- På grund af artiklen (AG nr. 18, red.), har vi aflyst en af vores arkæologisk besigtigelse til Diskobugten til sommer og erstattet den med en tur til Østgrønland, fortæller museumsleder- og inspektør i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Frederik ”Fuuja” Larsen.
Han hentyder til Dines Pikes fortælling om de mystiske fund af menneskekranier med små huller ved flere forladte husruiner, der er blevet set flere gange i landets østkyst i mange årtier, som AG skrev om den 1. maj.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Jeg går ned til Nationalmuseet for at blive klogere på de mystiske fund i Østgrønland.
- Vi ved ikke noget om det sted, som Dines Pike taler om. Det er første, gang vi hører om det. Men vi kender noget lignende, der angiveligt er sket et andet sted i Østgrønland, fortæller Frederik ”Fuuja” Larsen.
Denne historie handler om at en fanger fra Kulusuk, der har set flere døde mennesker i Nuuaalik, der ligger i fjorden i Sermilik i Østgrønland omkring 1928 og 1929.
- Historien, jeg vil fortælle om kommer fra en beretning, der er skrevet af forfatter og præst i Tasiilaq Otto Rosing, siger Frederik ”Fuuja” Larsen.
Otto Rosing var præst i det tidligere Ammassalik i perioden 1934 til 1940. Han fortæller om en fanger ved navn Anthon Uduaq, som angiveligt har set flere døde mennesker i Nuuaalik under sin isbjørnejagt i 1928-1929.
- Anton Uduaq er blevet informeret at menneskene er døde på grund af sult. Men da stedet blev undersøgt, var der noget besynderligt. Maddepoterne var fyldt med mad. De kunne altså ikke være døde på grund af mangel på mad, fortæller Frederik ”Fuuja” Larsen.
Hvordan døde de så? Hvorfor har nogen sagt, at de er døde af sult? Jeg bliver angrebet af spørgsmål i mit hoved: Hvor troværdige er sådan nogle beretninger? Hvor meget kan jeg stole på dem? Jeg kigger lidt desperat på museumslederen. Han kan ikke komme med et opklarende svar.
Massakren i Nuuaalik
Frederik ”Fuuja” Larsen fremviser en kopi af Otto Rosings beretning. Overskriften fanger mig øjeblikkeligt. Der står med store bogstaver: ”Massakren i Nuuaalik”.
- Ifølge beretningen er flere husruiner blevet ødelagt. Nogle af de døde mennesker lå under briksene, andre ovenpå briksene. Nogle lå ved døren, som om de har holdt fast ved den, mens andre lå døde udenfor. Det ser ud som om, de har været meget bange og at de har været rædselsslagne, fortæller Frederik ”Fuuja” Larsen.
Ifølge Otto Rosings beretning er denne hændelse angiveligt sket under Ryders ekspedition. Den Danske Ekspedition til Østgrønland i perioden 1891-1892, var en ekspedition, der blev gennemført under ledelse af daværende premierløjtnant Carl Ryder.
- Østgrønlænderne kaldte ham for ”Sakkutuukajik”, (på dansk groft oversat: den løjerlige soldat, red.), siger Frederik ”Fuuja” Larsen.
Tidligere har den britiske opdagelsesrejsende Douglas Charles Clavering været i Østgrønland på ekspeditionsrejse i 1823 og Gustav Holm har også været på konebådsekspedition i 1883-1885.
- Ingen af dem har skrevet om lignende hændelser, det ser ikke ud til at de har oplevet noget lignende, siger Frederik ”Fuuja” Larsen.
En anden beretning, der er blevet overdraget til mig, stammer fra en tidligere kolonibestyrer i Ammassalik, A.T. Hedegaard. Fortællingerne er fra perioden 1894 til 1919. Altså to år efter Ryders ekspedition sluttede. Heri fortæller han om et møde med nogle fangere, som påstod, at have fundet døde mennesker ved Nuuaalik.
- Børn og kvinder lå under briksene, udenfor var mændene dræbt, skriver Hedegaard.
Ifølge Hedegaards beretninger, skete de såkaldte mord også under Ryders ekspedition.
Okay. Der HAR altså været massakre. Det fortæller Otto Rosings og A.T Hedegaards beretninger.
Jeg forestiller mig børn, der leger ved tørvehuset med lille legetøjsharpuner og kvinderne arbejder ved huset, mens de holder øje med børnene. Nogle af mændene er der også, mens andre er på jagt. Lige pludselig sker der noget chokerende. Kvinder og børn søger ly og gemmer sig inde i tørvehuset, mens mændene er udenfor og prøver at beskytte dem. Ikke lang tid efter er de alle sammen døde. Deres værste mareridt er sket.
Mange spørgsmål uden svar
Hvem der har dræbt disse mennesker og hvorfor, tænker jeg, mens jeg sipper kaffe i en af Nationalmuseets kontorer.
- Der er rigtig mange teorier. Vi ved ikke præcis, hvad der er sket og hvem, der har dræbt disse mennesker, siger Frederik ”Fuuja” Larsen.
Nationalmuseet sender to museumsinspektører til Østgrønland, for at undersøge nærmere på sagen til sommer.
- Hvis vi finder skeletterne, kan vi placere cirka årstallet til hvornår de mennesker døde også kan vi måske undersøge hvordan de døde.
Spændt ringer jeg til Dines Pike. Manden, der startede det hele. Jeg vil gerne vide, hvordan han har det. Hans glæde giver genlyd over mobilen.
- Folk er så glade. De er glade for at de mystiske fund endelig bliver snakket om, og at det ikke længere er hemmeligt. Vi er meget glade her i Ittoqqortoormiit, fortæller Dines Pike til AG fra Ittoqqortoormiit.
