INUIT

Afsoning ændrede livskurs til det bedre

Aqissiaq Nuka Semsen har tidligere levet et problemfyldt liv. Da hans bedste ven begik selvmord, vendte verdenen for ham. AG har mødt manden bag dokumentarfilmen ” “Life on the Edge”, der handler om selvmordsforebyggelse og mental sundhed

Aqissiaq Nuka Semsen har tidligere levet et problemfyldt liv. Da hans bedste ven begik selvmord, vendte verdenen for ham.
Offentliggjort

Aqissiaq Nuka Semsen spiller hovedrollen i dokumentarfilmen “Life on the Edge”, der havde grønlandsk verdenspremiere under Nuuk International Filmfestival for to måneder siden. Dokumentaren var åbningsfilmen til festivalen og der følger vi Aqissiaq Nuka Semsens arbejde langs kysten, hvor han navigerer i landets fantastiske natur, mens han forsøger at hjælpe mennesker, der kæmper med deres mentale sundhed.

Lad os lære manden bedre at kende.

Aqissiaq Nuka Semsen spiller hovedrollen i dokumentarfilmen “Life on the Edge”, der havde grønlandsk verdenspremiere under Nuuk International Filmfestival for to måneder siden. Dokumentaren var åbningsfilmen til festivalen og der følger vi Aqissiaq Nuka Semsens arbejde langs kysten, hvor han navigerer i landets fantastiske natur, mens han forsøger at hjælpe mennesker, der kæmper med deres mentale sundhed.

Lad os lære manden bedre at kende.

Aqissiaq Nuka Semensen blev født - for 32 år siden - den 11. juli i 1992. Han er opvokset i Tasiusaq, nær Tasermiut-fjorden i Sydgrønland.

- Når jeg tænker tilbage på min barndom i Tasiusaq bliver jeg lykkelig. Jeg forbinder det med frihed, sammenhold og selvstændighed, fortæller han.

- Når jeg tænker tilbage på min barndom i Tasiusaq, bliver jeg lykkelig. Jeg forbinder det med frihed, sammenhold og selvstændighed, siger Aqissiaq Nuka Semsen.

Aqissiaq Nuka Semsen kommer fra en søskendeflok på syv. Han er tvilling, og de ligger på tredje række fra den yngste.

Deres forældre, Maren og Egede Semsen, kommer begge fra Tasiusaq.

Barndommen i bygden, betragter han som en af de lykkeligste tider i hans liv. Hans ansigt lyser op og han får en glød, der fortæller at han snakker om noget, der betyder noget for ham.

Da bygden Tasiusaq ikke har en børnehave eller en skolepasningsordning var Aqissiaq og de andre børn meget selvstændige.

- Vi holdt hinanden beskæftiget hele tiden. Vi svømmede i søen, samlede bær, fiskede på isen eller legede i den frie natur, fortæller Aqissiaq Nuka Semsen.

I folkeskolen havde han problemer med at følge med i timerne. Det at skulle sidde stille og holde fokus, gav store udfordringer. Men han var dygtig og havde altid gode karakterer.

- Jeg var den, der altid lavede lektier, men jeg var også den, der var den dovne, husker han.

Dengang drømte han om være fåreholder.

Da Aqissiaq Nuka Semsen var 13 år, flyttede familien til Nanortalik. Der var flere ting, der spillede ind i beslutningen, der fik familien til at trække rødderne op. For det første så når folkeskolen i Tasiusaq ind til 7. klasse. For det andet, havde faren ikke et job længere og moren ville prøve noget andet.

Fra bygdeliv til blokke

- Det var en hård og udfordrende tid, at skulle forlade et hjem, man var tryg ved. Det har gjort ondt på mig. Så meget, at jeg husker det som det var i går, fortæller Aqissiaq Nuka Semsen.

Han og hans tvilling blev delt i to forskellige klasser, hans far blev fisker i en trawler og familien boede nu i en blok. Alt var nyt. En meget stor omvæltning for en 13-årig dreng, der var vant til det modsatte.

- Men vi fik heldigvis mange venner, og vi begyndte også at dyrke sport. Det hele var ikke dårligt, der har også været mange fordele, siger han.

Efter endt folkeskole rejser Aqissiaq Nuka Semsen til Danmark på efterskole til Nordjylland. Lige pludselig skulle han selv vaske sit tøj, handle selv ind, sørge for tandbørster og shampoo.

Her er Aqissiaq Nuka Semsen lige efter dokumentarfilmen »Life on the Edge« sluttede og han fik et stort bifald fra publikum i Katuaq, Nuuk.

- Jeg holdt også jul i Danmark, da min afdøde onkel boede i Danmark dengang. Det var en tid, hvor jeg lærte at være selvstændig. Jeg skulle være stærk og ikke give op, siger Aqissiaq Nuka Semsen.

Han færdiggjorde efterskolen og rejste tilbage til Nanortalik. Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle som næste skridt. I mellemtiden fik han forskellige jobs hist og der. Men der var også noget andet, der fangede ham. Misbrugermiljøet.

- Jeg begyndte at tilbringe tid sammen med folk, der er i det miljø. Jeg tager fuldt ansvar for det, jeg har gjort, og jeg prøver ikke at skyde skylden på dem. Men jeg blev en del af dem, fortæller han.

Hans udtryk er rolig, det er åbenlyst at han er vant til at snakke om den del af sit liv til andre.

Alkohol, hash og vold begyndte at fylde Aqissiaq Nuka Semsens liv i sådan en grad, at han skulle afsone tid i anstalten. Han var 18 år.

- Det var på grund af, at jeg ikke kunne styre min vrede og frustration. Jeg fik et år, som jeg skulle afsone, fortæller han.

Omdrejningspunktet

Han følte, han havde ramt bunden, alt gav ikke mening længere. Han følte, der ikke var en grund til at leve længere. Men kæmpede.

Efter otte måneder blev Aqissiaq Nuka Semsen prøveløsladt.

- Der havde jeg besluttet mig for, at jeg ville leve mit liv anderledes. Jeg skulle ramme bunden for at komme videre med mine dæmoner og mine traumer. Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve at være et godt menneske, siger han.

Aqissiaq Nuka Semsen begyndte at tænke på, hvordan han ville leve sit liv.

- Hvordan vil jeg have, at jeg bliver husket? Hvilken indflydelse ønsker jeg at have på mine medmennesker, min familie, mine landsmænd, for mit land? fortæller Aqissiaq Nuka Semsen.

Da han forlod tremmerne og anstaltsvagterne, betragtede han det som en ny start og blev studerende som kontormedarbejder lige med det samme. Han var 19 år.

- Jeg havde et rigtigt godt netværk. Jeg har en stor familie, og de støttede mig på godt og ondt og mine sportskammerater glemmer jeg heller aldrig. De har været med til at forme den person, jeg er i dag og har været med til at ændre min tankegang i forhold til livet og dets mening, siger han.

Aqissiaq Nuka Semsen kommer fra en søskendeflok på syv. Han er tvilling, og de ligger på tredje række fra den yngste.

Under hans uddannelse begik hans bedste ven selvmord.

- Det ændrede mig. Min syn til det grønlandske system blev ændret. Der blev jeg kritiker af systemet. Jeg vil ikke sige, at det hele er negativt, men det var der, jeg begyndte at tænke at der manglede noget i de forskellige arbejdsgange med hensyn til mental sundhed, forklarer han.

Da Aqissiaq Nuka Semsen blev færdig med sin uddannelse, fik han et job som ungerådgiver. Og blev en kæreste og en søn rigere. I dag lever han ikke sammen sønnens mor. De bor i Qeqertarsuaq, mens Aqissiaq Nuka Semsen bor i Aasiaat.

I forbindelse med sit arbejde, var han i Nuuk på kursus om selvmordsforebyggelse. Der fik han en mulighed for at præcisere, hvad han tror, der manglede i systemet.

- For eksempel mener jeg ikke, det er godt nok, at man først gør noget, når en person er i den røde zone. At man først beder om hjælp, når man er i den røde zone. Hvorfor kan vi ikke arbejde på at skabe nogle rammer, nogle værktøjer til netop at forebygge inden man ender i den røde zone? Spørger Aqissiaq Nuka Semsen.

Han mener, at børn i folkeskolealderen burde lære om disse værktøjer, lære om hvordan man kan hjælpe sig selv og tage ansvar for sig selv.

- Min bedste ven, der begik selvmord havde ellers sagt, at han havde brug for hjælp. Jeg tog det ikke seriøst. Hvorfor har jeg ikke vidst, hvad jeg skulle gøre? Hvorfor vidste jeg ikke bedre, selvom jeg var studerende, en medborger, en der følger med hvad der sker i samfundet? Hvorfor vidste jeg ikke bedre?!, siger Aqissiaq Nuka Semsen.

Rejser landet rundt

Aqissiaq Nuka Semsen fik registreret sig og oprettet et CVR og begyndte at samarbejde med Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia. Han begyndte at rejse rundt på kysten, for at informere og fortælle om underretningspligt, om at tage ansvar for ens liv og at turde at gøre noget med sit liv.

- Jeg spurgte de unge, hvordan de vil have, de bliver husket, hvilken indflydelse vil de have for deres land. Hvordan vil de gerne kunne fortælle om deres liv, når de bliver ældre, fortæller han.

Aqissiaq Nuka Semsen har næsten besøgt alle byer og bygder i landet, undtagen Ittoqqortoormiit. Og han rejser alene.

- Jeg bliver meget godt modtaget. De unge tager godt imod mine budskaber, hvor jeg også fortæller om, at de ikke bare skal vente på myndighederne, for at gøre noget ved deres liv, det tager de meget godt imod, siger han.

Aqissiaq Nuka Semsen sammen med sin familie. Hans kæreste Vibe, deres datter Bjørk Tasermiut og hans søn Norsaq.

På grund af Aqissiaq Nuka Semsens utrættelige forebyggelsesarbejde, blev han kontaktet af Andrea Land, en engelsk producer, der ville følge hans arbejde og dokumentere det. Det takkede han ja til. Det blev til dokumentarfilmen”Life on the Edge” og handler som sagt om selvmordsforebyggelse og mental sundhed og er instrueret af Sebastian Feehan og Johnny Langenheim.

- Min intention har aldrig været at søge anerkendelse eller ros. Det er min smerte, min vrede og min sorg, der fik mig til det. Jeg ønsker på ingen måder, at folk skal opleve tab, som jeg har gjort. Jeg begår stadig fejl, jeg bliver stadig vred, men jeg er også glad. Vi er alle sammen bare mennesker, fortæller Aqissiaq Nuka Semsen.

Lige nu arbejder de på at rejse rundt i landet for at vise dokumentarfilmen, da der har været stor efterspørgsel efter den.

Aqissiaq Nuka Semsen bor i dag i Aasiaat sammen med sin kæreste, Vibe og parrets datter Bjørk Tasermiut.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS