kamp mod kræft

Kroppens eget forsvar skal hjælpes til at kurere kræft

Ifølge videnskaben har immunterapi potentiale til at helbrede kræft, men succesen har indtil nu været begrænset af store variationer i effektiviteten. Nu kan forskere nu komme et skridt tættere på løsningen

Ifølge videnskaben har immunterapi potentiale til at helbrede kræft, men succesen har indtil nu været begrænset af store variationer i effektiviteten. Nu kan forskere nu komme et skridt tættere på løsningen

Selvom immunterapi har været omtalt som en af de mest lovende behandlingsmetoder, er der stadig mange mennesker, som ikke har kunnet få gavn af den. Det skriver Videnskab.dk.

Der har nemlig været store udsving i, hvor godt det virkede fra person til person, hvilket længe har frustreret forskerne.

Læs: Immunterapi kan blive fremtidens kræft-dræber

Bedre teknologi
Nu har et hold danske forskere dog fundet en ny teknologisk metode til bedre at forstå, hvad der sker, når immunterapi så rent faktisk virker.

På sigt gør det lægevidenskaben i stand til at bruge denne viden til at forbedre og målrette behandlingen, forklarer lektor Sine Reker Hadrup fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi på DTU, som har stået for udviklingen af teknologien, til Videnskab.dk.

Studiet er netop udgivet i Nature Biotechnology.

Immunterapi
- Med den indsigt kan flere patienter på sigt blive behandlet succesfuldt med immunterapi, herunder kræftpatienter, siger Sine Reker Hadrup til Videnskab.dk.

Immunterapi virker ved at aktivere de dele af immunforsvaret, som af forskellige årsager kan være deaktiveret eller forstyrret. Især de immunceller, som kaldes T­-celler, forklarer Sine Reker Hadrup.

Immunsystemet genkender forskellige forandringer i kroppen, herunder genetiske forandringer, som adskiller kræftceller fra raske celler.

Bedre til at forudsige
Problemet er bare, at disse forandringer er vidt forskellige fra person til person, fortæller Sine Reker Hadrup.

- Derfor har vi behov for at forstå, hvad der sker i den enkelte patient for at målrette immunforsvaret til at angribe præcis de forandringer, der findes hos vedkommende. Det kommer simpelthen an på, om du har en genforandring, som lige præcis dine T-­celler kan genkende, og det kan vi langt bedre forudsige med vores nye metode, forklarer hun.

- Hvor vi før kun kunne beskrive 20­-30 forandringer, kan vi nu se på flere end 1.000. Det giver et langt bedre overblik over, hvordan immunforsvaret hos patienten reagerer på immunterapien, og dermed langt større chance for succes, siger Sine Reker Hadrup.

Læs: Den danske regering vil bruge forbud til at skabe røgfri generation

Powered by Labrador CMS