Kullorsuaq: 20 narhvaler fanget ulovligt - ni personer sigtet
I bygden Kullorsuaq i Upernavik-området har der i midten i september været ulovlig fangst påop til 20 narhvaler. Politiet har opstartet en efterforskning i sagen og har foreløbigt sigtet nipersoner.
Grønlands Politi modtog den 26. september en anmeldelse fra Departementet for Fiskeri og Fangst om, at der i bygden Kullorsuaq var fanget op til 20 narhvaler.
Fangsten er ulovlig, da årets kvote for fangst af narhvaler er opbrugt og lukket pr. 9. juni 2023.
Politiet i Upernavik har derfor opstartet en efterforskning i sagen, fortæller vicepolitiinspektør Brian Thomsen, der er leder af beredskabet:
40 kg mattak konfiskeret
- Vi har taget de indledende efterforskningsskridt i sagen, hvor vi blandt andet har været i Kullorsuaq sammen med jagtbetjente fra Departementet for Fiskeri og Fangst for at sikre spor og afhøre vidner.
Vi har i den forbindelse sigtet ni personer og konfiskeret ca. 40 kg. mattak. Vi arbejder på at klarlægge forløbet og identificere, hvem der har været involveret i sagen og i hvilket
omfang.
Grønlands Politi opfordrer borgere, der har oplysninger om sagen, til at kontakte Grønlands Politi på 701448.