Arnanut
Arnanut sætter fokus på hemmeligheder
Der er hemmeligheder, der knytter gode venner sammen. Der er hemmeligheder, som tynger og ødelægger os. Og så er der hemmeligheder som vi skjuler, selv for os selv
Ifølge en dansk undersøgelse bærer hver femte person i Danmark rundt på en så alvorlig hemmelighed, at den vil ændre personens liv, hvis den kommer frem. Der findes ikke lignende undersøgelser i Grønland.
Arnanut, som netop er udkommet, har temaet 'hemmeligheder'.
Læs: Julie Rademacher blev døbt Pilunnguaq
Alle har en hemmelighed
- Det er et tema, vi har valgt, ikke for at underholde og løbe med sladder, men for at kigge nærmere på den mekanisme i os, som gør, at vi alle sammen bærer rundt på hemmeligheder, siger den ene af bladets redaktører Katja Vahl.
I bladet kan man blandt andet læse det stærke og ærlige interview med Ulla Janussen fra Ilulissat, som en dag måtte se sig selv i spejlet og indrømme over sig selv, at hun var fest-alkoholiker.
I dag har Ulla gennemført misbrugsbehandling og råder andre kvinder til at tage det skridt, der skal til for at bearbejde deres problemer.
Læs: Ung mand står frem efter seksuelt misbrug
Destruktive hemmeligheder
Psykolog Jonna Ketwa forklarer læserne om forskellen på gode hemmeligheder og destruktive hemmeligheder.
Læs også den stærke artikel af en anonym kvinde, der fortæller om en barndom og ungdom med druk, svigt og overgreb, og om hvordan det lykkedes hende at bryde fri og få 'puslespilsbrikkerne i hendes mørkeste hemmelighed til at falde på plads.'
Køb bladet ved at klikke på linket i bunden af denne artikel