Arnarulunnguaqs historie

100 året for den 5. Thuleekspedition, hvor Knud Rasmussen, Qaavigarsuaq, Miteq og Arnarulunnguaq tilbagelagde 18.000 kilometer på hundeslæde fra Grønland til Canadas arktiske landskab til det nordligste kyst i Alaska, hvor de udforskede både ukendte landområder og inuit, bliver nu markeret med en bogudgivelse og indvielse af et mindesmærke om den kvindelige deltager i ekspeditionen, Arnarulunnguaq.

“Uden dig var rejsen ikke fuldendt”, står der på selve mindesmærket, der blev afsløret lige inden præsentationen af selve bogen “Arnarulunnguaq”, som forfatter og arkæolog Pauline Knudsen har skrevet, foranledet af foreningen Arnarulunnguaq.

- Med udgivelsen af bogen vil vi vise Arnarulunnguaqs historiske betydning. Hidtil har man ikke givet inughuit og Arnarulunnguaq en særlig betydning i, at de har deltaget i den femte Thuleekspedition, og Arnarulunnguaqs rolle og viden har indtil nu heller ikke været værdsat, siger Pauline Knudsen.

Arnarulunnguaq var end en syerske

Forfatteren har gravet i Knud Rasmussens arkiver for at kunne skrive om Arnarulunnguaq, men der har kun været sparsomme oplysninger om Arnarulunnguaq. I Knud Rasmussens udgivelser er der sammenlagt en halv side om Arnarulunnguaq, og Arnarulunnguaq utrolige oplevelser i New York fyldte knap en side.

Tidskriftet Tidens Kvinder har udgivet artikler med 2-3 sider om Arnarulunnguaq, efter hendes ankomst til København.

- Det var sjældet at Knud Rasmussen nævnte hende i sine dagbøger. Generelt har man haft fokus på, at Arnarulunnguaq var syerske under slæderejsen, men hun var mere end det, siger Pauline Knudsen.

I begyndelsen af bogen fortælles der om hendes liv i Avanersuaq, og hvordan livet er i arktisk.

- De tidligere beretninger har som udgangspunkt fokuseret på at hun var syerske og kunne sy tøj, men har ikke fået hele mennesket med. Hun var et menneske, som var utrolig dygtig til at overleve i arktis, og som var en eventyrer. Ekspeditionsfolkene fik viden fra hende om livet i arktis, om hvordan man kører på dårlig is, om vejrforhold og det var vigtigt for ekspeditionen. Hun har givet indblik i inuit kvindernes forhold, for der var nogle ting, som var tabu for mænd, som hun har indsamlet, siger Pauline Knudsen.

- Jeg håber, at vi med udgivelsen af bogen og indvielsen af mindesmærket har beriget vores historie og kultur, siger Pauline Knudsen.

Det er ikke kun en hård rejse

Karo Thomsen Fleischer, der sammen med sin mand Uno Fleischer har fulgt sporene af Thuleekspeditionen med hundeslæde i 1990’erne har skrevet indledningen til bogen.

- Som mange andre henter jeg styrke fra Arnarulunnguaq. Hvis vi tænker på, at hun for 100 år siden var med på rejsen, så er der ikke sket grundlæggende forandringer i at køre med hundeslæde i arktis, også selvom der har været teknologisk udvikling. Under slæderejsen i det arktiske, hentede jeg også styrke fra Arnarulunnguaq, hvor jeg tænkte, at hvis de kan klare turen, så kan jeg også. Jeg fik styrke af at tænke på Arnarulunnguaq, siger Karo Thomsen Fleischer, der er en del af foreningen Arnarulunnguaq.

Foreningen Arnarulunnguaq består af formand Asii Chemnitz Narup, Tukummeq Qaavigaq, Mille Søvndahl Pedersen, Aviâja Lyberth Lennert, Jens Danielsen samt Aqqaluk Lynge. 

Bogen om Arnarulunnguaq er skrevet på grønlandsk og dansk af Pauline Knudsen, og oversat til engelsk af Aleqa Hammond. Landkortet over ekspeditionen er lavet af Jette Brandt, og bogen er illustreret af Nina Spore Kreutzmann. Digtet om Arnarulunnguaq, som er skrevet af Aqqaluk Lynge i 1978 er også med i bogen.