- Det er virkelig
interessant og unikt i forhold til Grønlands indvandringshistorie.
Inspektør Hans Lange fra
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv lægger ikke skjul på sin glæde ved at kunne fortælle
om resultatet af sin felttur til Nordgrønland for et par uger siden.
- Det er virkelig
interessant og unikt i forhold til Grønlands indvandringshistorie.
Inspektør Hans Lange fra
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv lægger ikke skjul på sin glæde ved at kunne fortælle
om resultatet af sin felttur til Nordgrønland for et par uger siden.
- Jeg vil gerne dele de
nye ting, vi opdager på vores feltture, siger han.
På den lille ø Kitsissut
omkring 110 kilometer vest for Pituffik, har Hans Lange ved hjælp af en ny
drone indsamlet fotografisk dokumentation af fire til fem langhuse. De ses
takket være den mængde af hvalknogler, der ligger på stedet.
Hans Lange forklarer, at
Thule-kulturens indvandrere, der kom til Grønland fra Canada omkring
1200-tallet, var hvalfangere. Og de brugte hvalskeletterne til at bygge deres
langhuse med. Efter al sandsynlighed boede flere familier i hvert langhus.
Familierne har formentlig
boet på Kitsissut i to eller tre generationer, hvorefter de har forladt øen og
er draget videre.
- Jeg synes, det er
imponerende og uhyre interessant. Der er alle beviser for, at der på øen har
været den kultur. Af folk, der har levet af hvalfangst, siger Hans Lange.
Museumsinspektøren
fortæller, at Dorset-kulturen allerede var der, da Thule-kulturen kom til
Grønland. Dorset forsvandt omkring 1300-tallet, og Thule-folket har brugt de
samme områder omkring Qaanaaq og Pituffik.
På et tidspunkt bliver
hvalbestanden mindre, og det får Thule-kulturen til at skifte erhverv, så at
sige, forklarer Hans Lange.
I stedet for hvalfangst
går de over til at jage sæler. Og deres bosætningsmønster ændrer sig også fra
at bo flere familier i langhuse til at bo i huse beregnet til en enkelt
familie.
Udover hvalknoglerne er
der også bevis på Kitisissut for kajakstøtter, som viser, at Thule-kulturen har
sejlet i umiaq (konebåde, red.), siger Hans Lange.
Han oplyser, at der
foreløbig ”kun” er tale om fotodokumentation i form af de fotos, som han har
taget med dronen. Det kommende arbejde bliver at forsøge at tidsfæste fundene.
Til det, er der behov for at finde redskaber, som beboerne har brugt. For
eksempel en harpun.