Boogie-woogie med Pussycats
Pussycat og Juaaka indtog Katuaq. Det fik gang i kulturhuset
Lørdag 9. juni var der velbesøgt koncert i Katuaq i Nuuk, hvor mindst 500 glade publikummer fik en glad oplevelse i Katuaqs foyer.
Tonny Willé med det borgerlige navn Antonia Johanna Cornelia Kowalczyk gav sammen med to juhuu-piger, hvoraf den ene var hendes datter, en koncert med en masse af Pussycats numre. Musikken var playback, sangen var live, og publikum sang med på det hele, især numrene "Missisippi" og "Georgia" fik publikum helt op på mærkerne.
Juaaka med band afsluttede, og selv om nogen af dem, som var der til første koncert var gået, så var der en kanon stemning under Juaakas koncert, der blve danset i foyerén, og feststemte koncertdeltagere dannede boogie-woogie-kæde rundt i foyerén. Også under denne koncert sang publikum med på alle numrene, og Juaaka fik ikke lov at afslutte koncerten, før han gav det meget populære nummer “Lis Mari”.