12-årig dreng gennemfører hundeslæderejse fra Kangerlussuaq til Sisimiut – og tilbage

En usædvanlig præstation blev udført i påsken, da 12-årige Salik Andreassen kørte med sin egen hundeslæde fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Derefter havde han endda sin mor med som passager på turen tilbage til Kangerlussuaq.

Offentliggjort

12-årige Salik Andreassen kørte hele turen selv på sin egen slæde og med sine egne hunde. 

En kvindelige slædekusk fulgte med på sin egen slæde for at sikre, at turen foregik forsvarligt. 

Efter ankomsten til Sisimiut kørte Salik Andreassen sin mor, Arnarulunnguaq Andreassen, tilbage til Kangerlussuaq som passager.

Med mor som passager.

– Det var hans store ønske at gennemføre turen, og jeg sagde ja med det samme, fortæller moren til Sermitsiaq. Familien rejste selv til Sisimiut med ATV og snescooter for at holde påskeferie, mens Salik tog turen alene med hundeslæde.

Salik Andreassen fik sin første hund som 5-6-årig, da familien boede i Aasiaat. Efter en flytning til Kangerlussuaq fik han igen hunde – syv styk, givet af Francisca Davidsen Olsen. De blev hans egne i november sidste år.

– Han har selv lært at køre med hundeslæde. Han kørte med fire unghunde og tre ældre hunde til Sisimiut fra Kangerlussuaq og tilbage, fortæller hans mor.

Rørt til tårer

Turen krævede stor forberedelse, men Salik havde glædet sig længe og gik til opgaven med entusiasme. Ved ankomsten til Sisimiut blev moderen rørt til tårer af glæde over at se sin søn gennemføre turen uskadt.

Tilbage mod Kangerlussuaq var moren med som passager – turen var dog ikke uden udfordringer.

– Der var ikke meget sne tilbage, og hundene var ikke vant til opstejlninger. Det var hårdt, men vi kom frem til sidst. Jeg vil dog ikke anbefale andre at tage turen med slæde lige nu, siger Arnarulunnguaq Andreassen.

- Der er sommer derude, fortæller moren til Salik.

Salik selv fortæller, at han har nydt turen og hygget sig hele vejen. Hans førerhund hedder Sikka.

Undervejs opstod der dog uventede pauser – hans førerhund, Sikka, viste stor interesse for andre hunde og parrede sig flere gange under turen, som skabte forsinkelser på turen.

Førerhunden, Sikka, der parrer sig med en hunhund under pausen.

Salik Andreassen ankom til Kangerlussuaq fra Sisimiut med sin mor den 23. april, de tog afsted fra Sisimiut den 21. april.

Powered by Labrador CMS