Årshoroskop for 2025

Offentliggjort

Vædderen (21.03 – 19.04) 

Kærlighed

Vædderen (21.03 – 19.04) 

Kærlighed

Romantik og glæden ved sig selv vil være svær at finde i marts. Det er ikke et godt tidspunkt at tilmelde sig en datingside eller tage på en første date. Et etableret forhold kan blive problematisk, når du skændes med din partner og finder fejl ved dig selv. Den bedste måned at møde din sjæleven, blive forlovet eller gift (eller tage på ferie med din kæreste) er maj, hvor kærlighedshungrende væddere vil føle sig friske.

Karriere

De mest gunstige datoer for opfindsomme ideer, der fører til succes, er 4.-5. april og 12. august. Heldet kommer gennem gåpåmod og masser af udholdenhed. Jo hårdere du arbejder, jo heldigere vil du være! Men vær opmærksom på, at det ikke er et passende tidspunkt at låne eller låne penge ud, købe en bolig eller starte egen virksomhed. Dine nøgleord er tålmodighed og agtpågivenhed.

Helbred og livsstil

Du kan forvente et år med justeringer, tilbagevendinger og revurderinger, der fører til store forandringer, især hvad angår sundhed, fysisk og mental fremtoning og egne projekter. Undgå at tage vigtige, langsigtede beslutninger i januar, februar og marts.

Tyren (20.04 – 21.05)

Kærlighed

Du kan forvente noget af en rutsjebanetur i 2025. Marts bliver en tumultarisk måned, hvor det bliver vanskeligt at få balancen mellem at være single eller i et forhold. Nogle optimistiske tyre vil opleve et gammelt romantisk forhold, men vil du virkelig rejse ned ad den stenede vej igen? Maj og juni er de bedste måneder til at genoplive et træt gammelt forhold eller starte en ny lovende romantisk affære.

Karriere

Økonomien kan være usikker. Et klogt træk ville være at gemme penge, når det går godt, så du er dækket, når pengestrømmen er lav. Fra den 10. juni og fremefter har du held i kommunikation, uddannelse, sociale medier og forbindelser med dine naboer. Så begynd at tage del i dit lokalsamfund her og nu. Undgå dog at låne penge, købe et hus eller starte egen virksomhed fra den 10.-19. november.

Helbred og livsstil

Bliv ved med at udforske og vokse i spændende nye retninger. Det er tid til at komme i kontakt din indre muse og udvide din bekendtskabskreds. Jo mere du blander dig med inspirerende mennesker, jo mere kreativ vil du føle dig. De bedste måneder til at skabe noget kreativt bliver maj, juni og oktober. Korte rejser, enten rundt i landet eller til nabolande, bør foretages mellem 10. juni og 31. december.

Tvillingen (22.05 – 21.06)

Kærlighed

Er du single, bør du undgå at blive involveret i en romance på arbejdspladsen i marts og april. Er du i et forhold, kan du føle, at det går i stå eller endda tilbage i marts/april. Masser af tålmodighed og forståelse vil få tingene tilbage på solid grund. Så stiger tempoet i maj og juni, som er det perfekte tidspunkt at tage på en romantisk ferie med din partner. Er du single uden held? Maj, juni, oktober og december er de bedste måneder til at lede efter varig kærlighed, især med en vægt eller en skytte.

Karriere

Du får et skud selvtillid og optimisme mellem 1. januar og 9. juni, især hvad angår egne projekter. Herefter hænger økonomi og held sammen fra den 10. juni og frem, så forvent et løft på din banksaldo via en lønforhøjelse, bonus, gave eller ekstra forretning. Enhver medvind vil ikke vare længe, hvis du ikke forvalter den klogt gennem stram styring af budget og forbrug.

Helbred og livsstil

I marts og september må du forvente drama på arbejde og i hjemmet, mens du foretager et stort karrieretræk eller omorganiserer dit hjemmeliv. Så forbered dig på en ujævn, spændende tur, hvor der bliver rystet op i dit udseende, personlige liv og dine nære forhold! Du skal ikke bekymre dig om, hvad andre mennesker tænker - det er tid til at være den autentiske dig, når du udtrykker dit sande jeg og forsøger at gøre ting på nye måder.

Krebsen (22.06 – 22.07)

Kærlighed

Forvent et par bump på vejen, især hvis du arbejder eller rejser med din kæreste. Er du single, så undgå at blive medlem af en datingside eller tage på en første date i marts og april. Vær i stedet tålmodig og vent. De bedste måneder for forelskelse, forlovelser og bryllupsklokker er maj, juni og oktober. Og husk at banke rusten af dine kommunikationsevner mellem 19.-30. november.

Karriere

Sørg for at få udført alt det hårde arbejde, der kræves, så du kan drage fordel af held og lykke, når det kommer til dig. Dit motto for 2025 er ”Forberedelse + mulighed = succes.” Vær ekstra tålmodig og flittig med økonomien fra den 18. juli til den 11. august. Den bedste periode for økonomisk vækst og beslutninger om din forretning er fra 26. august til 18. september.

Helbred og livsstil

Fra 1. januar til 9. juni kommer lykken, selvom du holder dig rolig og centreret i din hyggelige hule via regelmæssig meditation og afslapning. Du skal hvile dig i anden halvdel af året, hvilket vil sætte skub på din energi og velstand – plus give dig tro på at forfølge dine mål med ekstra passion og entusiasme. September, oktober og december er de bedste måneder til at få et nyt, spændende arbejde, en stor aftale i hus, rejse til et særligt sted eller gøre en drøm til virkelighed.

Løven (23.07 – 22.08)

Kærlighed

Er du single, er perioden fra den 30. marts til den 7. april ikke et godt tidspunkt at blive medlem af en datingside, gå på en første date, acceptere et frieri eller blive gift. De bedste måneder til at lede efter din sjæleven og fejre kærligheden er maj og september. Vær ikke bleg for at promovere dine positive egenskaber. Hvis du ikke elsker og respekterer dig selv, hvorfor skulle nogen andre gøre det? Er du i parhold, er maj og juni fantastiske måneder til at bringe mere sjov, fantasi og eventyr ind i forholdet.

Karriere

Forvent økonomiske op- og nedture, hvilket vil kunne ses på din kontantbeholdning. Tingene ser særligt komplicerede ud i marts og april, hvor saldo på din bankkonto kommer under pres. Så sørg for at planlægge omhyggeligt og forberede dig på et beskedent forbrug i år. Det bedste tidspunkt for en økonomisk genstart er 21.-22. september.

Helbred og livsstil

Føler du dig som en kat på et varmt bliktag? Du vil føle dig rastløs i 2025, og rejsegenet vækker din vandrelyst. De bedste måneder at rejse til eksotiske, fjerne steder er maj og juni, men undgå store ferier eller vigtige forretningsrejser i marts. Så det er tid til seriøst at overveje: "Hvad er mine langsigtede mål?"

Jomfruen (23.08 – 22.09)

Kærlighed

2025 handler om at balancere mellem at være et selvstændigt individ og håndtere succesfulde relationer, mellem personlige grænser og deling, mellem at give og tage. De bedste tidspunkter at tilmelde sig en datingside, gå på en første date, forelske sig eller blive gift er midten af juni til midten af juli, september og oktober. Og den værste periode er fra den 15. marts til den 7. april. Er du i forhold er 2025 året, hvor dit partnerskab går ind i en spændende fase. I har meget at lære af hinanden, når I udforsker nye horisonter sammen.

Karriere

Den heldigste måned på arbejdet er maj, hvor mulighederne kommer og som især involverer dit job, dine kolleger og kunder. En pludselig, solid økonomisk mulighed kunne dukke op i august. Bare sørg for, at du er klar, villig og i stand til at udnytte heldet, når det kommer. I usikre økonomiske tider vil jomfruen med det økonomiske overblik finde ro i sindet via sparsommeligt forbrug, opsparing og bæredygtig livsstil.

Helbred og livsstil

De bedste måneder at rejse på er maj, juni og december. Særligt steder, hvor du kan fordybe dig i naturen med sund mad og masser af udendørs aktiviteter (som et kursted) appellerer. Når det kommer til forhold, arbejde og livsstilsvalg, skal du ikke bekymre dig om at begå fejl! Hvis du bliver ved med at vente på den ”perfekte mulighed”, vil den ”næsten perfekte mulighed” bare gå forbi dig.

Vægten (23.09 – 22.10) Kærlighed

Forvent, at et eksisterende problem forværres eller skabe en ny konflikt. Så undgå at foretage store romantiske træk i marts som at fri, blive gift eller indlede et brud. Er du single, vil enhver datingoplevelse i marts sandsynligvis være skuffende, og du skal muligvis kysse et par frøer, før du endelig finder din prins eller prinsesse! Hvis du er i forhold, er maj, september og oktober vidunderlige måneder at flygte på en weekendtur eller en kort ferie med din partner.

Karriere

I løbet af 2025 kan lykkens gudinde banke på din dør via en arbejdskollega, kunde, lærer, svigerfamilie eller en udlænding. Så hold øjne og ører åbne, især fra den 1. januar til den 7. juli, hvor en uventet økonomisk mulighed kan gå din vej. Men pas ekstra på med penge fra den 19.-30. november, og kloge vægte vil undgå at optage et lån, underskrive vigtige kontrakter og foretage store køb (som et hus eller en bil) i denne periode.

Helbred og livsstil

Det vil være et fint år at studere, udvide dit sind, udforske fremmede lande og eksperimentere med nye måder at gøre tingene på. Lær noget nyt eller rejs til et sted, du altid har drømt om at tage hen. Men prøv at være hjemme mellem den 10.-19. november og bevar din indre balance via regelmæssig yoga, meditation og afslapning.

Skorpionen (23.10 – 22.11)

Kærlighed

Forbered dig på nogle skænderier, som ryster op i dit kærlighedsforhold. Skorpioner, der er i forhold sammen, kan opleve dramatik mellem 27. marts og 13. april, da der bliver kastet lys på et frustrerende problem. Nøglen til et tilfredsstillende resultat er kompromis. Er du single, så forvent et par katastrofer, før du finder din drømmeelsker. Giv dog ikke op - hver skuffende dating fører dig tættere på din sjæleven.

Karriere

En generøs gave, heldig mulighed eller et økonomisk løft kan komme din vej mellem 1. januar og 9. juni. Når det kommer til at tage en større beslutning på arbejdet, så lyt til din indre stemme fra 12.-30. august. Det vil pege dig i den rigtige retning. I løbet af september, oktober og december vil du opleve, at venskab, held, rejser og forretning er forbundne. Så det er et godt tidspunkt at starte og promovere et lovende foretagende, især med en ven eller forretningspartner.

Helbred og livsstil

I 2025 vil der være fokus på din fysiske, mentale og åndelige tilstand. En frisk, disciplineret tilgang til din daglige kost, en ny form for motion og regelmæssig afslapning og meditation vil give de bedste resultater. Men du kommer op i tempo mellem 15. og 30. marts, hvor kloge skorpioner vil tage et værdsat, ambitiøst mål og omdanne det til en vellykket, langsigtet virkelighed.

Skytten (23.11 – 21.12)

Kærlighed

Er du i forhold, så planlæg et weekendophold eller en længere ferie med din kæreste, og gerne til et sted med en eksotisk, romantisk og eventyrlig stemning. Er du uheldig single, så vær opmærksom på en person, der ikke er din sædvanlige type, men som slår fødderne væk under dig især i marts eller sidst i august. Du kan også blive forelsket, mens du er på rejse med en person fra et andet land eller kultur.

Karriere

Pas på med dit forbrug under nytårsudsalget og undgå at foretage impulsive, dyre køb, som du senere fortryder. Økonomi og held hænger sammen fra den 10. juni og fremefter, så glæd dig til, at saldoen på din konto via en lønstigning, bonus, nyt og bedre arbejde, pensionsudbetaling eller ekstra forretningsaftale. Men vær opmærksom på indgående regninger og dit ugentlige budget mellem 10.-19. november.

Helbred og livsstil

Arbejde og huslige anliggender vil være hovedfokus, når du starter et nyt job, får en forfremmelse eller omstrukturerer din måde at bo på. I marts kunne du byde en vidunderlig ny ven velkommen i din verden. Til gengæld er det ikke et godt tidspunkt at tage på en dyr ferie eller forretningsrejse. Hvis du gør det, så forvent forvekslinger, forsinkelser og forstyrrelser undervejs. Maj, juni og oktober er de bedste måneder at rejse ud af landet på.

Stenbukken (22.12 – 19.01) Kærlighed

Fra 1. januar til 23. februar vil det kræve betydelige diplomatiske evner at få tingene tilbage på en jævn køl, især hvis du har sat arbejde før kærligheden. Er du single, så forvent tørke i dit datingliv i januar og februar, hvor romantiske udsigter er knapt så sigtbare. Men heldigvis tager tingene virkelig fart fra den 10. juni og fremefter, så anden halvdel af 2025 er et fantastisk tidspunkt at blive medlem af en datingside, forelske sig, fejre en forlovelse, blive gift eller forny dine bryllupsløfter.

Karriere

Der er godt nyt for din finansielle situation, der involverer investeringer, pension, skatter og økonomiske samarbejder – så længe du er ressourcestærk og vedtager en tålmodig, langsigtet strategi. Undgå at låne penge mellem 18. juli og 11. august. Din heldigste periode er midten til slutningen af august, hvor du kan få økonomisk gavn af en kollega, kunde eller et familiemedlem.

Helbred og livsstil

Dit hjem skal fikses, enten af dig selv eller håndværkere, da tingene slides eller går i stykker og skal repareres. Slutningen af marts er et godt tidspunkt at starte reparationer eller renoveringer på, og nogle Stenbukke vil endda flytte, købe fast ejendom eller bygge nyt omkring dette tidspunkt. Forvent også ekstra økonomiske og familiemæssige forpligtelser, hvad enten det er fra børn, børnebørn eller ældre familiemedlemmer. De bedste måneder at rejse på er juni og september.

Vandmanden (20.01 – 18.02)

Kærlighed

Er du i forhold, er maj og juni de bedste måneder til at forkæle din partner. Så planlæg noget lækkert dramatisk og superromantisk! Men det bliver svært at finde balancen mellem at være alene og i hyggeligt samvær fra den 18. juli til den 11. august. Er du single, bliver du højst sandsynligt ramt af Amors pil ud af det blå mellem den 7. juli og den 8. november. Så undgå – i mellemtiden – at være utålmodig og nøjes med næstbedste.

Karriere

Perioden fra 1. januar til 19. juni er et heldigt tidspunkt at sælge aktier eller fast ejendom, deltage i en konkurrence, købe en lottokupon, vinde på kasinoet eller starte et lukrativt projekt. Fra den 25. maj til den 1. september kan du mærke, at det økonomiske pres aftager. Men undgå at træffe vigtige økonomiske beslutninger, som at ansøge om et lån eller underskrive en kontrakt, fra den 30. marts til den 7. april.

Helbred og livsstil

Du skal være klar til en ny start og et indre skift. 2025 er et godt tidspunkt at gøre noget ved dit udseende, tænke på din krop, grave dybt følelsesmæssigt og åndeligt, afmontere det gamle og begynde at genopbygge det nye. Fra den 10. juni og året ud er der godt nyt hvad angår sundhed, arbejdsforhold og arbejdsglæde Det vil tiltrække positive mennesker og medføre nye venskaber.

Fisken (19.02 – 20.03)

Kærlighed

Forvent romantisk flygtighed i 2025. Er du fisk i et solidt forhold, kan du føle dig sikker, men er du i et knapt så solidt, kan du opleve et par stød på vejen eller måske opbrud. Prøv at introducér noget eventyr og spænding i parforholdet for at holde det friskt og interessant. Er du uheldig single, så er de bedste måneder at møde din sjæleven juni, begyndelsen af juli og oktober. Hold især øje med skorpioner og krebse!

Karriere

Økonomi bliver en stor faktor i 2025. Du vil få værdifulde lektioner i at være økonomisk organiseret, ansvarlig og sparsommelig. Det bedste tidspunkt at lave om på dit budget, starte en opsparingskonto, købe ejendom eller komme ind på aktiemarkedet er fra den 1. maj til den 5. juni. Og de værste måneder er marts og april. Det er et lovende år at købe eller sælge fast ejendom, og heldet kan muligvis gå din vej via et familiemedlem eller en nær ven.

Helbred og livsstil

Fra den 18. juli til den 11. august kan du føle dig usædvanligt træt og udkørt. Er du en opvakt fisk, vil du tage imod ny lærdom, spise sundt, spare på energi og få ekstra søvn i denne periode. Fra den 12. august og fremefter er det tid til at have det maksimalt sjovt, mens du udforsker spændende nye horisonter med familie og venner. Nyd det!

© Joanne Madeline Moore, Knight Features & Keesing.com

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS