Kuannersuit: Optimisme i Narsaq

Naalakkersuisut og Kommune Kujalleq er enige om, at Kuannersuit-projektet skal stoppes. Spørgsmålet er dog, hvordan det skal gribes an. I Narsaq øjner de lokale endelig en afklaring efter mange års uvished om byens fremtid

Kuannersuit ser ikke ud af meget, men rummer enorme mængder af sjældne jordarters metaller og uran.
Offentliggjort

Mariane Paviasen (IA) er hjemme i Narsaq, og smilet er lidt større, end det har været tidligere på året. For IA sidder i dag på magten i både Naalakkersuisut og i Kommune Kujalleq, og retorikken er klar; Kuannersuit-projektet skal stoppes.

– For første gang i lang tid er jeg mere rolig. Befolkningen har talt, og politikerne har lyttet. Vi vil ikke have en uranmine her i Narsaq, siger Mariane Paviasen, der som 4-årig flyttede fra Qassiarsuk til Narsaq, hvor hun har boet lige siden.

Mariane Paviasen har været en af drivkræfterne i den folkelige modstand mod mineprojektet ved Kuannersuit - først som formand for miljøorganisationen Urani Naamik og siden som politiker for IA. I oktober 2020 kom hun ind i Inatsisartut som suppleant for Mimi Karlsen, og ved valget i april opnåede hun 240 stemmer og en plads i Inatsisartut. Formandsposten i Urani Naamik overlod Mariane Paviasen i efteråret til Jan R. Petersen, der ligeledes bor i Narsaq.

Borgermøder med politikere

Der er dog stadig et arbejde at gøre. For Greenland Minerals har ikke i sinde at stoppe deres projekt i Kuannersuit lige med det første. Tværtimod har de på den nyligt overståede generalforsamling i Perth givet udtryk for, at de vil fortsætte med at påvirke de ansvarlige politikere i Grønland til at slække på kravene for eksempel ved at forhandle sig frem til en aftale, hvor der ikke er nul-tolerance for uran, men i stedet nogle grænseværdier, der kan muliggøre projektet.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS