Gå til hovedindhold

Kuannersuit: Dilemma mellem udvikling og atomvåben

Det er vigtigt for at projektet på Kuannersuit, at det statsejede selskab China National Nuclear Corporation nu engagerer sig. Men det rejser samtidigt en bekymring om, at grønlandsk uran kan havne hos det kinesiske militær.

Det er godt nyt, at den kinesiske A-kraft-industri nu engagerer sig Kuannersuit-projektet, men der er også faldgruber.

Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter som avisen Sermitsiaq har talt med.

Tidligere på ugen kunne vi fortælle, at aktionæren i Kuannersuit-projektet, Shenghe Ressources har danne et fælles selskab med det det statsejede China National Nuclear Corporation (CNNC). CNNC har ansvaret for både den civil og den militære atomindustri i Kina, og det nye fælles selskab, Hua Sheng skal stå for at adskille de sjældne jordarter fra de radioaktive stoffer uran og thorium.

Ovelegen kinesisk teknologi

Geolog Ole Christiansen, der har fulgt projektet tæt, mener at dette er helt centralt for projektet på Kuannersuit.

- Uden Kina er det vanskeligt at forestille sig, at Kuannersuit-projektet kan komme i gang. Kina er kendt for at besidde teknologier omkring adskillelsen af de mange sjældne jordarter og fjernelsen af urenhederne. Til sammenligning kæmper vestlige lande og selskaber, inklusive USA, med at udvikle nye teknologier, der på en kosteffektiv måde kan gøre det samme. Her er Vesten Kina underlegen, fortæller Ole Christiansen til Sermitsiaq.

Kan havne hos militæret

Professor Jørgen Delman fra Institut for Tværkulturelle, der er ekspert i kinesiske forhold, ser ligeledes grundlæggende positivt på det nye samarbejde mellem Shenghe Resources og China National Nuclear Corporation. Dermed er der den nødvendige knowhow i selskabet til at bearbejdning af malmen. Men man bør også huske på, hvem det er man sælger uran til, siger han.

LÆS OGSÅ: Kinesisk atomkraftselskab klar til at tage imod radioaktiv malm fra Kuannersuit

- Man kan ikke udelukke, at grønlandsk uran kan blive brugt i militær henseende. Derfor bør man stille sig selv en række spørgsmål, inden man skruer en eventuel kontrakt sammen. Kina har behov for råvarerne, og vil gerne sidde på det globale marked. Med det her projekt får Kina et brohoved ind i Grønland, som både har en kommerciel og militær dimension i sig. Og det skal man nok overveje, hvordan man forholder sig til. Projektet kan sagtens ende godt for Grønland i form af nye arbejdspladser og flere indkomster, men i sidste instans er det jo en politisk vurdering, om man skal være bekymret for projektets udvikling eller ej, siger Jørgen Delman til Sermtsiaq.

Stigende bekymring om kinesisk adfærd

Kina-ekspert Camilla T.N. Sørensen fra Forsvarsakademiet peger på, at netop den militære dimension kan føre til nye konfllikter mellem Grønland og Danmark.

LÆS OGSÅ: IA: Har Naalakkersuisut givet Kina adgang til uran fra Kuannersuit?

- Mit bud er, at Kuannersuit-sagen hurtigt kan blive blandet sammen med en stigende bekymring for kinesisk økonomisk og diplomatisk adfærd. På den anden side er det svært at forestille sig, at man kan udvinde sjældne jordarter i Grønland uden kinesisk medvirken. Kina sidder på knowhow, viden og kapacitet inden for denne specifikke mineraludvinding. Så der bliver nok tale om, at man må fastholde en vis styring og kontrol med projektet. Men det vil blive en svær og stor opgave, og kræver en god dialog mellem Danmark og Grønland samt en fælles forståelse for projektets mulige risici, siger Camilla T.N. Sørensen til Sermitsiaq.

Avisen Sermitsiaq har sin seneste udgave en udførlig gennemgang af problemstillingen om det seneste kinesiske engagement. Du kan få adgang til avisen via nedenstående link:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER