Birdie fra Sisimiut

Modig. Nede på jorden og ikke bange for at sige sin mening. Det er det indtryk, jeg får, da jeg møder Berda Larsen. Alias Birdie. Sådan kender folk hende bedst. Vi er ved udkanten af Nuuk. Vi sidder på en grøn bænk og nyder den halvvarme friske luft. Havet er blikstille, solen skinner og den kridhvide sne har dækket Store Malene, som et gigantisk tæppe. Her er vanvittigt smukt. Det er Birdies yndlingssted. Det er her hun er, når hun vil koble af fra den travle omverden. Berda Larsen spiller Karina i den aktuelle spillefilm ”Kalak”, der havde verdenspremiere for to uger siden. Det hele startede lidt spøjst.

- En kvinde spurgte mig engang under en filmfestival i Nuuk, om jeg havde læst Kim Leines bog ”Kalak”, og hvad jeg syntes om den. Jeg svarede meget hurtigt, at jeg smed bogen på væggen og aldrig rørte den igen, fortæller hun.

Kvinden, der spurgte viste senere at være Isabella Eklöf. Instruktøren af filmen ”Kalak”.

- Det grinede vi meget af senere, smiler hun.

Tilbage til Berda Larsen.

Sisimiormioq

Hun er Sisimiormioq. Født i 1994.

- Min mor opdragede mine to søstre og jeg alene. Vi var kun kvinder, siger hun og tænder en cigaret.

Hendes mor Malina Larsen, er pensioneret lærer. Hun er Berdas mor og far, som hun selv siger det.

- Jeg har ikke manglet en far som sådan. Det er mere folk, der kommer med  bemærkninger: Hvor er din far? Har du ikke en far? Det giver mig ikke rigtig noget, fortæller hun.

Birdie er den mellemste i søskendeflokken. Hun tilbragte det meste af tiden med sin lillesøster. De havde ikke alverdens legetøj, derfor brugte de fantasien meget, hvor alt er grænseløst.

- Nogle gange var fantasien, det eneste vi havde. Vi imiterede videnskabsprogrammet for børn, ”Lille nørd”, vi lavede huler af sofahynder og lavede hjemmelavede raketter, fortæller hun.

Minderne giver hende røde kinder og hendes øjne stråler bag de runde Ray Ban-solbriller. Senere i teenageårene fandt Birdie ud af, at hun havde flere søskende fra sin biologiske fars side.

Sikkert ’den gode pige’

Berda Larsen gennemførte hele folkeskolen på ”Minngortuunnguup Atuarfia” og fordi hendes mor er lærer, blev hun opfattet som ’lærerens datter’. En titel, der kom med forventninger. De voksne mente, at hun sikkert var ’den gode pige’. Den artige af dem alle. 

- Det var jeg absolut ikke. Lidt, men nej, fastslår hun.

 At komme op og slås med drengene og blive sendt til rektors kontor skete lidt for ofte.

- Der foregik meget mobning. Når jeg selv blev mobbet, var jeg god til at ignorere det, men når mine venner eller søstre blev drillet, blev jeg provokeret. Jeg modsiger dem, og det har resulteret i, at jeg kom meget op at slås med mange drenge og jeg bliver sendt til rektoren, siger Birdie.

Da hun var 12 år, fik hun sit første job som avisbud. Hun har arbejdet lige siden. Som 14-årig var hun stædig nok til at få job som tjener i en restaurant.

- Det var en følelse af, at se en forælder og man forstår, at hun også har brug for støtte rent økonomisk, så kommer lysten til at arbejde, siger hun.

Efter endt folkeskole tog hun et sabbatår, og tog efterfølgende den gymnasiale uddannelse i Sisimiut.

Derefter arbejdede Berda Larsen lidt med turisme, inden hun gik ind i filmverdenen. Det er her hendes store passion er. Det er i den verden, hvor hun kan arbejde kreativt, og det er her hun kan udtrykke sine følelser.

- Jeg kan huske, da jeg var barn og vi så film med mor og mine søstre, at jeg sagde til dem, hvordan filmen ville slutte, selvom jeg ikke havde set filmen endnu. Min interesse startede allerede der, siger Birdie.

Først troede hun, at film kun kunne være én ting. Indtil hun blev introduceret for kortfilm, musikvideoer og andre filmgenrer. Lige pludselig var det en udfordring for hende og hun blev helt opslugt.

Kursen var sat. Det var der, hun skulle være.

- Normalt er jeg ikke skuespiller, jeg laver som reel mere instruktør- og manuskriptarbejde, fortæller hun.

Kalak

Der var en særlig grund til, at Berda Larsen valgt at takke ja til rollen som Karina i filmen ”Kalak”, som er baseret på den dansk-norske Kim Leines stærkt anmelderroste erindringsroman og selvbiografi af samme navn. Bogen vakte stor opmærksomhed med dens rystende beskrivelser af et liv med incest, misbrug og mødet med den grønlandske kultur og befolkning.

- Hvis jeg skal blive en god instruktør eller skrive et godt manuskript, bliver jeg nødt til at lære og forstå, hvordan det er at stå foran kameraet. Hvad føler skuespillerne? Hvad er udfordrende? Jeg ved godt, at jeg kan studere film i Danmark, men jeg vil ikke forlade Grønland, derfor bliver jeg nødt til at ’lave’ min egen lille uddannelse og udnytte alle mine muligheder her i landet, fortæller Berda Larsen.

Rollen som Karina er hendes første store rolle i en film, og det tog noget tid at vænne sig til kovendingen.

- For eksempel er vi her i Grønland meget gode til at hjælpe hinanden, uanset om man er instruktør, runner eller skuespiller. I et samarbejde med danskere, er det meget: Det her er din funktion og det er kun den, du skal koncentrer dig om, siger hun.

Derfor tog det noget tid for hende at vænne sig til den ’nye’ arbejdsmåde.

- At jeg i deres øjne ikke skulle blande mig eller hjælpe udenfor mit område. Det var underligt at komme ind, kun få lavet makeup, være på settet og sige replikker. Tassa, siger Berda Larsen.

Spejler sig i Karina

Berda Larsens rolle i ”Kalak” er hovedpersonens Jans elskerinde. En ung kølig pige, som Jan behandlede dårligt. Der er en scene i filmen, som portrætterer Birdies rolle spot on.

- Min far misbrugte mig, da jeg var dreng. Det har jeg aldrig fortalt nogen, siger Jan til Karina.

- Er det din undskyldning for at behandle folk dårligt? Jeg er da også blevet voldtaget og misbrugt. Hvad er det, der gør dig så speciel, svarer Berda Larsens karakter, Karina, uimponeret.

Hun fastholder sit kølige blik på ham og beder ham skride, fordi hun skal tidligt op i morgen. Berda Larsen fortæller, at hun spejler sig meget i hende.

- Karina har dysfunktionelle sider, men samtidig har hun en tendens til, at det hele skal retfærdiggøres. Da jeg spillede den rolle, var jeg nået til det punkt i mit eget liv, hvor jeg var i ro med mig selv, men fordi hendes rolle havde så meget vrede og aggression, var det svært for mig at give slip på den vrede, når jeg fik fri, fortæller Berda Larsen.

Til hendes held er hendes forlovede Salik Gudmundsen Lennert, en uddannet skuespiller.

- Han støttede mig meget og lærte mig at give slip på rollen, når jeg kom hjem, siger Berda Larsen.

Hun kunne godt lide at være foran kameraet, selvom aldrig havde troet, hun skulle være skuespiller. Og der er noget, som Berda Larsen ikke skal spise mere af i den nærmeste fremtid. Spandauer.

- Vi havde en scene, vi tog om og om igen, hvor vi spiser det. Den dag i dag holder jeg mig fra det, fordi jeg blev overmæt af det. Det værste var, at scenen blev klippet væk, så den kom aldrig med, griner hun.

Berda Larsen elskede sit skuespillerjob og er åben for andre fremtidige muligheder indenfor skuespillet, hvis det præsenterer sig igen. Ellers har hun det rart med manuskriptskrivningen for tiden.