Kulturarv
Bonderuiner indstillet til at komme på FN-liste
Kulturminister Bertel Haarder har underskrevet nominering af de sydgrønlandske bonderuiner
Kulturminister Bertel Haarder (V) underskrev mandag nomineringen af de sydgrønlandske bonderuiner til FN-organisationen UNESCO's verdensarvsliste.
Det oplyser Grønlands Nationalmuseum Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu på museets Facebook-side.
Med i processen
Museumsinspektørerne Christian Koch Madsen, Inge Bisgaard og Mikkel Myrup fra Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu har været med til at udarbejde nomineringsgrundlaget.
Bondekulturer
Området er valgt ud, fordi det i mere end 600 år har været grundlaget for livskraftige bondekulturer med internationale forbindelser til både Nordamerika, Norden og Europa.
Isfjorden er på
I forvejen er Ilulissat Isfjord på verdensarvslisten. Det skete i juli 2004.
Læs også: Jagtområder skal på Unesco-liste