Kujalleqs nye socialchef: Det er langt fra nok

Kommune Kujalleqs kommunalbestyrelse har indtil videre godkendt et budgetår 2022 på 234 millioner kroner til det sociale område. Dette er langt fra nok i forhold til socialudvalgets ønsker til blandt andet anbringelser og førtidspension. Det mener den nye socialchef, som har kigget grundigt på tallene.

- I det kommunalinstitutioner er der 45 børn, som er anbragte udenfor hjemmet. Det koster 42,6 millioner kroner. Så vi skal finde ud hvor vi skal hente det resterende penge og snakke om, hvad vi skal gøre med børnene, hvis ikke vi skal sende dem hjem igen, siger Nielsine Petersen.

Kommunalbestyrelsen vil indtil videre bruge i alt 234 millioner kroner på det sociale område, men ifølge socialchefen, så bør budgettet være langt større. Ifølge socialudvalget, så mangler der godt 49 millioner kroner.

Den nye socialchef, Nielsine Petersen

- Med udvalgets ønsker på området, så får vi brug for i alt 283 millioner kroner i budget år 2022, slår socialchefen fast.

Det er blandt andet pres på førtidspensionsområdet, anbringelse af børn i døgninstitutioner og hos plejefamilier og så er der mange ubesatte stillinger.

Bestyrelsen har for eksempel afsat 5,2 millioner anbringelse af børn hos plejeforældre, men behovet har tidligere vist sig at være på 9,8 mllioner kroner årligt.

Kommunalbestyrelsen holdte ekstraordinær møde fredag den 22. oktober. Her kom det frem, at politikerne har godkendt et budget for anbragte børn på 25 millioner kroner.

- I døgninstitutionerne er der 45 børn, som er anbragte udenfor hjemmet. Det koster 42,6 millioner kroner. Udover dem er der andre 60 anbragte børn hos plejefamilier, siger den nye socialchef, Nielsine Petersen til Sermitsiaq.AG.

Der er i alt 111 anbragte børn udenfor hjemmet i Kommune Kujalleq.

Seminar om sociale forhold i Kommune Kujalleq

Kommunen har i alt brug for 49 millioner kroner mere i det sociale område, derfor skal socialudvalget drøfte, hvad der er behov for bl.a. for at forhindre anbringelser udenfor hjemmet. Socialchefen har kigget på tal, som viser stor forskel.

- Budgettet for handicapområdet ser fornuftig ud, men når socialudvalget kigger på de fire områder så er der stor forskel. Socialudvalget bliver nødt til at finde ud af, hvor socialudvalget skal hente det midler, hvis embedsfolk skal leve op til lovgivningen for at hjælpe borgerne, siger socialchefen.

- Vi afholder seminar om socialområdet fra i næste uge. Her skal vi snakke om politiske målsætninger og strategi samt udviklingsplaner på sociale området, siger Nielsine Petersen.

Seminaret skal køre i tre dage, hvor socialudvalget og embedsmænd skal drøfte de sociale udfordringer i kommunen. Seminaret starter søndag den 31. oktober.

Powered by Labrador CMS