kunst.

- I 90-erne fangede graffiti mig ikke. Det jeg så på Christianshavn var meget heavy-metal med Metallica og Pantera. Lidt ligesom opgangene her, som jeg elsker den dag i dag. Men da jeg kom ind i graffitimiljøet og rent faktisk blev præsenteret for, hvor mange forskellige stile, der er og oplevede tegneserieuniverset, gik det lige i mit hjerte. Vi klikkede, husker Cheeky.

Sidenhen har Cheeky malet murværker i USA, Asien, Europa og udsmykket ved forskellige festivaler som Roskilde Festival, Scandinavian Reggae Festival og den internationale graffitifestival Meeting of Styles.

Den første udstilling

I 2008 kom Cheeky ind på Det Kongelige Akademis Designskole i København. Her rejst hun frem og tilbage fra Danmark til Australien, hvor hun var udvekslingsstuderende på flere semestre ved Swinburne University of Technology.

- På det tidspunkt blev jeg meget kunstnerisk aktiv i Melbourne. Murværkerne og graffiti var meget mere anerkendt som fin kunst, end i Danmark på det tidspunkt. En drøm blev opfyldt, da havde jeg min første soloudstilling i 2012 i Australien, fortæller hun. Australien banede også vejen til Grønland. - Da jeg gik på universitet i Australien, havde vi fem uger til at lave et projekt. Jeg lavede en bog med Native American-myter. Til mit afgangsprojekt ved Designskolen i København 2014, var det egentlig meningen, at jeg skulle til USA og selv samle materiale ind, fortæller Cheeky. Men der skete noget andet. - Der var noget i mit hoved, der sagde: Hvorfor gør du det ikke i Grønland? Det her kan bruges som undervisningsmateriale i skolerne i Danmark, fordi der er brug for information, forklarer hun.

I stedet for at tage til USA i en kold januar tog hun derfor til Grønland og blev mødt af kulden i Kangerlussuaq.

Cheeky sammen kæresten Jonas Nilsson, der er musiker.

- Det var helt fantastisk! Kærlighed ved første blik. Jeg blev mødt med kærlighed, og den var gengældt. Jeg startede i Nuuk og boede i blok 15. Så tog jeg til Ilulissat og Narsarsuaq, fortæller hun.

Afgangsprojektet tog en anden drejning.

- Den blev til en bog med myter fortalt af børn. Børnene var også med til at præge, hvordan bogen skulle illustreres, så jeg var mere en kanal end et centrum. Alt er ligesom sket naturligt, jeg har altid fulgt mit hjerte, som i sin tid ledte mig til Grønland, husker Cheeky. Senere blev hun kontaktet og spurgt, om hun ville holde workshop i Sisimiut i 2014. - Det var en drøm, at komme dertil. At arbejde med alle de fantastiske unge. Efter workshoppen begyndte jeg selv at søge fonde og holdte charity events. Så på den måde blev jeg ved med at holde workshops i Sisimiut. Det gjorde jeg helt til 2018, fortæller hun.

Da hun mødte sin kæreste, musikeren Jonas Nilsson i 2019, begyndte hun at lave kunst og workshops i Nuuk, hvor hun bor i dag.

I 2020 blev Nuuk mere farverig efter at Cheeky på eget initiativ, søgte økonomisk støtte til at holde masterclass, så en håndfuld lokale kunstnere kunne male murværker rundt omkring på byens gavle.

I skrivende stund er Cheeky i fuld gang med at lave en kunstudstilling, der vil finde sted i Katuaq i september næste måned.

- Den kommer til at handle om alle de gode ting om ADHD. Fordi det mangler, det siger jeg i forhold til, at der er så mange børn og unge her, som har ADHD, og der er så mange gode ting ved det, som ikke får opmærksomhed. Det vil jeg prøve at vise i mine værker. Det er vigtigt for mig, også at bruge min kunst til at løfte, fortæller hun.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS