Kuannersuit: Hvor havner radioaktivt thorium?
Ole Christiansen, råstofkonsulent i Kommune Kujalleq, efterlyser svar på, hvor Greenland Minerals vil deponere de store mængder radioaktiv thorium fra Kuannersuit-minen. Geologen er også bekymret for forurening fra kemisk anlæg med masser af syre.
Hvor skal thorium – der findes i større mængder end uran ved Kuannersuit – deponeres? Thorium er - med en halveringstid på langt over en milliard år - et farligt stof. Hvordan sikrer Greenland Minerals, at det ikke gør skade for eftertiden?
Ole Christiansen, råstofkonsulent i Kommune Kujalleq, er kritisk over for de miljømæssige konsekvenser af Kuannersuit-minen med sjældne jordarter og uran, skriver avisen AG.
Især thorium bekymrer. Og at Naalakkersuisuit har presset igennem, at en grønlandsk mine for første gang nogensinde i de 150 år, hvor der har været minedrift i Grønland, skal have et stort kemisk anlæg, hvor der dagligt anvendes store mængder syre og andre kemikalier.
Savner svar
Trods GM’s op mod 3000 siders miljøredegørelse savner Ole Christiansen svar på håndteringen af det radioaktive affald.
- Der er tre gange så meget thorium som uran i Kuannersuit. Spørgsmålet er, hvad Greenland Minerals gør med de 3000 tons thorium om året, som bliver til overs, når GM har lavet et koncentrat af sjældne jordarter. Skal der deponeres thorium i Taseq søen? Det skriver GM ikke ret meget om i deres VVM-rapport, siger Ole Christiansen.
- Bliver thorium hos os i Narsaq? Eller ryger det ud af landet til de kunder, som køber uran eller sjældne jordarter fra minen? spørger Ole Christiansen, der som en af de mest erfarne og vidende geologer har fulgt mineindustrien i Grønland i en menneskealder.
Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG, som du har mulighed for at købe her: