Kuannersuit: Optimisme i Narsaq
Naalakkersuisut og Kommune Kujalleq er enige om, at Kuannersuit-projektet skal stoppes. Spørgsmålet er dog, hvordan det skal gribes an. I Narsaq øjner de lokale endelig en afklaring efter mange års uvished om byens fremtid
Mariane Paviasen (IA) er hjemme i Narsaq, og smilet er lidt større, end det har været tidligere på året. For IA sidder i dag på magten i både Naalakkersuisut og i Kommune Kujalleq, og retorikken er klar; Kuannersuit-projektet skal stoppes.
– For første gang i lang tid er jeg mere rolig. Befolkningen har talt, og politikerne har lyttet. Vi vil ikke have en uranmine her i Narsaq, siger Mariane Paviasen, der som 4-årig flyttede fra Qassiarsuk til Narsaq, hvor hun har boet lige siden.
Mariane Paviasen har været en af drivkræfterne i den folkelige modstand mod mineprojektet ved Kuannersuit - først som formand for miljøorganisationen Urani Naamik og siden som politiker for IA. I oktober 2020 kom hun ind i Inatsisartut som suppleant for Mimi Karlsen, og ved valget i april opnåede hun 240 stemmer og en plads i Inatsisartut. Formandsposten i Urani Naamik overlod Mariane Paviasen i efteråret til Jan R. Petersen, der ligeledes bor i Narsaq.
Borgermøder med politikere
Der er dog stadig et arbejde at gøre. For Greenland Minerals har ikke i sinde at stoppe deres projekt i Kuannersuit lige med det første. Tværtimod har de på den nyligt overståede generalforsamling i Perth givet udtryk for, at de vil fortsætte med at påvirke de ansvarlige politikere i Grønland til at slække på kravene for eksempel ved at forhandle sig frem til en aftale, hvor der ikke er nul-tolerance for uran, men i stedet nogle grænseværdier, der kan muliggøre projektet.
Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq: