Kruse overvejer at gå efter formandspost

Karl-Kristian Kruse, der er næstformand i Siumut, overvejer meget kraftigt, om han skal stille op til formandsvalget i Siumut, der afvikles på partiets landsmøde i 2020.

Siumuts næstformand Karl-Kristian (th.) Kruse overvejer at stille op til formandsvalget i Siumut
Offentliggjort

For nylig erklærede Kim Kielsen, at han stopper som formand for Siumut, når der er landsmøde i sommeren 2020. Det har skabt spekulationer om, hvem der vil stille op for at efterfølge Kim Kielsen.

- Jeg har i den senere tid overvejet, om jeg skal stille op. Jeg har endnu ikke truffet nogen endelig beslutning, fastslår Karl-Kristian Kruse, der oplyser, at hensynet vil familien vejer tungt i hans overvejelser.

- Alt kan ske i politik. Og inden man tager beslutningen, så skal man også høre ens familie, for det er dem, man ofrer, når man beskæftiger sig med politik. Meget afhænger af det, også hvordan jeg vil have det med hensyn til min helbred. Dog tænker jeg meget over, om jeg skal stille op til formandsposten, siger Karl-Kristian Kruse til Sermitsiaq.AG.

Får opfordringer

- På baggrund af, at jeg er næstformand er jeg blevet bedt om at være klar til det. Men vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i morgen. Og jeg har også tænkt over, at det slider på én, når man er formand for partiet. Det har vi set Kim Kielsen tidligere. Vi får se til næste år. Der er stadig flere måneder til vores næste generalforsamling.

- Føler du, at du har opbakning til at stille op som formand fra dine partifæller?

- Jeg har jævnligt fået flere opfordringer om at stille op, svarer Karl-Kristian Kruse.

Powered by Labrador CMS