Gå til hovedindhold

Kuannersuit: Et blomstrende Narsaq eller miljø-katastrofe?

Ja til Kuannersuit i 2021, håber naalakkersuisoq for råstoffer, Jens-Frederik Nielsen. Han er begejstret for minen med sjældne jordarter og uran. Bekymring i Sydgrønland over radioaktiv forurening, fluor, støv, udsivning fra affaldsdepot. Og 900 udenlandske arbejdere.

Kuannersuit-minen bliver det største projekt i Grønlands historie med vidtrækkende konsekvenser for ikke blot Sydgrønland, men hele landet og rigsfællesskabet.

Står det til naalakkersuisoq for råstoffer, Jens-Frederik Nielsen, får australsk og kinesisk ejede Greenland Minerals i løbet af det kommende halve eller hele år ja til at gå i gang med at udvinde sjældne jordarter og uran få kilometer fra Narsaq, skriver avisen AG.

Bekymring breder sig

Borgermøder om projektet holdes i Narsaq, Qaqortoq, Igaliku, Qasiarsuq og Narsarsuaq i begyndelsen af februar.

Samtidig breder bekymringen sig i Sydgrønland over de miljø- mæssige konsekvenser af det gigantiske projekt, som i areal dækker, hvad der svarer til 1200 fodboldbaner. Selv hos kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Siumut, som afskaffede nul-tolerancen over for uran, er der modstand. 

Og bekymring for miljøet. Folk er nervøse for radioaktivt støv, mineaffald, fluor og ødelæggelse af natur og landbrug.

Gode priser på sjældne jordarter

Men Jens-Frederik Nielsen er varm fortaler for minen.

- Jeg er tilhænger af projektet. Men det skal være undersøgt til bunds og have højeste standard med hensyn til miljø. Jeg er tilhænger af enhver mine i Grønland, hvad enten det er zink, jern eller sjældne jordarter. Det er underordnet, så længe vi følger loven, siger Jens-Frederik Nielsen.

- Tidspunktet for at gå i gang er det helt rigtige. Der er gode priser på sjældne jordarter. De skal bruges i den grønne omstilling. De er efterspurgte, fordi de sjældne jordarter, som findes i Kuannersuit, kan bruges til magneter i vindmøller og batterier i elbiler, siger den 29-årige naalakkersuisoq for råstoffer og erhverv fra Demokraatit.

Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG. Køb avisen her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER